Enhedslisten: SU'en er ikke politikernes dirigentstok

SU'en blev indført i Danmark for at sikre, at alle får en mulighed for at gennemføre en uddannelse. Den skal sørge for, at man bare har en smule at leve for, kan betale lidt husleje og få lidt pasta til aftensmad. Også selvom der ikke er penge at hente hos mor og far. Og den skal sørge for, at man kan sidde med næsen i bøgerne i hvert fald hovedparten af dagens vågne timer i stedet for at gå på arbejde. SU'en har ét eneste formål, og det er at skabe incitament til, at så mange som muligt, uanset baggrund, skal tage en uddannelse.

I det danske uddannelsessystem er det desværre stadig afgørende, hvilken baggrund man som studerende har. Og det er et faktum, at unge fra mindrebemidlede hjem og børn af forældre med ingen eller kort uddannelse har større tendens til ikke at starte på en uddannelse, har det sværere i uddannelsessystemet og har et større frafald. SU'en har til formål at udviske nogle af de uligheder, der er i vores uddannelser, og være med til at sikre lige adgang til uddannelse. Og det er ikke kun i teorien, at det virker, viser en undersøgelse fra 2011 af Anvendt Kommunal Forskning.

SU'en er et velfærdsgode
I det lys er det hamrende problematisk, at politikere fra stort set hele højre-venstreskalaen tror, at SU'en er en slags hattedame-ydelse, som studerende skal bukke og skrabe for at få lov til at beholde, og en ydelse, som kan bruges til at styre de studerende med. SU'en er et velfærdsgode, og politikere skal ikke bruge den som selvbestaltede diktatorer til at dirigere de studerende i bestemte retninger på bestemte måder og i bestemte hastigheder.

Bruges SU'en som et styringsredskab, udviskes SU'ens grundlæggende formål. Økonomisk straf rammer nemlig dem med de ringeste forudsætninger for at komme igennem, og økonomiske belønninger vil gavne dem, der i forvejen har de bedste. Hvis man eksempelvis indfører en bonus for hurtigere gennemførsel, men ikke tilfører flere penge til den samlede SU-ramme, skal ”bonus-pengene” findes hos dem, der ikke er så hurtige. Og lige meget hvordan man vender og drejer det, så er det blandt de såkaldte ”langsomme”, man finder dem med den tyndeste pengepung og den smalleste bogreol i barndomshjemmet.

Hvis man bruger SU'en som værktøj til andet end at skabe lige muligheder i uddannelsessystemet, modarbejder man dermed selve eksistensberettigelsen af SU-systemet.

Rosa Lund og Pernille Skipper
Børne- og undervisningsordfører og Forskningsordfører, Enhedslisten

På samme måde vil man ved at omlægge SU'en til et lån, der annulleres, hvis man gennemfører hurtigt, ramme dem, der ikke kan få hjælp derhjemme. Unge fra mindre økonomisk-bemidlede hjem er nemlig lidet tilbøjelige til at stifte gæld, hvis de er den første i familien, der tager en lang uddannelse. En risiko for gæld vil afskrække flere fra at starte – også selvom man døber tiltaget ”positiv incitamentstruktur”.

Lige muligheder
SU'en har til formål at give de studerende mere lige forudsætninger, så ”konkurrencen” er mere fair, når startskuddet lyder. Hvis man giver dem, der i forvejen står forrest i køen endnu bedre forudsætninger, øger man blot forskellen og sætter dem med de dårligste forudsætninger længere bagud. Hvis man bruger SU'en som værktøj til andet end at skabe lige muligheder i uddannelsessystemet, modarbejder man dermed selve eksistensberettigelsen af SU-systemet.

Vi er fuldstændig enige med regeringen i, at så mange som muligt skal tage en uddannelse. Det gavner både den enkelte og samfundet. Men skal det lykkes, skal politikerne lægge dirigentstokken på hylden i forhandlingerne om den kommende SU-reform og anerkende, at SU'ens formål er at skabe lighed.