Ung grønlænder: Folkeskolen skal have obligatorisk undervisning om Grønland

Af Aka Niviâna

I Grønland lærer vi alt om Danmark. Alt lige fra det danske sprog, dansk historie og danske traditioner. Derfor kan det være enormt frustrerende at møde den her uvidenhed, som eksisterer, og som er ekstremt normaliseret.

Aka Niviâna

Jeg sidder på en bænk på Blågårds Plads i København. Næsen begravet i Lesley-Ann Browns bog “Decolonial Daughter: Letters from a Black Woman to her European Son”, da en mand kommer over til mig og sætter sig.

Eftersom vi befinder os ét af de mest befolkede steder i landet, tænker jeg ikke rigtig over det, men efter noget tid går det op for mig, at han stirrer på mig, som om han har et eller andet på hjerte.

Da jeg ikke længere kan koncentrere mig om at læse min bog, spørger jeg ham, om der er noget, jeg kan hjælpe med.

Han svarer mig: “Nej, jeg kan bare ikke forstå, hvorfor I får de der mærkelige streger i ansigtet. Det er jo ikke normalt at have sådan noget. Hvad skal det gøre godt for?”.

Voldsomt irriteret, men uden synderlig trang til at give en historielektion til en mand, jeg aldrig kommer til at se igen, svarede jeg kort for hovedet: “Jeg kan ikke forstå, hvorfor nogle mennesker har brug for at kommentere på noget, der intet har med dem selv at gøre. Det synes jeg ikke er normalt.”

Det er lige nu, at vi har chancen for at skrive et nyt kapitel. Et kapitel, som bygger på viden, ligeværdighed og forståelse.

Aka Niviâna

Han blev tydeligvis fornærmet, men det var jeg i den grad også, så jeg gik min vej.

Mange grønlændere føler sig fremmedgjort
Nogle ville måske mene, jeg kunne have reageret anderledes og forklaret mit valg om at få en traditionel Inuit-tatovering i ansigtet, og samtalen havde måske udviklet sig til noget positivt, hvis jeg havde forklaret, at det var ganske normalt for Inuit-kvinder at blive tatoveret i ansigtet, før kristendommen kom til vores land.

Men hvorfor skulle jeg sidde høfligt og tage imod respektløse kommentarer, om så det kommer af uvidenhed eller manglende forståelse for vores kultur?

Hvorfor skal man som oprindeligt folk altid agere historieleksikon for folk, som tydeligvis ikke tænker over, hvad de selv siger?

Det er langtfra første gang, lignende kommentarer er blevet sendt min vej, og jeg ved, at jeg bestemt ikke er den eneste grønlænder, som har oplevet det, om så det er om vores tatoveringer eller stereotypiske fremstillinger.

Det er ikke en sjældenhed, at man som grønlænder i Danmark føler en fremmedgørelse i samfundet. Man møder ofte denne fremmedgørelse i form af uvidenhed og racistiske udsagn, både i det private og i det offentlige rum.

Debatten er på ingen måder ny. Samtalen om Rigsfællesskabet har fyldt meget både i grønlandske, men også i danske hjem de seneste mange år.

Forståelse for grønlandsk kultur kan fjerne skel
Trods al den tid, som er blevet brugt på den her debat, er det, som om vi ikke har rykket os særlig meget siden begyndelsen. Der er stadig mange danskere, som ikke forstår sig på den grønlandske kultur.

Det er et problem, eftersom den bedste måde at løse problemer mennesker imellem er at kende vores historie, hvilket i dette tilfælde er en fælles historie.

I Grønland lærer vi alt om Danmark. Alt lige fra det danske sprog, dansk historie og danske traditioner. Derfor kan det være enormt frustrerende at møde den her uvidenhed, som eksisterer, og som er ekstremt normaliseret.

Borgerforslag kan give nuanceret debat
Der er mange grunde til at støtte op om borgerforslaget om obligatorisk undervisning om Rigsfællesskabet i folkeskolen, men ét af de vigtigste grunde for mig er at skabe et ligeværdigt forhold imellem vores tre lande.

Det ville også betyde, at samtalen om Rigsfællesskabet kan blive mere nuanceret, i stedet for at man som grønlænder skal sidde og besvare spørgsmål som “bor I egentlig i igloer?”.

Jo mere oplysning og forståelse der er fra Danmarks side, des større chance tror jeg der er for, at vi kan lære at snakke sammen og løse de konflikter, der nogle gange opstår grønlændere og danskere imellem.

Det er lige nu, at vi har chancen for at skrive et nyt kapitel. Et kapitel, som bygger på viden, ligeværdighed og forståelse.

Vi skal lære af vores fejl
Vi skylder os selv, hinanden og fremtidens generationer at lære af vores fejl – og jeg tror, at Rigsfællesskabet på skoleskemaet vil blive en grobund for en ny stærk relation mellem det grønlandske og danske folk.

En relation, der bygger på respekt og en naturlig nysgerrighed, som ikke bunder i fakta fra Nissebanden, fordomme eller overskrifter i aviserne. Men i god gammeldags børnelærdom, som man tager med sig livet igennem.

Så kære læser – skriv under og vær med til at skabe en positiv bølge af forandring til glæde for hele Rigsfællesskabet.