Dansk Metal og DI: Gymnasiet skal vise vej til tekniske erhvervsuddannelser

Af Claus Jensen og Kim Graugaard
Hhv. forbundsformand for Dansk Metal og viceadministrerende direktør i Dansk Industri

Danmark står i dag foran både en grøn omstilling og en digital omstilling af vores samfund og arbejdsmarked.

I centrum for omstillingen står virksomhederne og deres medarbejdere, som skal skabe, udvikle og producere de produkter og løsninger, ofte digitale løsninger, der skal sikre en grøn omstilling, hvor Danmark går forrest.

Når de store opgaver skal løftes, får vi brug for endnu flere dygtige medarbejdere, der har viden om teknik og anvendt naturvidenskab og kan bruge deres viden kreativt i praksis. De såkaldte STEM-kompetencer findes både blandt erhvervsuddannelser og praksisrettede videregående uddannelser.

Massiv indsats viser ikke resultater endnu
Det er ikke nogen nyhed, at det især bliver dygtige tekniske faglærte medarbejdere, virksomhederne mangler – og kommer til at mangle. Men der er for få, der søger en teknisk erhvervsuddannelse, både blandt de unge, de unge voksne og de voksne.

Den udvikling må og skal vi have vendt. Hvis vi ikke har nok kvalificerede faglærte medarbejdere med STEM-kompetencer, kommer Danmark ikke til at stå i front i den grønne og den digitale omstilling.

Vores forslag er, at der oprettes særskilte studieretninger i gymnasiet, især på htx og stx, som er rettet mod udvalgte erhvervsuddannelser og praksisrettede videregående uddannelser

Claus Jensen og Kim Graugaard
Hhv. forbundsformand for Dansk Metal og viceadministrerende direktør i Dansk Industri

Der har været en massiv indsats for at få flere unge fra folkeskolen til at vælge en erhvervsuddannelse igennem det sidste årti. Men resultaterne har endnu ikke vist sig.

Så samtidig med at vi fortsætter med at få et klarere praksisfagligt fokus i alle folkeskolens fag og får folkeskoleelever til at vælge erhvervsuddannelser til, er vi nødt til at se med nye øjne på de unges veje i uddannelsessystemet.

Stort potentiale for erhvervsuddannelser
I dag vælger cirka 75 procent af de unge fra folkeskolen at fortsætte i gymnasiet – og mere end halvdelen af dem vælger det almene gymnasium, stx.

Som det er i dag, skal gymnasiet alene forberede de unge til videregående uddannelser. 10 procent af studenterne tager efterfølgende en erhvervsuddannelse, og mange tager en kontor- eller handelsuddannelse.

Samtidig var cirka 28 procent af studenterne fra 2017 endnu ikke i gang med en uddannelse i efteråret 2019 – mere end 2 år efter deres studentereksamen. Det svarer til mere end 12.000 studenter, som kunne være et oplagt potentiale for erhvervsuddannelser.  

Gymnasiet skal rettes mod erhvervsuddannelser
Vi mener, at det er tid til at tænke nyt i vores uddannelsessystem – og frem for alt skabe tydeligere veje fra gymnasiet til erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedet.

Derfor foreslår vi, at især de almene gymnasier langt mere målrettet forbereder de unge til en uddannelse og karriere inden for teknik og anvendt naturvidenskab.

Vores forslag er, at der oprettes særskilte studieretninger i gymnasiet, især på htx og stx, som er rettet mod udvalgte erhvervsuddannelser og praksisrettede videregående uddannelser inden for områder, hvor der er brug for flere med STEM-kvalifikationer.

”Bæredygtig produktion”, ”Digital fremtid” eller ”Fremtidens fødevarer” kunne være eksempler på titler.

Det kræver nytænking, nye fag og faciliteter
Vi ved godt, at der skal sluges store kameler både på gymnasier, erhvervsskoler og blandt organisationer, for at gå den vej - men det er en nødvendig vej at gå. Og vi tror på, at både gymnasier og erhvervsskoler viser vilje til omstilling, nytænkning og samarbejde, når de skal løfte den fælles opgave.

For opgaven kan ikke løftes af de almene gymnasier alene. Når undervisningen og fokus i uddannelsen skal rettes mod erhvervsområder og praksis, kræver det nye undervisere med uddannelse og erfaring fra erhverv og praksis.