Debat

Elever og studerende: Unge bliver syge af et dysfunktionelt uddannelsessystem

REPLIK: Anders Storgaard tager fejl, når han mener, at det er sociale medier, der presser ungdommen. Det er i stedet strukturelle forringelser af uddannelsessystemet og unges økonomi, der er skyld i mistrivslen, skriver Johan Hedegaard og Martin Mejlgaard.

Det er ikke sociale medier, men markante forringelser i uddannelessystemet, der er skyld i unges mistrivsel, skriver Johan Hedegaard og Martin Mejlgaard. 
Det er ikke sociale medier, men markante forringelser i uddannelessystemet, der er skyld i unges mistrivsel, skriver Johan Hedegaard og Martin Mejlgaard. Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Johan Hedegaard Jørgensen og Martin Mejlgaard
Hhv. formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

Anders Storgaard fra Konservativ Ungdom turnerede den 11. september i Altinget med påstanden om, at det er sociale medier og ikke karakterpres og reformer, der presser ungdommen. Det er for letkøbt at placere ansvaret hos den enkelte. I stedet bør vi tage et kritisk blik på de strukturelle rammer, der er sat fra politisk hånd.

Vi ser, at næsten samtlige indikatorer på mistrivsel, som for eksempel stress, angst og ensomhed stiger overalt i vores uddannelsessystem i disse år. Og det bør få alle advarselslamper hos vores politikere til at blinke.

Vi er glade for, at Anders Storgaard og flere andre politikere (både ungdoms og ikke-ungdoms) anerkender problemet og ønsker at afhjælpe dette. Desværre har vi alt for længe ikke oplevet andet end snak, og det sidste, ungdommen har brug for, er mere ansvarsfraskrivelse, flere stråmænd og mere individualisering af problemet. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Reformer og mistrivsel
Påstande om, at det er feriebilleder på sociale medier, der presser unge, er desværre udbredte, og de flytter ansvaret over til den enkelte. Når en tredjedel af eleverne i gymnasiet siger, at de overvejer at droppe ud, og 48 procent af de studerende på Københavns Universitet oplever fysiske stresssymptomer dagligt som for eksempel søvnløshed og hjertebanken, er vi nødt til at kaste et seriøst blik på de strukturelle forringelser, der er sket i vores uddannelsessystem.

Får vi ikke et grundlæggende opgør med disse forringelser, risikerer vi at ende med en knækket ungdomsgeneration, hvor de svageste maltrakteres i et hårdere og hårdere uddannelsessystem.  

Får vi ikke et grundlæggende opgør med forringelserne på uddannelse, risikerer vi at ende med en knækket ungdomsgeneration, hvor de svageste maltrakteres i et hårdere og hårdere uddannelsessystem.    

Johan Hedegaard Jørgensen og Martin Mejlgaard
Hhv. formand for DSF og formand for DGS

Stigningen i mistrivsel har en skræmmende sammenhæng med de sidste års skadelige reformer på uddannelsesområdet. Fremdriftsreformen fra 2013 skruede gevaldigt op for hastigheden (og frafaldet) på de videregående uddannelser, og selve oplevelsen af konsekvent at have travlt i uddannelsessystemet rammer unge lang tid før, de sætter deres fødder på en videregående uddannelse.

I 2016 indførtes uddannelsesloftet, der tvinger unge til at vælge rigtigt i første omgang. Danmarks Evalueringsinstitut kan se, at effekterne af uddannelsesloftet har en betydning for oplevelsen af uddannelsesvalg som enormt afgørende for fremtidsmuligheder blandt elever helt ned i folkeskolen. 

Dertil kommer tiltag som ledighedsbaseret dimensionering og hurtig-start bonus, og vi er efterladt med et uddannelsessystem, hvor alle valg ikke er lige meget værd. Unge skal vælge rigtigt i første omgang og skynde sig igennem som konkurrencestatskvæg uden hensyn til faglighed og læring.

