
Torben Jensen tiltræder 1. januar 2024 stillingen som ny forbrugerombudsmand.
Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
”Forbrugerombudsmanden spiller en helt afgørende rolle i retssamfundet og jeg er derfor stolt og glad over, at erhvervsministeren har valgt mig til at videreføre det uhyre vigtige arbejde,” udtaler den nye forbrugerombudsmand.
Torben Jensen er udpeget af erhvervsministeren, Morten Bødskov, og kommer fra en stilling som vicedirektør i Folketingets Administration.
Han har desuden været generalsekretær i Det Danske Advokatsamfund og kontorchef i Justitsministeriet.
”Forbrugerombudsmanden er forbrugernes vagthund. Derfor er jeg glad for, at Torben Jensen har sagt ja til at tiltræde stillingen som forbrugerombudsmand," udtaler Morten Bødskov og forstætter:
”Med hans solide juridiske baggrund og mangeårige ledererfaring er jeg overbevist om, at han er den rette til at videreføre og udvikle forbrugerombudsmandens vigtige arbejde,” udtaler Bødskov.
Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed, der fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få
- "Gået helt i stå": Dansk Skoleidræt ser nu konsekvens af skrottet krav til bevægelse


























