Bliv abonnent
Annonce

EL varmer op til maraton-samråd om folkeskolereformen

17. januar 2013 kl. 23.33

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) kan se frem til nogle lange dage i børne- og undervisningsudvalgets mødelokale på Christiansborg. Enhedslisten har nemlig valgt at stille ministeren syv samrådsspørgsmål om folkeskolereformen.

“Der er så mange ting i spil omkring hele folkeskolens fremtid, at vi har ment, der var brug for afklaring på en række områder," siger Enhedslistens folkeskoleordfører, Lars Dohn, til folkeskolen.dk.

Ministeren er blandt andet blevet bedt om at forklare, hvad hun forstår ved de såkaldte aktivitetstimer, hvordan regeringens reformforslag bidrager til en mere demokratisk skole, og hvordan hun kan gå igang med reformforhandlingerne, inden overenskomstforhandlingerne mellem KL og Danmarks Lærerforening er blevet afsluttet.

"Vi er jo uden for forligskredsen, så vi må jo prøve at hive noget af indholdet ud til offentligheden og forsøge at gøre vores indflydelse gældende," siger Lars Dohn til folkeskolen.dk.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026