Debat

Uddannelsesforbundet: Der er akut behov for at styrke FGU, VUC og erhvervsskolerne

Det er ikke nok kun at satse på de unge, hvis Danmark for alvor skal uddanne flere faglærte. Politikerne skal simpelthen huske, at også kortuddannede voksne og børn skal have bedre muligheder, når de 2,5 milliarder kroner skal fordeles, skriver Hanne Pontoppidan.

De 2,5 milliarder kroner, som regeringen vil afsætte til uddannelsessektoren, er rigtig mange penge. Alligevel dækker det ikke det hul, som omprioriteringsbidraget skabte, skriver Hanne Pontoppidan.
De 2,5 milliarder kroner, som regeringen vil afsætte til uddannelsessektoren, er rigtig mange penge. Alligevel dækker det ikke det hul, som omprioriteringsbidraget skabte, skriver Hanne Pontoppidan.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Hanne Pontoppidan
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Statsministeren har den seneste tid gentaget, at flere unge uden uddannelse og job skal i gang, og Danmark skal uddanne flere faglærte.

Fra vores medlemmer, som arbejder som lærere og vejledere på netop de forberedende uddannelser som FGU og VUC samt på erhvervsskolerne, ved vi, at der i den grad er et akut behov for at styrke netop de uddannelser.

De 2,5 milliarder kroner, som regeringen vil afsætte til uddannelsessektoren, er rigtig mange penge. Alligevel dækker det ikke det hul, som omprioriteringsbidraget skabte, før det heldigvis blev afskaffet. Så der er i den grad brug for penge tilbage til uddannelsesinstitutionerne.

FGU er underfinansieret

Da Folketinget besluttede at etablere FGU fra sommeren 2019, tog det udgangspunkt i de eksisterende uddannelsestilbuds økonomi og elevfordeling. Målet var, at FGU skulle være et betydeligt mere ambitiøst tilbud end tidligere til de unge under 25 år, der ikke kan tage den lige vej til en ungdomsuddannelse eller en erhvervsuddannelse.

Temadebat

I reformudspillet Danmark kan mere I foreslår regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner ekstra årligt på "investeringer i kvalitet i uddannelse".

Med udspillet lægger S-regeringen op til at gå sammen med erhvervslivet, uddannelsesaktørerne og de partier, der ifølge regeringen selv "tager ansvar for finansieringen", for at finde ud af, hvordan investeringerne bedst kan anvendes.

Altinget Uddannelse stiller i forlængelse af regeringens invitation det åbne spørgsmål: Hvordan bruger man bedst 2,5 milliarder kroner ekstra om året på uddannelsesområdet?

Politikerne glemte bare at finde tilstrækkeligt med penge til at indfri uddannelsesambitionerne for eleverne, der har mange typer af udfordringer og generelt har sværere end gennemsnittet ved at finde fodfæste i voksenlivet.

De første to år har vist, at en ambitiøs, ny uddannelse ikke kan udvikles uden udviklingsmidler og tilstrækkeligt med lærertimer. Logisk nok kan FGU heller ikke opbygge ordblindevenlige miljøer, uden at der er penge til nødvendige lærerressourcer.

FGU-erfaringerne viser også, at der er et betydeligt behov for vejledning på skolerne, som man har glemt at tage højde for, da uddannelsen blev skabt.

Samtidig peger en analyse på, at de miserable bygninger, som FGU-institutionerne fik tildelt, skal milliard-renoveres, hvis de skal kunne danne en ordentlige ramme for både praktisk og boglig undervisning. Så her er brug for penge – mange penge.

Voksne skal også have adgang til EUD

VUC er blevet ramt ekstra hårdt på økonomien i de seneste år. I alt forsvandt 40 procent af kursisterne i AVU-undervisningen – den almene voksenundervisning, som svarer til 9.-10. klasses-niveau – fra VUC til FGU. Det gjorde finansieringen også.

Politikerne skal simpelthen huske, at både kortuddannede voksne, unge og børn alle skal have bedre muligheder, når de 2,5 milliarder kroner skal fordeles.

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

Derudover er VUC blevet ramt af punktbesparelser de seneste fem år. For eksempel blev taxameteret til ordblindeundervisning nedsat med 32 procent alene i 2017. Læg dertil de beløb, som VUC'erne har måtte aflevere på grund af omprioriteringsbidraget gennem årene.

Det massive indhug i VUC'ernes økonomi betyder, at vi reelt står der, hvor vi i år kan forvente at se, at flere udbudssteder må lukke. Allerede sidste år havde omkring halvdelen af landets VUC-institutioner underskud. Og det bliver værre i år.

Derfor vil ufaglærte, der har behov for et uddannelsesløft, blive nødt til at rejse længere for at få uddannelse, eller de vil blive henvist til digital undervisning. Det er simpelthen ikke okay.

Skal huske kortuddannede voksne, unge og børn

Digital undervisning kan være rigtig fin i nogle sammenhænge, men det skal kun bruges i nødstilfælde for en gruppe kursister, der ikke har det let med undervisning. Desuden viser undersøgelser, at lang transporttid er en væsentlig barriere, når kortuddannede skal på skolebænken igen.

Undersøgelser viser, at lang transporttid er en væsentlig barriere, når kortuddannede skal på skolebænken igen.

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

Med mere digital undervisning og færre udbudssteder kan vi derfor forvente, at færre deltager i VUC's tilbud og får de nødvendige løft til for eksempel en faglært uddannelse. Det præcis modsatte af det, vi har behov for.

Det er ikke nok kun at satse på de unge, hvis Danmark for alvor skal uddanne flere faglærte. De voksne skal med, og det betyder, at en hel del skal forbi VUC, hvis de skal have mulighed for at kunne klare karakterkravene til de faglærte uddannelser.

Så også på VUC er der akut brug for penge – og det i den store skala.

Derfor er min opfordring soleklar: Politikerne skal simpelthen huske, at både kortuddannede voksne, unge og børn alle skal have bedre muligheder, når de 2,5 milliarder kroner skal fordeles.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00