DH: Nye inklusionslove er "skadelige" for eleverne
Per Bang Thomsen
JournalistDet er ikke noget, man med et snuptag kan lovgive sig ud af. Det kræver derimod en større holdningsændring hos lærerne, skolelederne, forældrene og eleverne, og det er en langsom proces, som tager mindst ti år at vende. Derfor frygter jeg, at vi er i gang med at lave unødvendige lovændringer, som i sidste ende kan skade mere, end de gavner.
Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer
Om lovændringerne på specialområdet:
- Ifølge regeringen skal specialundervisningen fremover kun målrettes de elever, der har brug for mere end ni timers specialundervisning om ugen a 60 minutter. Hvis behovet er mindre end ni timer, skal eleven blive i klassen og have almindelig undervisning med særlig støtte.
- I dag modtager 14 procent af eleverne i folkeskolen specialundervisning, og det beslaglægger omkring en tredjedel af folkeskolesektorens budget.
- Det er endnu uvist, hvor mange elever det kommer til at berøre, hvis lovændringen bliver vedtaget. Men i skoleåret 2008/2009 fik 49.000 børn specialundervisning i mindre end 12 timer ugentligt.
Drop lovændringerne og indstil jer i stedet på en langtrukken og sej holdningskamp, hvis flere specialelever i fremtiden skal inkluderes i den almindelige folkeskole.
Det er den klare melding fra Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, til folketingets politikere, som i disse måneder har inklusionsdebatten øverst på dagsordenen.
Før jul sendte børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) tre lovændringer på inklusionsområdet i høring hos de forskellige parter, og i sidste uge afleverede paraplyorganisationen, der repræsenterer 32 handicaporganisationer rundt om i landet, sine høringssvar til ministeren. Men de bebudede lovændringer er ifølge Stig Langvad både "overflødige" og direkte "skadelige" for elever med særlige behov.
Uddannelse
