Dansk Byggeri: Uddannelsesloftet må ikke dø forgæves

Af Jakob Krohn-Rasmussen
Chefkonsulent i Dansk Byggeri

Med den seneste justering er der kommet huller i uddannelsesloftet. Det er en fornuftig ændring, men dobbeltuddannelse er stadig ikke hensigtsmæssigt for hverken samfundsøkonomien eller den enkelte. Justeringen bør blive en anledning til at diskutere, om uddannelsessystemet leverer den fleksibilitet, som arbejdsmarkedet har brug for. 

Højere krav til uddannelsessystemet
Debatten om uddannelsesloftet har budt på mange ærgerlige eksempler, hvor det har skreget til himlen, at det selvfølgelig ikke er en god idé, hvis man ikke har mulighed for at læse til ingeniør i stedet for at henslæbe sin tilværelse på understøttelse på grund af et forkert uddannelsesvalg. Der er blevet talt om behovet for at kunne skifte spor og ikke mindst om livslang læring.

Selvfølgelig kan vi ikke blive for kloge, men skal vi ikke kræve mere af uddannelsessystemet, end at man skal starte helt forfra på en ny uddannelse for at skifte spor eller opkvalificere sig løbende?

Fleksible studerende og arbejdsgivere
Uddannelsesloftet har åbenbaret, at det er de studerende eller deres arbejdsgivere, der skal være fleksible. Uddannelsessystemet er det ikke. I bygge- og anlægsbranchen er det klareste eksempel, at bygningskonstruktører, der også ønsker at blive arkitekter, typisk skal starte helt forfra.

Medarbejdere, der både har konstruktørens praktiske forståelse og arkitektens kunstneriske blik, er meget efterspurgte. Men kompetencerne burde altså kunne opnås hurtigere end på de 8½ år, de to uddannelser tager sammenlagt.

Der er brug for et fleksibelt uddannelsessystem, og dobbeltuddannelse er altså ikke fleksibilitet. Det er spild af tid og penge.

Jakob Krohn-Rasmussen
Chefkonsulent i Dansk Byggeri

Kritisk blik på uddannelser
Når røgen efter uddannelsesloftet har lagt sig, skal vi se hinanden dybt i øjnene og derefter kaste et kritisk blik på meritpraksis på de videregående uddannelsesinstitutioner. Og vi skal se på, om der er de rette muligheder og tilstrækkelige incitamenter for udbud i efter- og videreuddannelsessystemet, hvor relevant erfaring giver afkortning af studietiden.

Der er brug for et fleksibelt uddannelsessystem, og dobbeltuddannelse er altså ikke fleksibilitet. Det er spild af tid og penge.