Dekan: Vores optagelsessystem er noget nær et drømmesystem

DEBAT: Optagelsessystemet er hurtigt og baseret på karaktergennemsnit, som er et neutralt optagelseskriterie. Det er et drømmeoptagelsessystem, mener dekan Johnny Laursen.

Af Johnny Laursen
Dekan, Faculty of Arts, Aarhus Universitet

Et spøgelse går gennem det danske uddannelsessystem i denne tid.

Der synes hos mange at være en opfattelse af, at det er galt med optagelsessystemet til de videregående uddannelser, og at karakterer skal spille en mindre rolle.

Derfor er der stadig flere stemmer, som løfter sig for, at vi skal finde andre kriterier for optagelse end karaktergennemsnit.

Jeg forstår det ikke. Danmark har et system for optagelse, som omfatter alle videregående uddannelser, kærligt kendt som KOT (den koordinerede tilmelding).

Man søger 5. juli om optagelse på en eller flere uddannelser, som man selv prioriterer. Mindre end tre uger efter modtager mere end 82 procent af alle ansøgere besked om, at de er blevet optaget på deres førsteprioritet.

Andre har ikke et så effektivt system
Det er cirka 65.000 unge, som i første hug lander på deres førsteprioritet. Herefter matcher man ansøgere mod deres andenprioritet og ledige pladser.

Det er vel næppe forkert, at cirka 90 procent af alle ansøgere i første forsøg lander på et studietilbud, som de bliver glade for. Ingen andre lande har mig bekendt et så effektivt, fair og smidigt optagelsessystem som Danmark.

Hastighed og koordination er kvalitet. Ved at alle får besked samtidig, undgår man spild af unges fremtidsmuligheder og venten på de langsommere institutioner.

Den nuværende KOT minimerer antallet af ledige studiepladser og maksimerer de unges fremtidsmuligheder. Det betyder også den bedste samfundsøkonomiske udnyttelse af nationens uddannelsesressourcer. 

Denne samtidighed og koordination kan gå tabt med forskellige, ukoordinerede processer på de enkelte institutioner.

Mange skuffede kan få pladser i provinsen
Det er alt sammen svært at forlige med den virkelighed, som man mødte, da man åbnede aviserne 26. juli.

Her fik ansøgerne svar, og i de følgende dage blev man overvældet af reportager om studier med absurd høje optagelseskrav og skuffede unge, som ikke kunne komme ind på det, som gerne beskrives som deres drømmeuddannelse.

Trangen til at lave hitlister over meget søgte og meget lidt søgte uddannelser er stor, mens lysten til at befatte sig med langt størstedelen af uddannelserne og langt størstedelen af de uddannelsessøgende er tilsvarende lille.

Sandheden er, at med en god studentereksamen kan man komme ind på langt de fleste uddannelser i landet. Sandheden er også, at hvis mange af de skuffede havde søgt en uddannelsesplads i provinsen, så ville endnu flere end de 82 procent have fået deres første ønske opfyldt.

Endelig er sandheden den, at uanset hvordan vi indretter vores optagelsessystem, så vil ikke alle kunne læse medicin, psykologi eller antropologi.

Der er også brug for dygtige lærere og pædagoger, ligesom der er brug for dygtige håndværkere. Så længe så mange unge prioriterer en universitetsuddannelse, vil der også være ansøgere, som bliver afvist, og uddannel­ser med meget høje adgangskrav – uanset hvilket optagelsessystem man har.

Karaktergennemsnit er socialt neutralt
Jeg er opmærksom på, at der under diskussionen om karaktergennemsnittet som adgangs­krite­rium også ligger en diskussion af stress og trivsel i folkeskole og gymnasium.

Det er sympatiske hensyn, ligesom det er sympatisk at søge at modvirke en social slagside gennem de socialt ulige virkninger i uddannelsessystemet.

Men vi ved faktisk ikke, hvilken rolle optagelsessystemet spiller for stress i gymnasiet. Til gengæld ved vi, at uanset hvilket optagelsessystem vi har, så vil der være nogle, som får afslag på de mest søgte uddannelser.

Vi ved desuden gennem mange undersøgelser, at karaktergennemsnittet fra studentereksamen er en ganske vist ikke perfekt, men trods alt bedre indikator på en ansøgers evne til at gennemføre et studium end andre adgangsformer.

Vi ved endelig, at karaktergennemsnittet er det socialt mest neutrale kriterium for optagelse, mens interview har en bias til fordel for akademikerbørn.

Interviews og optagelsesprøver er ikke bedre
Hvis man ønsker at ændre optagelsessyste­met til fordel for en mere social lige eller mere progressiv optagelsesform, bør man lede efter noget andet end interview.

Det kunne så være optagelsesprøver, vil nogen sige. Men her flytter nissen med, da optagelsesprøver i sagens natur også vil sortere ansøgere mellem dem, som tilbydes optagelse, og dem, som ikke gør, ved en kortvarig knald-eller-fald-optagelsesprøve.

Er der ikke større sikkerhed for, at et karaktergennemsnit, som afspejler tre års gymnasietid, en flerhed af fag og mere end et dusin erfarne lærere og censorer, bedre afspejler en ansøgers evner og motivation?

Endelig er det nok så væsentligt, at man også har den såkaldte kvote to, hvor alle har en ekstra chance, og hvor uddannelsesinstitutionerne allerede i dag er i gang med at afprøve nye muligheder.

Vil man virkelig gøre noget ved stress i gymnasiet, så kan man gøre det muligt at forbedre sit gennemsnit med gymnasial supplering.

Drømmeoptagelsessystemet
Spøgelser findes ikke. I hvert fald ikke i uddannelsessystemet. Men jeg vedgår gerne, at der er ting at gyse over.

Det er et problem, at så mange gode, samfundsnyttige studier som for eksempel lærer­uddan­nelsen eller pædagoguddannelsen tales ned.

Det er også et problem at foregøgle ungdom­men, at alle kan komme ind på såkaldte drømmestudier, hvis vi bare ændrer optagelsessystemet.

Drømmestudiet er ikke noget, som man bliver optaget på. Det er noget, som man gør det studie til, som man bliver optaget på.

Til gengæld findes der noget nær et drømmeoptagelsessystem. Det er det, som vi har.

Forrige artikel Debat: Ikke alle lærere er rustet til at inkludere børn i idrætsfaget Debat: Ikke alle lærere er rustet til at inkludere børn i idrætsfaget Næste artikel Aktører til regeringen: Invester i ordblindeområdet Aktører til regeringen: Invester i ordblindeområdet
  • Anmeld

    Jens Pedersen

    Karaktersystemet fejler mere end som så

    Der er ikke tale om et neutralt optagelseskriterie, når en karakter er subjektiv. Hvad end man vil det eller ej, så har ting som attitude (ikke at forveksle med indsats) en stor indflydelse på karakter. Samtidig er det meget muligt gennem snakke med lærere på eksempelvis gymnasier at få dem til at ændre deres karakter.

    Måden med at karakterer forventes at gives til XX% af de bedømte er også mærkelig i min optik. Læs om det her: https://da.wikipedia.org/wiki/Karakter_(bedømmelse)

Elevtallene rasler ned på etnisk opdelte gymnasier

Elevtallene rasler ned på etnisk opdelte gymnasier

FALD: Antallet af nye 1.g-klasser daler drastisk på flere etnisk opdelte gymnasier. På Høje Taastrup Gymnasium er de nede på to 1.g-klasser. Rektorerne frygter lukning, mens DF og EL kræver handling.