DH: Der er brug for flere lærere med specialiseret viden om undervisning af børn med handicap

I starten af 4. klasse kunne Christians forældre godt mærke, at han ikke var sig selv, når han kom hjem fra skole. Han var tit vred, udbrændt og i dårligt humør.

Og efter kort tid begyndte han også at ændre sig over for sine lærere og venner, når han var i klassen. Grimt sprog, udad reagerende adfærd, slåskampe og unødvendige konflikter blev hverdag for ham. Det betød både, at skolen ikke vidste, hvad de skulle stille op med ham, og samtidig trak hans gamle kammerater sig, så Christian blev isoleret og alene.

Mens familien kæmpede for at få den rigtige hjælp til ham, blev hans tilstand kun værre og værre. Han blev depressiv, stresset og presset over at skulle være i skolen. Og han havde det til sidst så skidt, at han hele to gange prøvede at springe ud af tagvinduet der hjemme, men han blev heldigvis stoppet.

På grund af Christians ADHD havde han rigtig svært ved at være i en folkeskoleklasse, hvor han ikke kunne få den rigtige hjælp og støtte til at klare dagen med undervisning, frikvarterer, det sociale med andre børn og skoleopgaver. Og den manglende hjælp og uholdbare skoletid for Christian havde både faglige og menneskelige konsekvenser for Christian og hans familie.

Ikke et enestående tilfælde
Desværre er der alt for mange tilfælde som Christians. Hvor glæden ved at være i skolen sammen med vennerne er byttet ud med et enormt ubehag bare ved tanken om at høre skoleklokken ringe ind.

Hvis vi ikke gør noget, vil alt for mange børn med et handicap ende med at stå tilbage i uddannelsesmæssige vanskeligheder meget tidligt i livet, hvilket kan give et kæmpe efterslæb af problemer på mange områder langt ind i voksenlivet.  

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

I en undersøgelse om inklusion fra 2019, som Danske Handicaporganisationer fik lavet, svarede hele 51 procent af forældre til børn med enten et fysisk eller psykisk handicap, at deres barn oplever skoleværing.

Og der er store konsekvenser ved, at børn med et handicap ikke modtager den samme undervisning og får den samme læring som deres klassekammerater og jævnaldrene.

En undersøgelse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd fra 2019 viser nemlig, at mens 86 procent af unge uden et handicap fik 02 eller højere i dansk og matematik til afgangseksamen i 9. klasse, var det tal kun 60 procent for unge med et handicap.

Og når afgangseksamen i folkeskolen er så utrolig vigtigt for at kunne komme videre på en ungdomsuddannelse og derfra ud på arbejdsmarkedet, er de tal skræmmende læsning.

Hvis vi ikke gør noget, vil alt for mange børn med et handicap ende med at stå tilbage i uddannelsesmæssige vanskeligheder meget tidligt i livet, hvilket kan give et kæmpe efterslæb af problemer på mange områder langt ind i voksenlivet.

Bedre rammer og arbejdsforhold
Der er ingen tvivl om, at rammerne for lærernes arbejde har afgørende betydning for, hvordan skolerne kan lykkes med opgaven. Flere hænder i klasserne – pædagoger eller hjælpelærere - som kan være støttende for de elever, der har brug for ekstra hjælp, og mere viden om børn med handicap er afgørende for at styrke inklusionen for dem.