Engel-Schmidt: Brug ikke lønhistorie til at spare på erhvervsskoler

22. september 2015 kl. 12.26
Derfor er jeg vred over, at historien måske kan udnyttes politisk til at sige, at sektoren fråser med lønningerne, og at der derfor kan laves besparelser på skolerne.
Jakob Engel-Schmidt
Direktør hos Niels Brock
Landets erhvervsskoler har problemer med måden, de aflønner deres ledere på.
Fakta
Rigsrevisionens undersøgelse viser blandt andet:
1. I knap halvdelen af de gennemgåede sager var der fejl vedr. ledernes løn- og ansættelsesvilkår.
2. I hver sjette sag var der fejl i pensionsindbetalinger.
3. I hver tredie sag var der fejl i resultatlønskontrakter.
4. I hver fjerde sag har skolerne brudt reglerne om bemyndigelse om rammerne for at forhandle cheflønstillæg.
5. I hver femte sag har skolerne ikke overholdt statens rejseregler.
Der er i alt 90 erhvervsskoler i Danmark. De omfatter AMU-centre, SOSU-skoler, handelsskoler, tekniske skoler, landbrugsskoler og kombinationsskoler. Rigsrevisionen har udtaget en stikprøve på 25 af de 74 erhvervsskoler, der anvender statens lønsystem. Undersøgelsen omfatter de 15 største erhvervsskoler i landet samt 10 tilfældigt udvalgte. Den største skole har over 5.000 årselever og et årligt lønforbrug på 450 mio. kr.
Formålet med Rigsrevisionens kulegravning har været at klarlægge, om ledelsens løn- og ansættelsesvilkår på erhvervsskolerne lever op til gældende love og regler på området – og at klarlægge, om skolernes forvaltning af tjenesterejser, repræsentation og kørsel lever op til gældende love og regler, og "om skolerne har udvist skyldige økonomiske hensyn ved forvaltning af områderne."
Undersøgelsen blev sat i værk, efter at det i 2013 viste sig, at erhvervsuddannelser systematisk begik fejl ved udbetaling af timeløn og overarbejde til medarbejdere.
1. I knap halvdelen af de gennemgåede sager var der fejl vedr. ledernes løn- og ansættelsesvilkår.
2. I hver sjette sag var der fejl i pensionsindbetalinger.
3. I hver tredie sag var der fejl i resultatlønskontrakter.
4. I hver fjerde sag har skolerne brudt reglerne om bemyndigelse om rammerne for at forhandle cheflønstillæg.
5. I hver femte sag har skolerne ikke overholdt statens rejseregler.
Der er i alt 90 erhvervsskoler i Danmark. De omfatter AMU-centre, SOSU-skoler, handelsskoler, tekniske skoler, landbrugsskoler og kombinationsskoler. Rigsrevisionen har udtaget en stikprøve på 25 af de 74 erhvervsskoler, der anvender statens lønsystem. Undersøgelsen omfatter de 15 største erhvervsskoler i landet samt 10 tilfældigt udvalgte. Den største skole har over 5.000 årselever og et årligt lønforbrug på 450 mio. kr.
Formålet med Rigsrevisionens kulegravning har været at klarlægge, om ledelsens løn- og ansættelsesvilkår på erhvervsskolerne lever op til gældende love og regler på området – og at klarlægge, om skolernes forvaltning af tjenesterejser, repræsentation og kørsel lever op til gældende love og regler, og "om skolerne har udvist skyldige økonomiske hensyn ved forvaltning af områderne."
Undersøgelsen blev sat i værk, efter at det i 2013 viste sig, at erhvervsuddannelser systematisk begik fejl ved udbetaling af timeløn og overarbejde til medarbejdere.
Hos en række skoler er der fundet fejl i løn- og ansættelsesvilkår i en stikprøve lavet af Rigsrevisionen. Ledere får mere i løn, end skolerne har lov til, og tillæg og bonusser er højere end andre steder i det offentlige, lyder konklusionen.
Det bekymrer tidligere folketingsmedlem for Venstre Jakob Engel-Schmidt. Han er i dag direktør for erhvervsuddannelser hos Niels Brock.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Ny DEG-formand frygter, at erhvervsuddannelserne bliver glemt : "Det ville være fatalt"
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få
























