Debat

Danske HF og VUC: Ja tak til flere VUC-ordførere

DEBAT: Det er positivt, at S udnævner en VUC-ordfører, skriver Verner Rylander-Hansen, formand for Danske HF og VUC. Han håber, at flere partier lader sig inspirere, da VUC’s samfundsopgave ”presses fra flere sider”.

Verner Rylander-Hansen håber, at Trine Bramsen (S) blot er den første af flere VUC-ordførere.
Verner Rylander-Hansen håber, at Trine Bramsen (S) blot er den første af flere VUC-ordførere.Foto: Lederforeningen for VUC
Tyson W. Lyall

Download foto i høj opløsning

Ansat på Altinget siden 2010. 

Uddannelse: Cand.comm. (2015). MA. International Relations, Uni. of Westminster (2013). BA. Socialvidenskab & Journalistik, RUC (2011).

Twitter
Linkedin

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Verner Rylander-Hansen
Formand for Danske HF og VUC

VUC er den konkrete mulighed, rigtig mange mennesker benytter sig af for at blive klar til en uddannelse eller et job.

Uanset hvem du er, og hvor du bor. En væsentlig samfundsopgave, der er med til at sikre lighed, udvikling og vækst alle steder i landet – og berører over 100.000 kursister årligt.

Men det er også en opgave, vi oplever, har været nedprioriteret politisk de seneste år, og derfor er det rigtig positivt, at et parti så at sige opruster opmærksomheden ved at udnævne en ordfører på området.

Allerede nu er det besluttet at lukke udbudssteder i Varde, Grindsted, Frederiksværk og Frederikssund, og aktuelt meldes det nu ud, at en VUC-afdeling på Langeland nedlægges fra juli 2019.

Verner Rylander-Hansen
Formand for Danske HF og VUC

Beslutninger, der presser VUC
Vi kæmper for rammerne til, at unge og voksne kan kvalificere sig til job og uddannelse, så alle altid kan uddanne sig og blive i stand til at varetage et job, uanset hvem de er, eller hvor de bor.

De politiske beslutninger betyder, at flere af vores udbudssteder bliver så små, at de ikke kan opretholdes. Og det er kritisk i forhold til at få alle med.

Det er særligt aftalen om etablering af Forberedende Grunduddannelse, FGU, fra 2017 og den aktuelle aftale på erhvervsskoleområdet, EUD, som presser VUC.

Aftalen om FGU betyder, at unge under 25 år ikke længere må gå på almen voksenuddannelse, og EUD-aftalen, at erhvervsskoler også må udbyde adgangskurser i dansk, dansk som andetsprog og matematik til voksne fra 25 år. Dertil kommer en række andre reduktioner i bevillinger med videre.

Lukninger af uddannelsessteder
Og konsekvenserne er begyndt at vise sig.

Allerede nu er det besluttet at lukke udbudssteder i Varde, Grindsted, Frederiksværk og Frederikssund, og aktuelt meldes det nu ud, at en VUC-afdeling på Langeland nedlægges fra juli 2019.  

Det, vi kæmper for, og håber, VUC-ordførerposter vil skabe opmærksomhed om, er de konsekvenser, det vil få for samfundet og for den enkelte, at vores sektor presses så meget, som den gør. Vi er vejen til uddannelse og beskæftigelse for rigtig mange mennesker – alle steder i landet.

Det er da værd at kæmpe for politisk.

Derfor håber vi, at Trine Bramsen (S) blot er den første af flere politiske ordførere, som vil kæmpe for ordentlige rammer til VUC. Det betyder noget for samfundet – og for den enkelte.

Læs også
    

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Verner Rylander-Hansen

Rektor, Kolding HF & VUC, formand, Danske HF & VUC
lærer (N. Zahles Seminarium 1980)

0:000:00