DA: Disse tre problemstillinger bør regeringen prioritere på uddannelsesområdet

Med udspillet Danmark kan mere I vil regeringen afsætte 2,5 milliarder kroner årligt til at styrke uddannelsesområdet. Det er meget positivt, at man nu vil stille skarpt på uddannelse og kompetencer.

Men det er helt centralt, at midlerne bruges på en klog måde. Ellers er resultatet i bedste fald spild af samfundets penge – og i værste fald direkte skadeligt for vores arbejdsmarked.

Vi ved, at fremtidens arbejdsmarked vil have særligt fokus på de digitale muligheder og den grønne omstilling. Vi ved, at vi kommer til at mangle faglærte. Vi ved, at for mange unge ikke er i job eller i gang med en uddannelse. Og vi ved, at hvis virksomhederne ikke kan få medarbejdere med de rette kompetencer, så mister vi ordrer, job og vækst.

I prioriteringen af de 2,5 milliarder kroner til uddannelse er der derfor særlig grund til at tage fat på tre problemstillinger: For få vælger en erhvervsuddannelse, alt for mange unge er på overførselsindkomst og manglende investeringer i livslang læring.

For få vælger en erhvervsuddannelse

Der er en ubalance i ungdomsuddannelserne, hvor alt for mange vælger gymnasiet per automatik. Vi skal sikre, at eleverne er klædt på til at vælge deres videre uddannelse på et oplyst grundlag – blandt andet ved at folkeskolens elever i højere grad møder de gode muligheder i praktisk læring.

Samtidig er der et stort behov for investeringer, som styrker kvaliteten på erhvervsuddannelserne, så de bliver endnu mere attraktive – også for de, der er ældre end 18 år.

Det handler både om tidssvarende udstyr, faglig opkvalificering af lærerne, samt øget forskning og viden om, hvad der virker på erhvervsuddannelserne. De nuværende vidensmiljøer er små og fragmenterede i sammenligning med lande som for eksempel Norge og Sverige.

Oven i det kommer, at rammerne for erhvervsuddannelse for voksne, EUV, bør ændres, så de faste og ufleksible uddannelsesspor afskaffes. Der bør i stedet afsættes midler til individuelle uddannelsesforløb, der bygger på en forudgående kompetenceafklaring og godskrivning af relevante kompetencer og erhvervserfaring.

Alt for mange unge er på overførselsindkomst fremfor i job eller uddannelse

Én af årsagerne er, at folkeskolen i de senere år er blevet mere og mere akademisk, og ikke skaber en praktisk sammenhæng til virkeligheden udenfor, så eleverne kan opleve en mening med undervisningen.

Der er behov for, at folkeskolen styrker den praktiske læring og samarbejdet med lokale virksomheder, så alle elever får en hands on fornemmelse af, hvordan det, de lærer i klasselokalet, kan bruges ude i virkeligheden.

For de unge, der har brug for afklaring og opbygning af sociale og faglige kompetencer efter folkeskolen, har vi fået etableret den forberedende grunduddannelse, FGU. Der er bred opbakning til dette tilbud.

Men her og nu er der et behov for at give FGU de økonomiske rammer, der matcher den opgave, det er at løfte en gruppe af unge, som ellers alt for ofte ender med at stå uden uddannelse og job.

Vi skal investere i livslang læring

I nutidens verden kan vi ikke bare dygtiggøre os som unge og derefter lade stå til. Løbende kompetenceudvikling skal være en del af et helt arbejdsliv. Der kommer hele tiden ny teknologi og nye produkter, som medarbejdere og virksomheder skal bruge.

Der er nogle åbenlyse ubalancer i det nuværende system.

Jannik Bay
Uddannelseschef, Dansk Arbejdsgiverforening

Vi skal derfor sikre et effektivt videre- og efteruddannelsessystem, hvor medarbejdere på tværs af brancher løbende kan modtage kompetenceudvikling.

Vi skal sikre en reel investering i digital læring på AMU-området, så vi kan få mere fleksible uddannelsesmuligheder for medarbejdere og virksomheder, og så medarbejderne og ledere løbende klædes på til den digitale, teknologiske og grønne omstilling på danske arbejdspladser.

Uddannelse og efteruddannelse er nogle af de veje, vi skal gå, for at sikre, at vi også fremover har kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Der er nogle åbenlyse ubalancer i det nuværende system. Det håber vi meget, at de kommende politiske forhandlinger kan bidrage til at få løst.