Så måske er det ikke så underligt, at den systematiske umyndiggørelse af unges valg og pisken igennem uddannelserne slår ud som mistrivsel i disse år?

Karaktererpresset er ikke en selvopfundet myte
Anders Storgaard påstår, at der ikke er en snert af fakta, som bakker op om, at karakterpresset er årsag til unges stress. Det er simpelthen ukorrekt, og der er masser af belæg, som viser, at karaktererne er med til at presse og stresse unge. Et eksempel er halvvejsresultaterne fra et forsøg med karakterfrie klasser i 1.g, som Danmarks Evalueringsinstitut har afholdt.

Resultaterne viser, at karakterfrihed giver mindre stress og mindre konkurrence mellem eleverne. Karakterpresset handler også om mere end mængden af karakterer, nemlig optagelsessystemerne. Når det at blive optaget på gymnasierne og de videregående uddannelser afhænger af karaktergennemsnit, så er det klart, at vi elever og studerende tillægger karaktererne stor værdi.

Tal fra Psykiatrifonden viser, at 42 procent af unge er enige eller meget enige i, at topkarakterer på uddannelse er nødvendigt for at få et godt liv. Det ensidige karakterfokus tager fokus fra læring og presser elever og studerende til konstant at skulle præstere.

Trivsel presses af besparelser og økonomiske rammer
Politikerne bag Christiansborgs tykke mure har i snart et halvt årti skåret uddannelsessystemet helt ind til benet. Det har den konsekvens, at undervisere fyres på stribe. Med massefyringerne bliver der mindre tid til vejledning, feedback og hjælp til den enkelte elev. Vi elever og studerende savner nærvær og gode relationer til vores undervisere.

Vi trives, når underviserne har tid til at give feedback og hjælpe os til at blive dygtigere. Med omprioriteringsbidraget er der ikke længere ressourcer til at prioritere underviser-elev relationer og opsøgende vejledning til de mest udsatte. 

Læs også

Vi kan ikke kun snævert forholde os til, hvad der sker inden for uddannelsesinstitutionernes mure uden også at overveje, at unges materielle vilkår også spiller en stor rolle i at kunne trives og lære. Derfor bør det bekymre, når unge og studerende i disse år får færre penge mellem hænderne.

Kombinationen af kraftigt stigende boligpriser, en SU, der er svagt reguleret og konsekvent forsøges reduceret, som det for eksempel skete for de hjemmeboende i 2013, gør, at flere og flere unge er nødsagede til at tage arbejde ved siden af studier og skole. Vi kan se, at et gennemsnitligt studiebudget lige nu ender med 3000 kroner i minus, hver måned.

Der er intet karaktermæssigt opbyggeligt over at mangle penge, og vi risikerer, at de mindst ressourcestærke elever og studerende falder fra, fordi de ganske enkelt ikke kan få enderne til at mødes, hvis ikke vi også tager de økonomiske rammer alvorligt. 

Det er ikke den enkeltes skyld
Vi har brug for reelle løsninger på trivselskrisen. Det er ikke godt nok at skyde skylden på sociale medier. Hvis vi lægger ansvaret over på feriebilleder, så taber vi en hel generation på gulvet. Det er ikke de unges eget ansvar, at flere og flere knækker under presset. Det er et kollektivt ansvar at vende udviklingen.

Uddannelsessystemet skal indrettes, så unge kommer ud som hele mennesker - ikke med ondt i sjælen. Det kræver, at vi gør op med et årti med skadelige reformer, besparelser, karakterpres og fattiggørelse af elever og studerende.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Storgaard

Kommunalbestyrelsesmedlem (K), Frederiksberg Kommune, folketingskandidat
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2022)

Johan Hedegaard Jørgensen

Fhv. formand, Danske Studerendes Fællesråd, fhv. formand, Studenterrådet, Roskilde Universitet
Internationale Studier, Roskilde Universitet

Martin Mejlgaard

Fhv. formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)
Student

0:000:00