Danske Regioner: Næsten alle elever går på drømmegymnasiet

Af Jens Stenbæk
Næstformand for Danske Regioner

95 procent af 1.g’erne går i dag på netop dét gymnasium, de ønskede sig som førsteprioritet, da de søgte om optagelse. Det kan være, at venner har anbefalet gymnasiet, det kan være dét, der ligger tættest på deres bolig, eller det gymnasium, der har netop dén studieretning, som eleven tænder mest på.

Der er 16 fordelingsudvalg i landet, som står for fordelingen af elever. Udvalgene har regionale sekretariater og repræsentanter fra hver af de fem regioner. Og vi er tilfredse med, at så mange elever optages på deres drømmegymnasium.

Enkle, gennemsigtige og retfærdige kriterier
Nu skal kriterierne, der bliver brugt til at fordele eleverne på forskellige gymnasier, ifølge undervisningsministeren have et eftersyn. Og det er vigtigt, at vi fortsat har fokus på, at det store flertal får opfyldt deres førsteprioritet: For elever, der kommer ind på deres ønskegymnasium, er topmotiverede.

Når enkelte elever ikke kommer ind på deres førstevalgte gymnasium, skal kriterierne for fordelingen fortsat være enkle, gennemsigtige og retfærdige, så både forældre og elever kan forstå, hvorfor nogle få af de unge ikke får opfyldt deres førsteprioritet.   

Hvis der er flere ansøgere, end et gymnasium kan huse, har vi et nærhedskriterium, så elever, der bor tæt på skolen, bliver optaget først og får kort vej til skolen. Et godt, enkelt og forståeligt kriterium.

Lad os se med friske øjne på nye kriterier: De skal være gennemsigtige, forståelige og retfærdige, så vi fortsat sikrer, at der er gode uddannelsesmuligheder for unge i hele landet.

Jens Stenbæk (V)
Næstformand i Danske Regioner

Kan være brug for supplerende kriterier
Men der kan i visse tilfælde og i særlige områder være behov for, at andre kriterier supplerer de eksisterende fordelingskriterier. Det kan være yderområder, der skal tilgodeses, fordi tyndtbefolkede områder også har brug for gymnasier. Eller det kan være i forhold til byer, hvor et enkelt gymnasium er meget mere søgt end de andre, at det kan være gavnligt med supplerende kriterier.

Vi forventer ikke supplerende kriterier overalt i landet, men i regionerne lægger vi op til, at ministeren og forligspartierne overvejer muligheden for, at de udvalg, der fordeler gymnasieeleverne, får mulighed for at anvende andre supplerende kriterier, når særlige hensyn kræver det. 

Lad os se med friske øjne på nye kriterier: De skal være gennemsigtige, forståelige og retfærdige, så vi fortsat sikrer, at der er gode uddannelsesmuligheder for unge i hele landet.