DA: Uddannelse er ikke længere noget, der kun sker i starten af livet

Uddannelse og kompetencer er afgørende for Danmark og for den enkelte.

Hvis arbejdsstyrken ikke har de rette kompetencer, så må virksomhederne sige nej til ordrer og nye job, og vi taber velstand og velfærd.

Vi skal have langt mere praksisfaglighed i folkeskolen. Forskellige læringsformer kan få flere elever med i undervisningen, og eleverne kan få øjnene op for de gode muligheder i praktisk læring.

Jannik Bay
Uddannelses- og integrationschef, Dansk Arbejdsgiverforening

Der er bred enighed om, at vi har udfordringer med uddannelsessystemet i dag.

Særligt manglen på faglærte er et problem. På regeringskonferencen om ”Fremtidens Danmark” i sidste uge understregede statsministeren flere gange, at for få gennemfører en erhvervsuddannelse.

Reformkommissionen med professor Nina Smith som formand peger også på dette og problematiserer et system, der kan være uoverskueligt og virke som ”blinde tunneler”. 

Andre har fremført, at der skal tages et kraftigt livtag med ungdomsuddannelserne, for eksempel ved en fælles indgang eller krav om 12 års skolegang.

Men svaret på udfordringerne kan ikke findes isoleret. Vi kan ikke ”bare” se på ungdomsuddannelserne og deres bogstaver, STX, HHX, HTX, HF, EUD/EUX, og tegne løsningsmodeller.

Vi bliver nødt til at se uddannelsessystemet i en sammenhæng.

Vi bliver vi nødt til at se fremtiden i øjnene

For det første grundlægges vores uddannelsesvalg ikke bare i ungdommen. Søgningen til ungdomsuddannelser og erhvervskompetencegivende uddannelser afhænger af opvækst og oplevelser – ikke mindst i folkeskolen.

Folkeskolen er over årene blevet mere og mere akademiseret, og har dermed fået en for ensidig læringsform med afstand til den praktiske læring.

Dertil kommer, at 12 procent af lærerne mener, at de har et godt kendskab til erhvervsuddannelser, mens 43 procent mener, at de har et godt kendskab til de gymnasiale uddannelser. Der er behov for et grundlæggende kursskifte.

For det andet er det centralt, at en erhvervsuddannelse ikke alene er en ungdomsuddannelse. Den største elevgruppe er fyldt 18 år, og mange elever har studentereksamen eller bred erhvervserfaring, og kommer ikke direkte fra folkeskolen.

Vi har stadig behov for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, men vi skal også arbejde for, at flere 18-24-årige og 25-årige påbegynder en erhvervsuddannelse.

For det tredje er hverken gymnasiet eller erhvervsuddannelserne ”blinde tunneller”. Der er fortsat forestillinger om, at man kun kan tage en videregående uddannelse, hvis man tager en studentereksamen. Eller at man ikke kan tage en erhvervsuddannelse efter studentereksamen.

Det er forkert. De myter og fordomme skal vi have brudt.

For det fjerde bliver vi nødt til at se fremtiden i øjnene. Uddannelse er ikke længere noget, der kun sker i starten af livet. Der er i stigende grad behov for kompetenceudvikling, efteruddannelse og livslang læring. Det skal VEU-systemet være gearet til. 

Selvom du har været ufaglært i mange år, så kan du godt gå i gang med en erhvervsuddannelse. Ligesom det skal være muligt at sætte AMU-kurserne sammen til en erhvervsuddannelse og dermed spise elefanten i bidder.

En supertanker af fordomme

Udfordringer er der nok af. Men der er ikke behov for forsøg på quick fix, men brug for at se udfordringerne i sammenhæng.

Det handler for eksempel ikke om en ændring af undervisningspligtens længde. Det er ikke krav og love, der får den skoletrætte unge til at læse videre – eller falde fra. Der skal i stedet etableres mening for den enkelte.

Det er både fint, flot og krævende at gå i gymnasiet og på erhvervsuddannelserne.

Jannik Bay
Uddannelses- og integrationschef, Dansk Arbejdsgiverforening

Vi skal have langt mere praksisfaglighed i folkeskolen. Forskellige læringsformer kan få flere elever med i undervisningen, og eleverne kan få øjnene op for de gode muligheder i praktisk læring.

Det kan blandt andet omfatte konkrete undervisningsprojekter med lokale virksomheder.

Arbejdet med at gentænke 10. klasse bør genoptages. Det skal ikke blot være en forlængelse af skolen med brædder, men skal give eleverne et godt fagligt afsæt til at vælge videre uddannelse på et oplyst grundlag.

Vi skal vende en supertanker af fordomme og uddannelsessnobberi. Det er både fint, flot og krævende at gå i gymnasiet og på erhvervsuddannelserne.

Du kan godt læse videre efter en erhvervsuddannelse. Det er helt ok, hvis du vælger at læse en erhvervsuddannelse efter gymnasiet. Og ja, du kan opkvalificere og videreuddanne dig, selvom du har haft et job i en årrække.

Løbende kompetenceudvikling bliver faktisk forventningen i fremtiden.

Reel debat om ungdomsuddannelse kræver en bred tilgang, der omfatter både folkeskole, gymnasiet og EUD, og de voksnes efter- og videreuddannelsesmuligheder.