Det vil KL og regeringen med folkeskolen

Lørdag aften blev regeringen og Kommunernes Landsforening enige om økonomien for det næste år. Skolernes rejsehold foreslog for en uge siden, at elever med særlige behov skal tilbage i den almindelige folkeskoleklasse. Det kom noget overraskende med i aftalen.

Læs her, hvad regeringen og KL blev enig om:

En inkluderende folkeskole med styr på specialundervisningen
En analyse gennemført af regeringen og KL viser, at ca. 14 pct. af eleverne modtager specialundervisning. Og der anvendes ca. 13 mia. kr. årligt på specialundervisningsområdet, hvilket svarer til knap 30 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. Sammenlignet med Sverige og Finland udskilles forholdsvis mange elever i Danmark til specialklasser og specialskoler.

Regeringens og KL har en klar målsætning om, at den almindelige danske folkeskole skal være inkluderende og omfatte hovedparten af børn med særlige behov. Den store udskillelse i dag strider med denne målsætning og presser økonomien i den almindelige folkeskole.

Regeringen og KL vil arbejde for, at den almindelige folkeskole bliver mere inkluderende, og at færre elever udskilles til specialklasser og specialskoler. En mere rummelig folkeskole vil frigøre ressourcer, der bl.a. kan bruges til den almindelige undervisning i folkeskolen. Konkret har regeringen og KL aftalt en række initiativer, som fremgår nedenfor.

Regeringen vil søge forligspartiernes tilslutning til initiativer, der kræver lovændringer.

Fælles initiativer for en inkluderende folkeskole

• Loven ændres, så specialundervisning afgrænses til støtte i mindst 12 ugentlige undervisningstimer samt undervisning i specialklasser og specialskoler.
• Det tydeliggøres, at specialundervisning ikke kan tildeles alene på baggrund af en diagnose, men skal bero på en konkret vurdering af undervisningsmæssige behov.
• Loven ændres, så den anbringende kommune fremover skal medvirke ved udarbejdelsen af og godkende det endelige specialundervisningstilbud i den kommune, der yder specialundervisningen.
• Det undersøges, hvordan de nuværende regler på området understøtter kommunernes muligheder for at styre og prioritere, herunder reglerne for klager, frit skolevalg og befordring.
• Kommunerne skal i de kommende år begrænse henvisningen til specialklasser og specialskoler, og undervisningen af anbragte børn bør så vidt muligt foregå i den almindelige folkeskole.
• Kommunerne vil etablere inklusionsfremmende styringsmodeller.
• Kommunerne gør Pædagogisk Psykologisk Rådgivning mere efterspørgselsstyret.
• Kommunerne arbejder strategisk med lærernes kompetenceudvikling.