Bliv abonnent
Annonce
Debat

Erhvervsgymnasier: Når ny aftale om elevfordeling alligevel er målrettet STX – så lad os andre blive fri

Antallet af lærere på gymnasierne er en helt afgørende faktor for elevernes læring og trivsel, skriver de fem aktører.
Antallet af lærere på gymnasierne er en helt afgørende faktor for elevernes læring og trivsel, skriver de fem aktører.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
28. oktober 2022 kl. 05.00

O

Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen længere nede i artiklen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der har været meget debat om elevfordelingen. Set med hhx/htx briller er problemerne flere og omfattende – og aftalen bør laves radikalt om for erhvervsgymnasierne – helst skrottes. Hvorfor?

For det første har det frie gymnasievalg altid eksisteret på både hhx og htx. Der findes andre og mere gennemtænkte løsninger på udfordringerne med faldende elevtal og små gymnasier i tyndt befolkede områder end en bureaukratisk og tung elevfordelingsaftale. For vi anerkender, at der er udfordringer med faldende elevgrundlag nogle steder i Danmark.

Afsendere

Indlægget er skrevet af:

  • Oliver Gabrielsen, formand Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
  • Julie Kølskov Madsen, forkvinde Erhvervsskolernes Elevorganisation
  • Rikke Christoffersen, direktør Aalborg Handelsskole
  • Annette Vilhelmsen, direktør TietgenSkolen Odense
  • Niels Yde, direktør Learnmark Horsens

På erhvervsskolerne, hvor erhvervsgymnasierne hører hjemme, er dette løbende blevet løst med campusdannelser, udlagte udbudssteder og fusioner. Via disse løsninger har erhvervsskolerne gennem årene sikret og bibeholdt et bæredygtigt udbud af hhx og htx i tyndt befolkede områder.

Et eksempel er EUC Nordvest, som via fusion og udlagt undervisning har formået at sikre et bæredygtigt udbud af hhx i både Thisted, Nykøbing Mors og Fjerritslev. Og på Nyborg Gymnasium er der lavet en campusdannelse, hvor elever på forskellige ungdomsuddannelser går i skole sammen.

Det er helt konkrete eksempler på, at eleverne er i fokus, og der skabes gode løsninger til at bevare de lokale udbud. Lad os sammen arbejde for at styrke lokale tilbud til eleverne, som gør en kæmpe, positiv forskel.

Invester i flere gymnasielærere fremfor systemer

For det andet handler det jo om de unge. Om de unges læring og deres trivsel. Det er jo en præmis, at vi lever i en tid, hvor alt for mange unge mistrives og har det svært i livet. Med den nye elevfordelingsaftale risikerer vi at forværre de unges vilkår.

En centralistisk kapacitetsstyring over elever vil i bedste fald ingen forskel gøre – i værste fald vil den forvolde en masse skade. Vi ved, at det betyder meget for eleverne at få deres første prioritet til både uddannelse og uddannelsessted opfyldt.

Aftalen om elevfordeling skaber ikke bedre vilkår for eleverne på de erhvervsgymnasiale uddannelser

Oliver Gabrielsen, Julie Kølskov Madsen m.fl.
Se alle afsendere i indlæggets faktaboks

Antallet af lærere på gymnasierne er ligeledes en helt afgørende faktor for elevernes læring og trivsel. Det er vigtigt, at eleverne får så meget tid med lærerne, som overhovedet muligt. Det er lærerne, der i kraft af deres faglighed og pædagogiske kompetencer hver eneste dag gør en enorm forskel for eleverne.

Vi skal hele tiden sikre, at lærerne har tid til at se og rumme den enkelte elev. Det skaber trivsel, og det skaber læring. Den nye elevfordelingsaftale vil koste cirka 200 millioner kroner at implementere.

200 millioner kroner til it-systemer, administration og bureaukrati. Tænk hvis pengene i stedet blev omsat til cirka 400 gymnasielærere. Det vil der være perspektiv i. Invester i flere gymnasielærere fremfor flere systemer.

Aftalen er lavet med et stx-perspektiv

For det tredje er den nye elevfordelingsaftale et klassisk eksempel på, at det almene gymnasium har været omdrejningspunktet – og at hhx/htx blot er puttet ind i fordelingssystemet – uden omtanke eller tilpasning i forhold til erhvervsgymnasierne.

Læs også

Et konkret eksempel herpå er Odense, som i den nye aftale er defineret som en fordelingszone, hvor eleverne skal fordeles efter forældrenes indkomst. Der findes dog kun ét hhx-tilbud i Odense, TietgenSkolen. Så hvordan skal det nogensinde give mening at fordele eleverne efter forældrenes indkomst, når der kun er et hhx-gymnasium at fordele til?

Så kære politikere, kære beslutningstagere. Vi har på erhvervsskolerne svært ved at få øje på, at aftalen for hhx/htx rummer flere fordele end ulemper. Aftalen er lavet med et stx-perspektiv. Fair nok, men så lad hhx/htx stå uden for aftalen.

Aftalen om elevfordeling skaber ikke bedre vilkår for eleverne på de erhvervsgymnasiale uddannelser, tværtimod. Respekter og lyt også til os.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026