Konservativ Ungdom: Unges stress skyldes ikke uddannelsespolitikken

DEBAT: Unge presses ikke mere i uddannelsessystemet end tidligere. Det er i stedet sociale medier og manglen på anerkendelse, der kan være skyld i unges stress. Unge må lære redskaberne til at leve med presset og møde modgangen, skriver Anders Storgaard.

Af Anders Storgaard
Landsformand for Konservativ Ungdom

Hvorfor er det egentlig, at vi unge bliver så meget mere stressede end tidligere generationer? Det spørgsmål har plaget mig på det seneste. For karakterpresset, som de fleste giver skylden, er ikke nogen ny opfindelse, men det er det globale sociale eksperiment, vi unge i disse år er en del af: de sociale medier.

I disse uger har tusindvis af unge haft deres første dag på deres gymnasium, universitet eller uddannelsesinstitution. Desværre er de også en del af den samme ungdomsgeneration som jeg selv, som lider af en historisk høj grad af stress, angst og depression. I gennemsnit vil op mod én ud af fem af deres nye kammerater blive ramt.

Unge bliver ikke presset hårdere end tidligere
Over sommeren og de seneste år er medierne flydt over med historier om, at vi unge lider under det, der bliver omtalt som et massivt karakterræs, der stresser os. Der hersker efterhånden en konsensus om, at forklaringen skal findes hos netop vores uddannelser. Problemet er bare, at den forklaring ikke engang overlever den mindste test ved nærmere eftersyn.

Karakterer er ikke et nyt fænomen. At der kræves høje karakterer for at nå ind uddannelser på universitetet, er heller ikke et nyt fænomen. Og unge bliver på ingen måde presset hårdere i uddannelsessystemet i dag end hos tidligere generationer.

De tidligste karakterer i Danmark går helt tilbage til 1700-tallet og var fuldstændigt afgørende i det, vi dag kalder for ”Den Sorte Skole”, der indtil slutningen af 1960’erne dominerede uddannelserne. En tid, der var præget af hård autoritær disciplin, voldelig afstraffelse, ekstremt høje krav for at nå videre og dumpeprocenter, der vil få os moderne unges krav om 21 procent rigtige for at bestå matematik i gymnasiet til at ligne en søndagstur i Tivoli.

”Karakterræset” forklarer ikke unges stress
Når jeg skriver om Den Sorte Skole, så er det ikke for at kaste mig ud en klassisk omgang ”what-aboutism” eller negligere de reelle problemer, mange af os står over for, men for at stille det simple spørgsmål: Hvis karakterernes betydning har været meget større for vores forældre, bedsteforældre og oldeforældre, kan karakterræs så virkelig forklare den pludselige stigning, vores generation er ramt af?

Helt åbenlyst ikke. Medmindre man i fuld alvor mener, at Den Sorte Skole var blidere mod unge dengang end nutidens uddannelsesinstitutioner, hvilket jeg tror, de fleste af os kan blive enige om ikke var tilfældet.

Derfor er det også tide at vi rykker debatten væk fra kampen mod alle former for præstationsmålinger og i stedet begynder at diskutere, hvad det er, der foregår i vores ungdomskultur, der presser unge så meget. Et godt sted at starte er at kigge ud over vores egne landegrænser.

Unge bliver mere stresset i hele verden
For det er nemlig ikke kun i Danmark, at vi ser unge og folk i almindelighed bliver mere stressede, angste og deprimerede. Fænomenet foregår i hele den vestlige verden fra USA til Europa og på tværs af uddannelsessystemer.

I USA peger studier på, at op mod én ud af tre af alle amerikanere lider af angst, og at dette særligt rammer unge, som også er mere tilbøjelige til at blive ramt af depression end tidligere generationer. Det samme gør sig gældende i England, hvor hele 18 procent af de unge føler sig så pressede, at de ikke mener, livet er værd at leve. På verdensplan vurderes det, at flere og flere unge og ældre vil blive ramt af angst, depression og stress.

Vi taler kort sagt om en global epidemi og ikke et lokalt udslag af dårlig uddannelsespolitik eller skiftende regeringers politik. Dette bør aldrig blive en grund til ikke at handle, men det bør lede til en refleksion af, hvilke forandringer der påvirker os alle i det 21. århundrede fremfor et ensidigt fokus på dansk uddannelsespolitik.

