Debat

AE: Nu må det være erhvervsskolernes tur

Regeringen vil investere op mod 2,5 milliarder kroner ekstra om året på uddannelse, og vi mener, at der er tre gode grund til at prioritere erhvervsuddannelserne, skriver Mie Dalskov Pihl.

Kort og godt mener vi, at det sted, der for alvor har brug for en økonomisk håndsrækning, er erhvervsskolerne. De er nemlig en stor del af forudsætningen for, at Danmark kan mere, skriver Mie Dalskov Pihl.
Kort og godt mener vi, at det sted, der for alvor har brug for en økonomisk håndsrækning, er erhvervsskolerne. De er nemlig en stor del af forudsætningen for, at Danmark kan mere, skriver Mie Dalskov Pihl. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når regeringen vil give uddannelsesområdet en årlig vitaminindsprøjtning på op mod 2,5 milliarder kroner i sit nye reformudspil, bør de have et særligt fokus på erhvervsskolerne, fordi pengene netop dér gør særligt stor gavn.

Det er der tre gode grunde til: Vi har brug for de faglærte, erhvervsuddannelserne kan løfte flere unge og den grønne omstilling kræver dygtige håndværkere.

Vi har brug for de faglærte – og det skal vi vise som samfund

I en årrække har faldende elevtal, frafald og nedskæringer presset erhvervsuddannelserne enormt. Nu skal skuden vendes, og vi skal som samfund vise de unge, at vi satser benhårdt på erhvervsuddannelserne.

Vi har i AE tidligere vist betydelige effekter af at løfte ufaglærte til faglært niveau. 

Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Derfor skal vi sørge for attraktive erhvervsuddannelser. Gode rammer med topmoderne og højteknologisk udstyr, robotter og maskiner, topengagerede lærere. Større prestige og tiltrækningskraft handler også om gode faciliteter.

I europæisk sammenligning er vores erhvervsuddannelser enormt gode. De giver høj jobsikkerhed, praksisnærhed og muligheder for at læse videre. Fundamentet er stærkt.

Samtidig ser vi frem mod 2030 ind i en mangel på faglærte, når store generationer går på pension. Vi får som samfund brug for, at endnu flere unge går den faglærte vej.

Erhvervsuddannelserne løfter mange unge – og kan løfte endnu flere

Erhvervsuddannelserne er i dag blandt dem, der er bedst til at give unge fra uddannelsesfremmede hjem en uddannelse til deres kommende arbejdsliv.

I gennemsnit har 21 procent af de 25-årige en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Blandt børn af ufaglærte er det 26 procent. Med andre ord er løfteevnen stærk, men den kan blive stærkere.

Temadebat

I reformudspillet Danmark kan mere I foreslår regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner ekstra årligt på "investeringer i kvalitet i uddannelse".

Med udspillet lægger S-regeringen op til at gå sammen med erhvervslivet, uddannelsesaktørerne og de partier, der ifølge regeringen selv "tager ansvar for finansieringen", for at finde ud af, hvordan investeringerne bedst kan anvendes.

Altinget Uddannelse stiller i forlængelse af regeringens invitation det åbne spørgsmål: Hvordan bruger man bedst 2,5 milliarder kroner ekstra om året på uddannelsesområdet?

Når vi i AE laver analyser på området, kan vi se, at mange unge, der står uden uddannelse som 25-årige, faktisk har været i gang – typisk på en erhvervsuddannelse. Det taler for, at der er lavthængende frugter at plukke, hvis flere gennemfører.

Vi har i AE tidligere vist betydelige effekter af at løfte ufaglærte til faglært niveau. Beregningerne viser, at det på langt sigt vil øge beskæftigelsen med cirka 13.000 personer årligt, hvis 2.000 ekstra ufaglærte hvert år gøres til faglærte. Samtidig øger det BNP og forbedrer den offentlige saldo markant.

Indsatserne skal selvfølgelig være grundigt funderede, men man kunne kigge på eksempelvis: Mentor- og støtteordninger, mulighed for mere fleksible uddannelser til frafaldstruede elever, bedre støtte til at finde læreplads og efteruddannelse af undervisere og studievejledere.

Flere af de udsatte elever skal støttes gennem uddannelserne med håndholdte indsatser. Set over livet er det en god forretning, fordi en erhvervsuddannelse giver så god tilknytning til arbejdsmarkedet, at der er stort råderum til forskellige – dyrere – virkemidler.

Hvis vi får flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse, vil det især gavne faglærte og ufaglærtes børn.

Den grønne omstilling kræver dygtige håndværkere

Det sidste punkt, jeg vil nævne, er den grønne omstilling. Vi har nemlig brug for flere faglærte for at kunne gennemføre den grønne omstilling – selvfølgelig sammen med eksempelvis teknikere og ingeniører.

Den grønne omstilling vil skabe job, og mange af de job er faglærte. Det viser både vores beregninger og tal fra Dansk Energi.

Elektrikere, vvs'ere, smede og montører er jo dem, der muliggør alle de tænkelige investeringer, det kræver: energirenoveringer, fremstilling og opsætning af vindmøller, varmepumper og infrastrukturprojekter. Flere faglærte er krumtappen i den grønne omstilling.

Kort og godt mener vi derfor, at det sted, der for alvor har brug for en økonomisk håndsrækning, er erhvervsskolerne. De er nemlig en stor del af forudsætningen for, at Danmark kan mere.

 

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion