Debat

Regionerne: Vi vil sikre en fair fordeling af tosprogede gymnasieelever

DEBAT: Regionerne er klar til at sikre en fair fordeling af gymnasieelever med hensyn til lokale forhold, skriver Stephanie Lose (V) og Ulla Astman (S), der samtidig advarer mod at indføre gymnasiedistrikter, som vil sætte den velfungerende elevfordeling over styr. 

Flere steder i Danmark er der gymnasier med en uforholdsmæssig høj andel tosprogede elever. Det er et samfundsmæssigt problem, som det ikke er rimeligt at bede institutionerne om at løse på egen hånd, skriver Danske Regioner.
Flere steder i Danmark er der gymnasier med en uforholdsmæssig høj andel tosprogede elever. Det er et samfundsmæssigt problem, som det ikke er rimeligt at bede institutionerne om at løse på egen hånd, skriver Danske Regioner.Foto: /ritzau/Janus Engel/
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stephanie Lose (V) og Ulla Astman (S)
Hhv. formand og næstformand i Danske Regioner

Flere steder i Danmark er der gymnasier med en uforholdsmæssig høj andel tosprogede elever.

Det er et samfundsmæssigt problem, som vi skal have gjort noget ved, og som det ikke er rimeligt at bede institutionerne om at løse på egen hånd.

Derfor var vi også glade for at kunne læse i Altinget, at Venstre, Socialdemokraterne, SF og Radikale er klar til at give regionerne ansvaret for fordelingen af tosprogede elever, hvis gymnasierne ikke selv kan blive enige.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Først og fremmest vil vi gerne takke for tilliden. Det viser os, at begge sider af Folketinget anerkender, at regionerne kan tage politisk ansvar for at levere en fair og lokalt forankret fordeling af gymnasieeleverne – også de tosprogede.

Lokale fordelingsregler til lokale udfordringer
I regionerne lytter vi til de lokale gymnasier. Rektorer og regionale politikere sidder i de regionale fordelingsudvalg og beslutter elevfordelingen, for sammen har vi det lokale kendskab, som gode løsninger bygger på.

Vi advarer samtidig imod at haste drastiske løsninger som gymnasiedistrikter igennem. Det vil sætte den nuværende og – i store træk – velfungerende elevfordeling over styr og kan ramme tusindvis af unge.

Stephanie Lose og Ulla Astman
Hhv. formand og næstformand i Danske Regioner

Men vi også parate til at tage det nødvendige politiske ansvar og finde en løsning, når gymnasiernes egen dialog går i hårknude.

Det anerkender rektorerne selv, og det er i øvrigt helt forståeligt, for med selvejet har elevfordelingen store økonomiske konsekvenser for hvert gymnasium.

Derfor er vi glade for, at både blå og røde partier peger på, at regionsrådet skal træde til og fastsætte lokale regler, hvis rektorerne er uenige.

Det kan for eksempel være at fordele ansøgerne fra et bestemt boligkvarter jævnt ud på områdets gymnasier, så alle modtager en bestemt procentdel, frem for at ét gymnasium får alle ansøgerne.

Det har allerede fungeret i Århus, hvor Region Midtjylland tog ansvaret i en tid med stor uenighed om tosprogede elever blandt gymnasierne. Om reglen skal i brug andre steder, kommer dog helt an på den konkrete lokale udfordring.

Derudover er det også vigtigt, at elevfordelingen fremover ikke kun gælder STX og HF, men også HHX og HTX.

Når unge i dag søger på kryds og tværs af alle fire uddannelser, er vi i regionerne nødt til at kunne tage dem alle med i ligningen for at sikre en fair elevfordeling.

Lad os ikke sætte succeserne over styr
Vi advarer samtidig imod at haste drastiske løsninger som gymnasiedistrikter igennem. Det vil sætte den nuværende og – i store træk – velfungerende elevfordeling over styr og kan ramme tusindvis af unge.

Gennemføres forslaget uden et grundigt forarbejde, kaster vi de elever, som skal søge ind på gymnasiet næste år, ud på usikker grund.

Vi risikerer, at langt færre elever får plads på deres ønskegymnasium og ikke kan gennemskue, hvad der ligger til grund for fordelingen. Her skal vi huske, at vi også har et ansvar for de unges retssikkerhed.

I dag fordeler vi eleverne efter afstand. Det giver gennemsigtighed for de unge og betyder, at 95 procent i dag får deres førsteprioritet opfyldt. Det er vi stolte af, for det vidner om et godt samarbejde mellem regionerne og rektorerne.

Vi opfordrer til, at de objektive afstandskriterier bliver fastholdt, og at undervisningsministeren lytter til sine kollegaer på Christiansborg, når de siger, at de lokale rektorer og regionsrådspolitikere bedst kan finde løsningen, der passer til den lokale udfordring.

I regionerne er klar vi til at tage opgaven på os og gå i dialog med Folketinget om, hvordan vi kan tage ansvar for at sikre en god fordeling af gymnasieeleverne – også de tosprogede. Vi skylder de unge en fair fordeling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stephanie Lose

Økonomiminister (V), næstformand for Venstre
cand.oecon. (Syddansk Uni. 2006)

Ulla Astman

Kontorchef, HK Nordjylland, fhv. regionsrådsformand (S), Region Nordjylland
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1996)

0:000:00