Debat

Erhvervsskoler: Fem forslag til et bedre uddannelsessystem

Digitalt kørekort til én million borgere, et basisår på erhvervsuddannelserne og en mere praksisrettet folkeskole. Her er fem forslag, der peger på løsninger i folkeskolen, i erhvervsuddannelsessystemet og i voksen- og efteruddannelsessystemet, skriver Ole Heinager.

<span>Vi mener,&nbsp;at de godt én million danskere, som mangler basale digitale færdigheder, skal tilbydes et digitalt kørekort inspireret af 90'ernes PC-kørekort, skriver Ole Heinager.<br></span>
Vi mener, at de godt én million danskere, som mangler basale digitale færdigheder, skal tilbydes et digitalt kørekort inspireret af 90'ernes PC-kørekort, skriver Ole Heinager.
Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix
Ole Heinager
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvordan bliver Danmark både rigere, grønnere og dygtigere? Vi forslår, at regeringen kigger på de udfordringer, vores samfund står over for, og allokere midlerne derhen, hvor de gør bedst gavn.

Her er vi enige med FGU-formand Hanne Fischers appel om, at pengene ikke bruges på signalpolitiske prestigeprojekter, men til at styrke og udvikle de uddannelsestilbud vi har i dag. Det giver mest mening, og der er stærkt behov for det.

Behov for faglærte og efteruddannelse

Sangen om, at der kommer til at mangle faglærte, må ikke stumme hen i et "ulven kommer". Vi har som samfund brug for, at flere vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse.

Som Mie Dalskov Pihl fra AE så præcist beskriver det i sit indlæg, så er der tre overbevisende grunde til at investere i erhvervsuddannelserne: Vi mangler faglærte, erhvervsuddannelserne kan løfte flere unge ind i uddannelse, og den grønne omstilling afhænger af det.

Udover flere faglærte, så er der også brug for, at flere løbende opkvalificeres til nye kompetencer, i takt med at brancherne udvikler sig.

I DEG-L har vi udarbejdet et katalog, der peger på løsninger i folkeskolen, i erhvervsuddannelsessystemet og i voksen- og efteruddannelsessystemet. Fem af forslagene vil jeg præsentere her:

Praksisfaglighed ind i folkeskolen

DEG-L ser et stort potentiale i at gøre folkeskolen meget mere praksisrettet og anvendelsesorienteret. Læringen i folkeskolen skal udfoldes på mange flere måder, så undervisningen imødekommer elevernes forskellige forudsætninger for at lære og blive motiveret.

Svage it-færdigheder er både et problem for den enkelte i dennes dagligdag og et problem for arbejdsmarkedet.

Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

Det er noget af det vi har gode erfaringer med på erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx.

Praksisfagligheden skal ind i alle fag, og må ikke blive et appendix til den folkeskole, vi kender i dag. Målet er, at læringsmiljøet bliver mere alsidig og udfordrer, at der er flere veje til at lære.

Det skal understøtte, at flere bliver afklarede med, hvad de kan, og hvad der motiverer dem, og dermed også i forhold til valg af ungdomsuddannelse.

Mere tid på erhvervsuddannelserne

På erhvervsuddannelserne er tiden på grundforløbet meget komprimeret. Det gælder både for de unge, der kommer direkte fra folkeskolen, og de ældre elever.

For de unge foreslår vi Erhvervsskolernes Ungdomsår, som et basisår på erhvervsuddannelserne. Her skal der være tid til socialt klassefællesskab, til dannelse og til afklaring i forhold til hvilken erhvervsuddannelse man ønsker sig. Det mener vi, både kan tiltrække flere elever og fastholde dem.

For de ældre elever foreslår vi, at alle får adgang til Grundforløb+, gf+, som vi mener, er et rigtigt godt initiativ fra den politiske aftale Fra Folkeskole til faglært. Med gf+ gives en tiltrængt mulighed for afklaring af uddannelsesvalg eller et generelt kompetenceløft.

Ved siden af disse forslag er det også nødvendigt at se på mere sammenhængende forløb på eux, hvor vi foreslår, at alle merkantile og tekniske eux-elever gives adgang til Grundforløb 1, så dette ikke kun er forbeholdt de unge elever.

Digitalt kørekort til en million danskere

Hver sjette dansker har dårlige læsefærdigheder, knapt hver syvende har dårlige regnefærdigheder og mere end hver fjerde mangler basale it-færdigheder. Det hænger meget dårligt sammen med, at vi har et af de mest digitaliserede lande i verden.

Temadebat

I reformudspillet Danmark kan mere I foreslår regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner ekstra årligt på "investeringer i kvalitet i uddannelse".

Med udspillet lægger S-regeringen op til at gå sammen med erhvervslivet, uddannelsesaktørerne og de partier, der ifølge regeringen selv "tager ansvar for finansieringen", for at finde ud af, hvordan investeringerne bedst kan anvendes.

Altinget Uddannelse stiller i forlængelse af regeringens invitation det åbne spørgsmål: Hvordan bruger man bedst 2,5 milliarder kroner ekstra om året på uddannelsesområdet?

Svage it-færdigheder er både et problem for den enkelte i dennes dagligdag og et problem for arbejdsmarkedet. Men det er også et problem for mulighederne for voksen- og efteruddannelse, hvor de digitale læringsløsninger vinder mere og mere indpas.

Derfor mener DEG-L, at de godt én million danskere, som mangler basale digitale færdigheder, skal tilbydes et digitalt kørekort inspireret af 90'ernes PC-kørekort.

Kurset udvikles i arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og bliver derigennem et tilbud til alle faglærte og ufaglærte. Vi vurderer dermed, at der er store gevinster at hente for fremtidens arbejdsmarked, hvis vi evner at få flere med i forhold til basale kompetencer, heriblandt de digitale.

Læs alle DEG-L's forslag på i kataloget Indspil til Danmark kan mere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Fischer

Direktør, FGU Vestegnen, formand, FGU Danmarks Direktør- og Rektorkollegium
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1992)

Mie Dalskov Pihl

Særlig rådgiver for børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
cand.polit. (Københavns Uni. 2008)