Debat

EL: Lav en ny politisk kurs for folkeskolen

DEBAT: Folkeskolereformen har været en katastrofe for folkeskolens udvikling i de sidste år, og politikerne bør derfor sadle om og ændre reformen. Det mener Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.

Folkeskolereformen har været en katastrofe for folkeskolens udvikling i de sidste år, og politikerne bør derfor sadle om, og ændre reformen. Det mener undervisningsordfører Jakob Sølvhøj (EL).
Folkeskolereformen har været en katastrofe for folkeskolens udvikling i de sidste år, og politikerne bør derfor sadle om, og ændre reformen. Det mener undervisningsordfører Jakob Sølvhøj (EL).Foto: Steen Brogaard/ft.dk
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Sølvhøj (EL)
Undervisningsordfører

Landets kommuner har taget hul på et nyt budgetår. I mange kommuner betyder det nye besparelser på folkeskolen. Ifølge Danmarks Lærerforening er det næsten hver anden kommune, der har planlagt at spare på folkeskoleområdet i 2016. Besparelser der lægger sig oven på de omfattende nedskæringer, folkeskolen har været igennem de senere år.

Lige før jul havde folketingets børne- og undervisningsudvalg områdets minister i samråd for at drøfte udviklingen i udgifterne til folkeskolen. Baggrunden var en analyse fra Danmarks Lærerforening af den økonomiske udvikling i perioden fra skoleåret 2009/2010 til skoleåret 2014/2015. En opgørelse over, hvor mange penge der bruges pr. undervisningstime pr. elev i folkeskolen, viser et fald fra 77 kroner til 57 kroner pr elevtime.

Faldet er på ikke mindre end 26 %, og det kræver vist mere end almindelig jubeloptimisme, hvis man skal bevare en tro på, at besparelser i den størrelsesorden ikke har betydning for undervisningens kvalitet. En sådan optimisme er regeringspartiet tilsyneladende i besiddelse af, mens Danmarks Lærerforenings formand til gengæld har karakteriseret besparelserne som en bombe under folkeskolen.

Folkeskolens betydning for vores samfund kan vanskeligt overvurderes, men de aktuelle problemer kan ikke løses med retorik eller for den sags skyld ved at skyde budbringeren. Det kræver politisk handling.

Jakob Sølvhøj (EL)
Undervisningsordfører

Der er desværre grund til at tro, at lærerformandens beskrivelse af situationen kommer tættere på virkeligheden end den under-gulvtæppet-fejende virkelighedsopfattelse, der præger det politiske flertal på Christiansborg, der fra 2016 strammer den økonomiske skruestik om kommunerne yderligere.

Politisk handling er påkrævet
Folkeskolens situation er alvorlig, og svaret er ikke det ellers ofte hørte råd om at tale folkeskolen op.

Folkeskolens betydning for vores samfund kan vanskeligt overvurderes, men de aktuelle problemer kan ikke løses med retorik eller for den sags skyld ved at skyde budbringeren. Det kræver politisk handling. Der er brug for at tilføre flere ressourcer til folkeskolen, og folkeskoleforligskredsen må snart erkende, at der er brug for at ændre folkeskolereformen, der har været en katastrofe for folkeskolens udvikling de sidste par år.

Reformen var kraftigt underfinansieret, og den helt uholdbare politiske beslutning om at lade lærerne finansiere store dele af reformen gennem forringelse af deres arbejdstidsregler sætter uundgåeligt sit præg på skolens hverdag. Sammen med de stigende klassekvotienter er forøgelsen af lærernes undervisningstimetal afgørende forklaringer på den faldende udgift pr elevtime, og kombinationen af større klasser og færre timer til forberedelse går selvfølgelig ud over mulighederne for at tilgodese den enkelte elev i undervisningen.

Det fremgår også tydeligt af en nyligt offentliggjort KORA rapport, der viser, at næsten alle de adspurgte lærere oplever det som et stort problem, at de mangler tid til at forberede undervisningen.

