Debat: Nej tak til sociale medier på skoleskemaet

Det er ikke nogen ny diskussion, men den lader heller ikke til at ville gå i sig selv.

Brugen af karakterer i skolesystemet er let at overføre til partiernes ideologiske grundlag, som dette synspunkt fra Konservatives Anders Johansson viser:

”Det gør ikke noget, der bliver stillet krav. For det første er det ikke urimeligt, og det er heller ikke skadeligt, som det nogle gange bliver fremført.”

Ordene falder til valgdebat i Altingets gård i København arrangeret af ungemediet Spektrum i samarbejde med Frirummet, et debatinitiativ fra de frie skoler.

Hver gang der er et samfundsproblem, skal der være et fag i folkeskolen om det. Jeg er så træt af det. 

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Socialordfører

Men, mener SF-kandidat Vivi Nør Jacobsen, der er flere perspektiver at tage med i overvejelserne.

”Hvis vi spørger de elever, der typisk får 02, om karakterer virker motiverende for dem, får vi formentlig nogle helt andre svar, end hvis vi spørger dem, der altid får mindst 10. Karakterer kan give en vurdering af det faglige niveau lige nu, men det er en illusion, at de viser præcis, hvor skabet skal stå,” siger hun.

Frygter usikre elever
Danny Malkowski, der stiller op for Liberal Alliance, vil i vid udstrækning beholde karakterer i skolesystemet. Det vil skabe usikkerhed hos eleverne at undvære dem, frygter han.

”I et system, hvor der ikke er nogen karakterer, kommer det an på, hvor god man er til at forklare sig og bruge kropssprog og entusiasme. Der vil være introverte mennesker, som ikke kan komme ud med budskabet på helt samme måde,” siger Malkowski.

42-årige Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fortæller, at hun har haft diskussionen om karakterer, siden hun som 15-årig blev en del af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Da blev hun hurtigt overbevist om, at det bedste er at beholde karaktererne frem for helt at erstatte dem med mundtlig sparring.

”Det er en illusion, at man kan lave en feedbackmekanisme, som ikke også vil ende med at blive standardiseret. Det vigtigste er at få færre test og starte senere med at teste,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Voksne forstår ikke de unge
De sociale medier var ikke et emne i debatten, da hun startede i DGS. Det er de til gengæld i høj grad i dag, hvor de spiller en stor rolle i det præstationspres, som mange unge bukker under for.

Men skal lærere i folkeskolen tage ansvar for, at eleverne bliver klædt på til at modstå presset, eller er det helt og holdent forældrenes ansvar?

Vivi Nør Jacobsen tror, at en mellemting kan være en del af løsningen.

”Vi forældre må gerne sikre, at der sker noget i skolens regi. På mine børns skole lavede vi en debataften om sociale medier, hvor vi prøvede at forklare nogle ting. Og det kan godt ske, at de unge skal have støtte og vejledning, men det skal deres forældre i den grad også,” siger hun.

Men sådan skal det ikke nødvendigvis være, mener Radikales Jeppe Fransson.

”Vi er nødt til at acceptere, at voksne mennesker ikke kommer til at forstå de unge. Det er en del af at være ung, at de voksne ikke forstår de ting, man går op i. De voksne skal bare lære de unge mennesker at opføre sig ordentligt,” siger han.

I forhold til skolens rolle forsøger Pernille Rosenkrantz-Theil at skære igennem.

”Hold nu op med, at hver gang der er et samfundsproblem, skal der være et fag i folkeskolen om det. Jeg er så træt af det. Folkeskolen skal tage fat om de problemer, men det behøver vi ikke et fag for,” siger S-ordføreren.

Dialog med de fremmødte
Som en del af Frirummets debatkoncept bliver det fremmødte, fortrinsvis unge, publikum bedt om at notere tre idéer eller tiltag til, hvordan unges mentale tilstand kan forbedres.

Med udgangspunkt i dem roterer politikerne så rundt i gården og samtaler med de fremmødte.

Danny Malkowski tager med sig fra den seance, at feedback kan laves om til karakterer.

”Det var meget sigende for, at vi ikke udelukkende skal fokusere på karakterer, men at feedbackdelen også skal være der, og måske endda styrkes,” siger LA-kandidaten.