Debat

Efterskoler: Besparelser vil koste jobs i landdistrikterne

DEBAT: Vedtages finanslovsforslaget, skal efterskolerne spare 100 millioner om året og nedlægge 600 arbejdspladser – mange af dem i landdistrikterne. Men er det virkelig regeringens politik? Sådan spørger formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring.

Jens Claudi
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Troels Borring
Formand, Efterskoleforeningen

Lad det være sagt med det samme: Bliver regeringens finanslovsforslag vedtaget, kommer det til at gøre ondt på Danmarks 245 efterskoler.

Regeringen har nemlig lagt op til et loft på antallet af skoleuger på efterskolerne; fra skoleåret 2017/18 vil det ikke længere være muligt for efterskolerne at tilbyde flere end 41 skoleuger på et år. Lige nu har over 90 procent af landets efterskoler 42 eller flere skoleuger. For en gennemsnitlig efterskole med cirka 120 elever vil et gennemført finanslovsforslag betyde, at der hvert år vil være cirka en halv million kroner mindre at gøre godt med.

Men det er ikke det hele. Oven i ugereduceringen kommer det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent årligt. Det er et beløb, der svarer til 38-40 millioner kroner årligt fordelt på landets skoler.

Fakta
Bland dig i debatten! 
Send dit indlæg til [email protected]

Bekymring hos efterskoleforstandere
Regner man effekten af omprioriteringsbidraget og ugebegrænsningen sammen, ender efterskolesektoren med et årligt tab på 100 millioner kroner, når besparelserne fra 2018 er fuldt indfaset. Ikke alene skal efterskolerne spare mange penge; de skal spare mange penge på meget kort tid.

Det har naturligvis konsekvenser.

Mange efterskoler er beliggende i landdistrikterne og er typisk store arbejdsgivere i små lokalsamfund, hvor kommuneskolen, børnepasningen, slagteren, sparekassen og posthuset for længst er rykket til den nærmeste større by. Det siger sig selv, at det vil kunne mærkes i lokalsamfundet, når efterskolen bliver nødt til at skære i medarbejderstaben. 

Troels Borring
Formand, Efterskoleforeningen

Vi har den sidste uge været i kontakt med mange bekymrede efterskoleforstandere. De er bekymrede for, at forslaget vil give mindre tid til undervisning, og at det i særlig grad vil gå ud over efterskoleelever med særlige behov. Og så er de bange for, hvor mange lærere de vil blive nødt til at fyre i de kommende år. Vi kan svare dem, at der ifølge vores beregninger skal nedlægges omkring 2,5 lærerstillinger per efterskole. Det vil sige 600 lærerstillinger i alt.

Det vil kunne mærkes i lokalsamfundene
Mange efterskoler er beliggende i landdistrikterne og er typisk store arbejdsgivere i små lokalsamfund, hvor kommuneskolen, børnepasningen, slagteren, sparekassen og posthuset for længst er rykket til den nærmeste større by. Det siger sig selv, at det vil kunne mærkes i lokalsamfundet, når efterskolen bliver nødt til at skære i medarbejderstaben.

Det er ikke sikkert, at Lars Løkke og co. er opmærksomme på denne konsekvens af besparelserne. Men det synes ikke desto mindre paradoksalt i en tid, hvor staten i stor stil arbejder på at flytte arbejdspladser ud af de store byer for at skabe liv i landområderne.

Kan det virkelig passe, at dét er regeringens politik?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00