Debat

Danske Regioner & Dansk Metal: Erhvervsuddannelser skal tættere på de unge

DEBAT: Man skal kunne få en erhvervsuddannelse i alle afkroge af landet, mener Jens Stenbæk fra Danske Regioner og Dansk Metals Per Påskesen. Og den målsætning stiller store krav til et tværgående samarbejde, skriver de.

Både kommuner, virksomheder, faglige udvalg og politikerne skal på banen for at bringe erhvervsuddannelserne tættere på de unge, skriver næstformand for Danske Regioner Jens Stenbæk og forbundssekretær hos Dansk Metal Per Påskesen.
Både kommuner, virksomheder, faglige udvalg og politikerne skal på banen for at bringe erhvervsuddannelserne tættere på de unge, skriver næstformand for Danske Regioner Jens Stenbæk og forbundssekretær hos Dansk Metal Per Påskesen.
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Stenbæk
Næstformand for Danske Regioner

og Per Påskesen
Forbundssekretær hos Dansk Metal

Danmark står over for en monumental udfordring. Allerede om fem år vil vi mangle mere end 30.000 faglærte. Det kan komme til at koste os dyrt i form af virksomheder, der må sige nej til ordrer, og arbejdspladser, der flyttes til udlandet i jagten på kvalificeret arbejdskraft. 

Baggrunden for problemet er, at de store årgange med mange faglærte nærmer sig pensionsalderen, mens få unge i den anden ende vælger en erhvervsuddannelse. 

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit indlæg til [email protected].

I 2001 var det 31,5 procent, der valgte en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. I år er tallet nede på 18,5 procent.  

For langt til en erhvervsuddannelse
En del af udfordringen er, at de unge skal rejse længere og længere for at komme til en erhvervsuddannelse.  Det betyder, at mange elever falder fra under uddannelserne, mens mange andre helt fravælger en fremtid som faglært. 

Et tættere samarbejde handler også om fødekæden til de uddannelsesretninger, der kun findes få steder i landet.

Jens Stenbæk og Per Påskesen
Næstformand for Danske Regioner og 
Forbundssekretær hos Dansk Metal

Problemet er belyst i undersøgelser fra Danske Regioner, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Region Hovedstaden. Her kan man læse, at transporttiden betyder meget for en tredjedel af de unge, og hver femte har valgt en uddannelse fra på grund af afstanden. 

Heldigvis står vi med en mulighed for at gøre noget ved problemet. Frem mod næste sommer skal det besluttes, hvor erhvervsuddannelserne skal placeres fra august 2017 og flere år fremover. 

Desværre sker det på et tidspunkt, hvor mange skoler er pressede af økonomiske besparelser og de mindre ungdomsårgange. Der er derfor fare for, at uddannelserne bliver centraliseret i færre byer. Det kan betyde, at det kun er dem med kørekort eller dem, der er klar til at flytte til den anden del af landet, som fremover gennemfører en erhvervsuddannelse. 

Det vil i sidste ende betyde færre faglærte til erhvervslivet og gøre det mindre attraktivt at bosætte sig og drive virksomhed i dele af landet. 

Selvom centralisering kan give mindre besparelser for skolerne, bliver det hurtigt dyrt for samfundet. Hver gang én ung bliver ufaglært i stedet for faglært, mister samfundet nemlig 2,7 millioner kroner.  Vi vil derfor opfordre til, at vi ser placeringsrunden i et samfundsmæssigt perspektiv, og her er det en rigtig god forretning, at flere unge bliver faglærte.

Kræver en fælles indsats   
Dansk Metal og Danske Regioner ønsker, at man kan få en erhvervsuddannelse i hele Danmark, og at grundforløbene er tæt på de unge. Men vi er ikke naive. Vi ved, at det kræver en fælles indsats og et stærkt samarbejde at nå det mål. Derfor skal vi have både kommuner, virksomheder, faglige udvalg og politikerne på banen. 

Kommunerne står med en nøglerolle, da de har ansvaret for landets folkeskoler, hvor de unge skal gøres interesserede i en erhvervsuddannelse. Den opgave skal kommunerne tage alvorligt, så vi sikrer, at folkeskolen ikke bare bliver en motorvej mod gymnasiet og universitetet, men at eleverne også kommer i berøring med erhvervsuddannelserne. 

Erhvervsskolerne har også et tungt ansvar og en forpligtelse om at samarbejde på et hidtil uset niveau, hvis vi skal i mål. Der skal samarbejdes om både talentspor, specialer, højniveaufag og EUX-linjer, samt alle de andre initiativer, som det ikke er realistisk at udbyde på hver eneste skole. 

Et tættere samarbejde handler også om fødekæden til de uddannelsesretninger, der kun findes få steder i landet. Her skal vi sammen gøre kagen større ved at sørge for, at grundforløbet findes mange steder og tæt på de unge. 

Samarbejdet skal være nemt
De faglige udvalg, der regulerer erhvervsuddannelserne i Danmark, kan også bidrage. Blandt andet ved at prioritere den geografiske dækning i dialogen med erhvervsskolerne, ved at opfordre til samarbejde mellem skolerne og ved at tænke på tværs af uddannelser, når de behandler skolernes ansøgninger, så grundforløbene ikke placeres isoleret, men gerne i sammenhæng med andre uddannelser, så der bliver skabt et attraktivt fagligt uddannelsesmiljø. 

Virksomhederne har, som aftagere af faglærte, meget at vinde på et bedre erhvervsuddannelsessystem. De skal derfor også bidrage ved blandt andet at stille praktikpladser til rådighed for de unge i hele landet. Og de kan lade dele af undervisningen foregå på deres værksteder, hvilket skaber uddannelser, hvor etableringsomkostninger ellers ville gøre det umuligt. 

Endeligt så er det vigtigt, at politikerne på Christiansborg er med at skabe rammerne for, at der kan eksistere uddannelser i hele landet. 

Det gør de dels ved at gøre det let og ubureaukratisk for erhvervsskolerne at samarbejde med hinanden og med andre uddannelsesinstitutioner og virksomheder om udbud af uddannelser. 

Det er også vigtigt, at økonomien kan hænge sammen, hvis en erhvervsskole vil lægge afdelinger i flere byer, så uddannelsestilbuddene kommer tættere på de unge, som ikke nødvendigvis bor tæt på de store byer. 

Der skal handles nu
Det er nu, fremtidens erhvervsuddannelser skal plottes ind på danmarkskortet og sikre, at erhvervsuddannelserne er et attraktivt valg for de unge. 

Der er en mulighed for, at erhvervsuddannelserne også fra 2017 er en mulighed for de mange, på linje med de almene gymnasier. 

Hos Danske Regioner og Dansk Metal er vi ikke i tvivl. Vi arbejder for, at flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, da tilstrækkeligt med faglærte medarbejdere er forudsætningen for fremtidens vækst og udvikling i hele landet.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Stenbæk

Formand, Andel, formand, Professionshøjskolen Absalon, formand, Danske Professionshøjskolers formandskollegie

Per Påskesen

Forbundsrådgiver, Uddannelses- og IKT-Sekretariatet, Dansk Metal, fhv. Forbundssekretær, Dansk Metal

0:000:00