Danskerne splittede om folkeskolereform

Det er et prestigeprojekt for statsministeren, og det optager statsministeren meget personligt. Han er en samfundssnedker, og alle større reformer siden 2001 har han personligt haft del i. Nu er vi nået til folkeskolen, og det har han altid haft synspunkter om. Det er meget nært, og det giver et billede af, at statsministeren sidder og arbejder med konkrete ting og understreger, at han er seriøs politiker.

Jarl Cordua
Politisk kommentator

Danskernes forventninger til den kommende reform af folkeskolen er vidt forskellige, viser en ny meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget | Uddannelse. En tredjedel af de adspurgte forventer positive ændringer, mens en fjerdedel har de stik modsatte forventninger. Endelig er der næsten en tredjedel, som ikke mener, at en folkeskolereform vil gøre nogen forskel i folkeskolen.

Og forklaringen på de delte meninger er, at ingen endnu rigtig ved, hvad man kan forvente sig af reformen, lyder det fra formanden for Skolens Rejsehold og direktør for SFI, Jørgen Søndergaard.

"Indholdet af reformen skal først igennem den politiske mølle, og det spiller ind på forventningerne. Men om man vurderer positivt eller negativt, kommer også an på tidshorisonten, for en række af Rejseholdets anbefalinger får først betydning på længere sigt, og hvis man spørger en forælder til et 12-årigt barn, vil vedkommende formentligt ikke have det perspektiv," siger han og understreger, at intet er gjort natten over, derimod vil en egentlig reform af folkeskolen ifølge ham tage 15-20 år.

Desuden har diskussionen om folkeskolens fremtid i lang overvejende grad været centreret om skolelukninger og skolestørrelser, konstaterer Jørgen Søndergaard. Det er et emne, som mange har stærke følelser omkring, forklarer han, og det har fjernet fokus på andre af Rejseholdets anbefalinger, som for eksempel at opkvalificere lærerne, hvilket de fleste ifølge formanden ikke vil opfatte som en forværring af folkeskolen.