Rigmor Dam forlader den færøske regering og skal ikke længere være landsstyrekvinde for kulturanliggender.
Hun er fra det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin og har været i modvind på grund af byggeriet af det nye gymnasium Glasir, som er tegnet af Bjarke Ingels Group.
Det skriver Det Færøske Nyhedsbureau.
Oprindeligt skulle gymnasiet koste 515 millioner kroner, men da det åbnede i august, var prisen 636,5 millioner kroner.
Efterfølgende stod det klart, at byggeriet ikke var færdigt, og inden jul oplyste Rigmor Dam til Lagtinget, at der var behov for en ekstrabevilling på finansloven.
Hun oplyste, at der var brug for 14 millioner kroner, men siden er det kommet frem, at ekstraregningen kan lande på over 30 millioner kroner.
"For at skabe ro omkring gymnasiet Glasir og med håb om den nødvendige bevilling, så skolen kan bygges færdig, har jeg af politiske årsager bedt lagmand Aksel V. Johannesen om at blive løst fra embedet. Det har lagmanden taget til efterretning," siger Rigmor Dam til nyhedsbureauet.
Lagmand Aksel V. Johannesen overtager kulturområdet.
Senest 31. august i år skal der være afholdt valg i Færøerne.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Ni uddannelsesaktører: Det er ikke rimeligt, at hhx ikke har samme økonomiske vilkår som andre gymnasier
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Faglærtes børn vælger oftere hhx


























