EUD-reform skal inkludere unge med handicap

Det er helt afgørende, at vi indtænker befolkningens mangfoldighed i den styrkelse af erhvervsuddannelserne, der skal ske med den kommende reform. Inklusion skal ikke kun ske i grundskolen. Også ungdomsuddannelserne skal inkludere unge med handicap.

Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer

Af Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

Uddannelse er godt. Mere uddannelse er bedre. Erhvervsuddannelserne skal gerne være et attraktivt og positivt tilvalg for alle de unge, der har interesse inden for de områder, erhvervsuddannelserne repræsenterer.

Erhvervsskolerne må ikke blive andenrangsuddannelser. Der skal være et højt fagligt niveau på uddannelserne, så de unge kan blive så dygtige som muligt. Det mål bakker vi op om.

Men når det så er sagt, skal vi også huske på, at ikke alle unge har samme forudsætninger for at lære på samme måde og i samme tempo. Det er helt afgørende, at vi indtænker befolkningens mangfoldighed i den styrkelse af erhvervsuddannelserne, der skal ske med den kommende reform.

Inklusion skal ikke kun ske i grundskolen. Også ungdomsuddannelserne skal inkludere unge med handicap.

Alternative optagelseskrav til unge med handicap 
Der er fra flere sider blevet peget på, at midlet til at nå dette mål er at indføre krav om bestået dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve. Hvis det realiseres, må der samtidigt sikres alternative optagelsesmuligheder for de unge med handicap, som ikke vil kunne leve op til optagelseskravene.

Det kan eksempelvis være unge med ordblindhed eller udviklingsforstyrrelser, der ikke har fået den rette støtte i grundskolen. De skal ikke bøde for, at grundskolen ikke var i stand til at give dem tilstrækkelige færdigheder, så de ikke kunne tage en uddannelse.

Vi mener derimod, at erhvervsskolerne skal være i stand til at tage hånd om de unges udfordringer. Det kan eksempelvis ske ved at give dem mulighed for at tilegne sig basale færdigheder i dansk og matematik.

Der er tale om forbundne kar i uddannelsessystemet og sætter vi overlæggeren på erhvervsuddannelserne alt for højt, vil vi se en stigning på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Jeg mener, at det er en udvikling i den forkerte retning.

For nogle unge er en uddannelse bedre tilrettelagt, hvis den er overvejende mere praktisk frem for bogligt tilrettelagt. Derfor skal der kunne etableres forløb, der i højere grad matcher interesser, kompetencer og muligheder hos eksempelvis unge med forskellige grader af udviklingshæmning. Det kan være en større grad af mesterlære, mulighed for praktikperioder på nedsat tid, osv.

Det skal også være muligt at opnå anerkendte delkompetencer, hvis man ikke kan gennemføre et fuldt uddannelsesforløb. Man kunne forestille sig en mekanikermedhjælper, der kan skifte olie og tændrør, men måske ikke lave kompliceret fejlfinding på en motor.

Viden som forudsætning for inklusion 
I det hele taget må erhvervsuddannelserne være i stand til at håndtere en mangfoldig gruppe af unge med og uden handicap. Heraf vil nogle unge have behov for mere struktur og forudsigelighed, større grad af individuel tilrettelæggelse af undervisningen, fleksibel tilrettelæggelse af praktikperioder, undervisning i mindre grupper, osv.

Det kræver, at erhvervsuddannelserne har en stærk adgang til tilgængelig viden om, hvordan unge med handicap kan inkluderes i uddannelserne. Viden er en forudsætning for at kunne give den rette støtte gennem uddannelsen, og jeg er sikker på, at det vil være med til at mindske det store frafald på uddannelserne.

Dette er forudsætninger, der skal være til stede, hvis det skal lykkes at give 95 procent af fremtidens mangfoldige ungdomsårgang en kompetencegivende uddannelse. Det skal den kommende reform af erhvervsuddannelserne bidrage til.