Sociale medier spiller en afgørende rolle
Forklaringerne er helt sikkert lige så mange og komplekse som problemet, men en ting går dog igen for mig. Jeg tror, at sociale medier spiller en afgørende rolle på tværs af kloden og især påvirker den rige del af verden.

Vi unge er en del af et globalt socialt eksperiment, hvis lige vi ikke har set, siden printpressen blev opfundet. I timevis hver eneste dag bliver vi fodret med glansbilleder af, hvor fantastisk et liv vores venner lever på Instagram og et konstant krav om at være perfekte for at få social anerkendelse. Og hvis ikke du har den flotteste røv, de fleste følgere eller den mest prestigefyldte uddannelse, så får du ikke den anerkendelse, som alle mennesker har brug for.

Jeg tror ikke, sociale medier skaber unges problemer med dem selv og deres liv, men de forstærker dem. Dette kommer oveni i en generel urbanisering, hvor vi er kommet længere væk fra de nære bånd som familie, lokalsamfund og foreningsliv, der tidligere på godt og ondt har givet et klart anker, retning og anerkendelse i vores tilværelse.

Men forandringen teknologisk og socialt hverken kan eller bør rulles tilbage, så spørgsmålet er, hvad vi kan gøre for at leve med den virkelighed, som nu engang er vores egen. Ingen af os ønsker jo i virkeligheden at undvære de sociale medier, for det er jo derfor, vi bruger dem.

Unge må leve med presset
For nyligt havde jeg som KU-formand fornøjelsen at mødes med en københavnsk psykolog til en uformel snak over en kop kaffe om psykiatri og psykologi. Hun fortalte, at det efter hendes opfattelse ikke så meget er de udfordringer, unge møder, der gør dem stressede, men det, at de bliver fanget i et mentalt loop, hvor grublen over problemet bliver en blokering for at løse selve problemet.

Vores velstand har sat os fri, men når alle døre er åbne, og alt er frit, så konfronteres vi også konstant med alt det, vi kunne, burde eller ville have gjort. Vi tænker kort sagt mere over problemerne, hvilket står i vejen for både handlingen og den proces, vi alle må igennem, når livet bliver hårdt: at komme videre i vores liv.

Et godt sted at starte, uanset hvad årsagen til de unges stress er, kunne være at lære unge redskaberne til at leve med presset. For selvom forældre gerne vil beskytte os unge mod alle verdens problemer, så lever ingen et problemfrit liv. Vi bliver alle stressede i situationer, har regnvejrsdage, break-ups og eksaminer, vi bare gerne vil glemme, men nøglen er, hvordan vi møder modgangen.

Redskaber til at leve med op- og nedture
Vi skal kort sagt få redskaberne til både at leve med livets op- og nedture og løse vores egne problemer der, hvor det er muligt, fremfor at dvæle ved det, vi alligevel ikke kan ændre. I en verden fyldt med åbne døre bliver vi nødt til at lære at kaste os ud i det. Vi må på godt og ondt leve med konsekvensen, fremfor at stå tilbage paralyseret i mellemgangen i troen på, at vi kan analysere os igennem alt.

Når vi ukritisk køber forklaringen om karakterpresset som årsagen til unges stress uden et snert af fakta som opbakning, så svigter vi de unge, der i øjeblikket reelt lider og går ud ad en blindgyde med symptombehandlinger, der ikke vil løse problemerne. Vi skylder den næste ungdomsgeneration at finde de rigtige svar, og første skridt er at anerkende, at dem, vi har nu, er for dårlige.

Forrige artikel Forsker: Googles indtog i folkeskolen er et problem for børns rettigheder Forsker: Googles indtog i folkeskolen er et problem for børns rettigheder Næste artikel Gymnasielærere: Nødlidende sprogfag kræver massiv indsats Gymnasielærere: Nødlidende sprogfag kræver massiv indsats
De almene gymnasier vil udbyde hhx og htx

De almene gymnasier vil udbyde hhx og htx

GYM: Danske Gymnasier vil have lov til at lave én gymnasieskole, der samler alle de gymnasiale uddannelser. "Institutionspolitik" og "overlevelsesstrategi", lyder kritikken fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.