Elever: Vi må aldrig lade politikerne pille ved det frie uddannelsesvalg

DEBAT: Forhandlingerne om at fordele elever på gymnasierne er i gang. Vi må aldrig lade politikerne pille ved det frie uddannelsesvalg, skriver repræsentanterne for handelsskole- og gymnasieeleverne.

Ved at ændre måden, som unge skal angive uddannelsesvalg på efter grundskolen, kan vi sikre, at vi bevarer det frie uddannelsesvalg, mener handelsskole- og gymnasieelever.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Oliver Asmund Bornemann og Ingrid Kjærgaard
Formand for Landsammenslutningen af Handelsskoleelever og formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Forhandlingerne om, hvordan man fremover skal fordele elever på landets gymnasier, er i gang.

Faldende ungdomsårgange, polarisering og elevflugt betyder, at centrale regler for fordeling er helt essentielle, hvis man fortsat vil sikre, at elever i udkantsdanmark ikke skal rejse i flere timer for at komme i skole, og at gymnasierne ikke mister deres dannende opgave hvor unge mødes på tværs.

En ny fordeling skal gøre op med konkurrencen mellem gymnasierne, samtidig med at eleverne garanteres opfyldelse af deres uddannelsesønsker.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Blandt nogle aktører har der hersket frygt for, at man med en ny elevfordelingsmodel kommer til at trodse elevernes ønsker og fordele på tværs af uddannelsestyper.

Men vi må absolut ikke begynde at tvinge unge ind på uddannelser, de ikke søger. Vi må aldrig lade politikerne pille ved det frie uddannelsesvalg.

Det er altså ikke raketvidenskab. Det kræver blot politisk vilje.
Oliver Asmund Bornemann og Ingrid Kjærgaard
Formand for Landsammenslutningen af Handelsskoleelever og formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Undgår at samle eleverne i én pulje
Vi foreslår derfor, at eleverne som det allerførste, når de skal vælge efter grundskolen, fremover vælger uddannelsestype.

Når den er valgt kan man altid ønske institutioner på livet løs – så længe de udbyder den valgte uddannelse. Det frie institutionsvalg har man aldrig kunne garantere, og det behøver vi faktisk heller ikke kunne.

Med modellen her kan vi imidlertid undgå at samle eleverne i én pulje og gå på kompromis med deres ret til at vælge uddannelse frit. Også med en ny elevfordelingsmodel.

Forudsætningen herfor er naturligvis, at vi samtidig styrker vejledningsindsatsen i de afsluttende år af grundskolen. Det nytter ikke noget, at unge, der måske vil være mere egnede til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, vælger det almene STX, fordi deres venner gør det, eller fordi de ikke fik en ordentlig introduktion til de særlige fag, som øvrige uddannelser kan tilbyde.

Læs også

Skoleelever kritiserer ”forskrækkede voksne”: Muhammed-tegninger skal ikke gemmes væk

Unge skal ikke ofres i mangfoldighedskamp
Samtidig nytter det ikke noget, at unge bliver tvunget over på erhvervsuddannelser, bare fordi de manglede faglig motivation i grundskolen.

Unge skal kunne vælge lige præcis den ungdomsuddannelse, som de brænder for – det må vi ikke ofre i kampen for mangfoldigheden.

Ved at ændre den måde, som de unge skal angive uddannelsesvalg på efter grundskolen, kan vi sikre, at vi fortsat bevarer det frie uddannelsesvalg.

Kombineret med en styrket vejledning kan vi sørge for, at flere unge havner på den ungdomsuddannelse, der passer lige præcis til dem.

Og med elevfordeling kan vi sikre mangfoldighed og udbud i udkanten. Det er altså ikke raketvidenskab. Det kræver blot politisk vilje.

Politik har aldrig været vigtigere