
Annegrete Juul kan fra 1. november kalde sig for direktør i Center for Sundt Liv og Trivsel.
Det oplyser centeret i en pressemeddelelse.
"Jeg glæder mig utrolig meget til at stå i front for Center for Sundt Liv og Trivsel og sammen med medarbejdere, bestyrelse og samarbejdspartnere gøre en reel forskel for børn og unges sundhed og trivsel," lyder det fra den nye direktør.
Annegrete Juul er i øjeblikket dekan for Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole, hvilket hun har været siden 2015.
Tidligere har hun været institutchef for sygepleje på Professionshøjskolen Metropol og vicedirektør for sundhedsuddannelse på Professionshøjskolen UCC.
Center for Sundt Liv og Trivsel skal fremme trivsel og sundhed blandt børn og unge i Danmark. Bag centret står Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Novo Nordisk Fonden, der har finansieret centret i en tiårig periode.
Annegrete Juul er uddannet cand.scient.san.publ. fra Københavns Universitet og har en ph.d. i organisation og ledelsesstudier fra Copenhagen Business School.
Omtalte personer
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Ni uddannelsesaktører: Det er ikke rimeligt, at hhx ikke har samme økonomiske vilkår som andre gymnasier
- Faglærtes børn vælger oftere hhx




























