Bliv abonnent
Annonce
Om  
Kristian Toft

Dansk Center for Undervisningsmiljø finder ny direktør

28. juni 2023 kl. 17.11

1. september byder Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) velkommen til Kristian Toft som ny direktør.

Det oplyser DCUM i en mail.

"Jeg er overbevist om, at Kristian er den helt rigtige til at lede DCUMs vigtige arbejde med at udvikle de fysiske og psykiske rammer, der skal sikre gode fællesskaber omkring vores børn og unge når de er i daginstitution, i skole eller på uddannelsesinstitutioner," lyder det fra bestyrelsesformand Anders Durhuus Ramsing.

Kristian Toft kommer fra en stilling som skoleleder på Mølleskolen i Ry, hvor han har været siden 2017.

"Jeg glæder mig til at blive en del af holdet på DCUM, og til at arbejde med børne- og undervisningsmiljø ud fra et holistisk perspektiv, hvor børn og unges stemme vægtes og har betydning. Det er en dagsorden, der aldrig har været vigtigere en netop nu,” udtaler Kristian Toft.

Han tiltræder som direktør 1. september.

Dansk Center for Undervisningsmiljø blev oprettet i forbindelse med vedtagelse af undervisningsmiljøloven i 2001 og har cirka 30 ansatte fagkonsulenter, en juridisk enhed og varetagelse af myndigheds- og tilsynsopgaver på området for undervisningsmiljø.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026