Blandt elever og forældre oplever vi også voksende utilfredshed med folkeskolereformen. Eleverne har synliggjort deres utilfredshed gennem demonstrationer i flere byer. Forældrenes kommer klart til udtryk i en nylig gennemført undersøgelse fra foreningen Skole og forældre, der viser, at det nu er mere end hver anden forælder, der er utilfreds eller endda meget utilfreds med de lange skoledage.

Kombineret med dårlige lokale erfaringer med inklusionsindsatsen og vrede over besparelser og uigennemtænkte skolelukninger, har vi en cocktail, der får stadig flere forældre til at fravælge folkeskolen til fordel for en privat skole.

Hvad skal der så gøres?
Forhåbentlig vil 2016 blive året, hvor et flertal af folketingets politikere erkender, at der er brug for at foretage væsentlige ændringer af rammerne for at drive folkeskole. Flere dispensationer og nye hyrdebreve om fortolkningen af loven kan lappe lidt på problemerne for en tid, men uden grundlæggende ændringer vil luften blive ved med at sive ud af reformen.

Et første skridt må være at få sænket timetallet. Der må ske en afkortning af de lange skoledage med det dobbelte formål at sikre mere fritid til eleverne og mere kvalitet i undervisningen. De ressourcer, som en afkortning af skoledagen vil frigive, kan bidrage til at sikre lærerne bedre tid til forberedelse og til i højere grad at have to lærere eller en lærer og en pædagogisk medarbejder i klassen.

Der vil dog samtidig være brug for at tilføre flere ressourcer til området, fordi en kortere skoledag afføder behov for at udvide åbningstiden i fritidsordninger og klubber, der blev skåret med 1,2 milliarder kroner som deres bidrag til folkeskolereformens finansiering.

Skal det lykkes at få rettet op på de problemer, reformen har skabt for folkeskolen, er det vigtigt, at de konkrete løsninger sker i en tæt dialog med skolens interessenter. Først og fremmest er det afgørende at få genskabt et tillidsforhold mellem det politiske system og folkeskolens lærere, der med rette føler, at de er blevet tromlet af politikerne.

Lærernes overenskomstmæssige indflydelse på egne arbejdstidsregler skal genetableres i fuldt omfang.Vigtigt er det også at sikre en god dialog med skolelederne, det pædagogiske personales organisationer og ikke mindst med repræsentanterne for folkeskolens forældre og elever. Alle parter må med i et ligeværdigt samarbejde og være med til at pege på, hvad der er nødvendigt  for at justere i reformen.

Nye politiske snuptagsløsninger er der ikke brug for, og en bred dialog om behovet for ændringer vil passende også kunne inddrage hele inklusionsspørgsmålet, som børne- og undervisningsministeren allerede har iværksat en proces omkring.

Yderligere pres på kommunerne
Endelig er der den kommunale økonomi, som desværre nu sættes under et yderligere pres med det omprioriteringsbidrag, der vil reducere kommunernes økonomiske råderum med et milliardbeløb i de næste fire år.

Her er måske den allerstørste udfordring. I sig selv kan der være grund til at tvivle på, at partierne bag folkeskolereformen har det politiske mod til at sadle om og ændre reformen, men uden at tilføre flere midler til folkeskolen bliver det mere end vanskeligt at nå frem til gode løsninger.

Skal det ske, vil det derfor utvivlsomt kræve, at der lægges et endnu større pres på politikerne. Gerne allerede nu frem mod forårets forhandlinger om kommunernes økonomi for 2017, der jo i parentes bemærket er det år, hvor de lokale skolepolitikere skal aflægge politisk regnskab for vælgerne i kommunerne.

Det er på høje tid, at der sættes en ny politisk kurs, der giver langt bedre vilkår for at udvikle folkeskolen. Lad det være et nytårsønske.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Sølvhøj

Fhv. MF (EL)
Studentereksamen (Helsingør Gymnasium, 1973)

0:000:00