Debat

Danske Skoleelever: Politikerne bør indføre til en madordning, så alle elever får en nærende frokost

Vi foreslår, at der afsættes penge til en madordning, så alle elever sikres en god og nærende frokost hver dag. Derudover ønsker vi mere praksisnær undervisning og mere fokus på den glidende overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, skriver formand Mille Borgen Mikkelsen.

Investeringer på 2,5 milliarder kroner i uddannelsessektoren er et godt skridt på vej mod en mere tryg og god start, som vi elever fortjener i vores lange uddannelsesrejse, skriver Mille Borgen Mikkelsen.
Investeringer på 2,5 milliarder kroner i uddannelsessektoren er et godt skridt på vej mod en mere tryg og god start, som vi elever fortjener i vores lange uddannelsesrejse, skriver Mille Borgen Mikkelsen.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Mille Borgen Mikkelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er stort, at regeringen har valgt at investere 2,5 milliarder kroner i uddannelsessektoren. Det er et godt skridt på vej mod en mere tryg og god start, som vi elever fortjener i vores lange uddannelsesrejse.

Vi, i Danske Skoleelever, er meget glade for denne investering, og for at vi sammen kan skabe det gode skoleliv. Der er mange af skolens parter, der har ønsker til, hvor de gerne vil investere pengene, men det er vigtigt, at prioriteringen af midlerne kommer eleverne til gavn. For vi laver skole for eleverne – ikke omvendt.

Derfor kommer Danske Skoleelever med vores ønsker til, hvor vi gerne ser, der bliver investeret, så skolelivet kan blive bedre for os elever.

Vi skal have en mere praksisnær skole

I dag er skolen for boglig og teoretisk, og vi får ikke alle elever med. Mange elever enten keder sig eller føler, at undervisningen er meningsløs i længden, og nogle tredje vil bare gerne ud at lave noget fysisk med deres hænder.
For at vi favner alle elever i undervisningen, forslår Danske Skoleelever følgende:

Et tættere samarbejde mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Vi forslår, at undervisere fra de forskellige ungdomsuddannelser kan komme ud på grundskolerne og undervise os elever, så vi kan få et større indblik i, hvad det er de laver på de forskellige ungdomsuddannelser. Vi foreslår, at undervisere fra ungdomsuddannelserne underviser 1-2 gange om måneden.

To timers kollektiv gennemgang af uddannelserne på uddannelsesguiden af en UU-vejleder er ikke tilstrækkeligt.

Mille Borgen Mikkelsen
Formand, Danske Skoleelever

Udover en mere praksisnær undervisning, ønsker vi også mere fokus på den glidende overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. I dag er der alt for mange elever, der ikke ved hvilken ungdomsuddannelse, de skal vælge efter deres grundskole.

Mange vælger at gå med en gymnasial-ungdomsuddannelse, da det er det de kender til i grundskolen. For at kunne gøre flere elever trygge i deres valg, forslår Danske Skoleelever, at der sættes flere midler af til UU-vejledningen, så alle elever kan få individuel UU-vejledning.

Vi skal afsætte flere undervisningstimer i de forskellige muligheder og optimere hele forløbet, så det ikke ender med, at vi kun fanger 20 procent af eleverne i klassen, når der bliver snakket om deres fremtidige uddannelsesmuligheder.

To timers kollektiv gennemgang af uddannelserne på uddannelsesguiden af en UU-vejleder er ikke tilstrækkeligt, og vi elever fortjener bedre. Det skal være mere spændende og virke mere meningsfuldt, så alle kan træffe et oplyst uddannelsesvalg.

Madpakken bliver nedprioriteret lidt for tit

Ét ønske er en mere praksisnær skole, men et andet ønske er en skole med et bedre undervisningsmiljø. Her omhandler det både det fysiske- såvel som det psykiske undervisningsmiljø. Danske Skoleelever foreslår tre konkrete initiativer, som skal understøtte det gode undervisningsmiljø:

Temadebat

I reformudspillet Danmark kan mere I foreslår regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner ekstra årligt på "investeringer i kvalitet i uddannelse".

Med udspillet lægger S-regeringen op til at gå sammen med erhvervslivet, uddannelsesaktørerne og de partier, der ifølge regeringen selv "tager ansvar for finansieringen", for at finde ud af, hvordan investeringerne bedst kan anvendes.

Altinget Uddannelse stiller i forlængelse af regeringens invitation det åbne spørgsmål: Hvordan bruger man bedst 2,5 milliarder kroner ekstra om året på uddannelsesområdet?

Der skal investeres i lejrture eller andre sociale arrangementer for klasserne. Under corona var der mange lejrture og andre oplevelser, som vi elever skulle have været på, men som vi ikke fik. Lejrture har meget værdi for at holde gang i fællesskabet i klasserne – og så betyder det meget for os som elever, at vi har noget, vi kan glæde os til.

Mange elever har ikke en god madpakke med i skolen i dag, og det er ikke fordi, at der har været en ond hensigt bag det. Mange familier har i dag meget travlt, og madpakken bliver desværre lidt for tit nedprioriteret. Derfor foreslår Danske Skoleelever, at der afsættes penge til en madordning, så alle elever sikres en god og nærende frokost hver dag.

Alt for få skoler har i dag to undervisningsmiljørepræsentanter, som vi elever har ret til. Det koster 2.000 kroner at uddanne en undervisningsmiljørepræsentant. Derfor ønsker Danske Skoleelever, at pengene bruges på, at der er uddannet to undervisningsmiljørepræsentanter på alle skoler i hele Danmark.

Det er ikke en stor sum penge, når vi vægter på den store forskel det kan gøre for skolerne med to undervisningsmiljørepræsentanter. Med undervisningsmiljørepræsentanter har vi taget et stort første skridt mod en mere elevinddragende skole med et bedre undervisningsmiljø.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00