Debat

FGU Danmark: På høje tid at FGU-institutionernes økonomiske drift bliver sikret

FGU-sektoren har brug for et akut økonomisk løft. Det er en vigtig del af løsningen for en del af de 50.000 unge uden for uddannelse eller beskæftigelse, og det er ovenikøbet et tilbud, som regeringen selv har været med til at skabe, skriver Hanne Fischer.

Når jeg hører regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) tale om behovet for nye indsatser for op mod 50.000 unge uden for uddannelse og beskæftigelse er jeg målløs over, at de nye forberedende grunduddannelser ikke nævnes med ét ord, skriver Hanne<span>&nbsp;Fischer.<br></span>
Når jeg hører regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) tale om behovet for nye indsatser for op mod 50.000 unge uden for uddannelse og beskæftigelse er jeg målløs over, at de nye forberedende grunduddannelser ikke nævnes med ét ord, skriver Hanne Fischer.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvordan skal Danmark bruge 2,5 milliarder kroner ekstra på uddannelse om året? Det spørgsmål beder regeringen aktører på uddannelsesområdet besvare.

Det er naturligvis som udgangspunkt en rigtig positiv dagsorden, men for de nye forberedende grunduddannelser føles spørgsmålet alligevel en smule paradoksalt.

Spørgsmålet kommer nemlig midt i, at vi i en længere periode har kæmpet for at gøre regeringen og politikere opmærksomme på, at selve driften af de 27 nye FGU-institutioner og 84 skoler er underfinansieret.

Ved FGU Danmarks store uddannelsespolitiske møde den 7. september 2021, bakkede ordførere fra alle partier vores synspunkter op om, at FGU-sektoren har brug for et akut økonomisk løft. Derfor har vi også store forventninger til, at der nu sættes handling bag ordene.

En kafkask oplevelse

Jeg må tilstå, at når jeg hører regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) tale om behovet for nye indsatser for op mod 50.000 unge uden for uddannelse og beskæftigelse er jeg målløs over, at de nye forberedende grunduddannelser ikke nævnes med ét ord.

Vores budskab er, at der ikke er brug for flere puljer og midlertidige bevillinger.

Hanne Fisher, formand, FGU-Danmarks Direktør- og Rektorkollegium

Det er faktisk en lidt 'kafkask oplevelse', for der er jo ikke brug for hele tiden at opfinde nye dybe tallerkener til at løse samme udfordring. Vi risikerer igen at skabe en alt for stor kompleksitet for de unge igennem uddannelsessystemet.

FGU er netop oprettet til at være en vigtig del af løsningen for en del af de 50.000 unge, og det er ovenikøbet et tilbud, som regeringen selv har været med til at skabe.

FGU udspringer fra en omfattende og visionær reform vedtaget af et enigt Folketing i 2017 efter anbefalinger fra en national ekspertgruppe, som bygger på meget grundige analyser af det forberedende område. Reformen indebærer grundlæggende ændringer i hele strukturen omkring arbejdet med de unge, også i kommunerne.

Der er udviklet nye didaktikker og pædagogikker, som sætter et stærkt fokus på inddragelse af praksis og produktion i undervisningen. FGU skal nemlig også være en fødekæde til erhvervsuddannelserne og til det arbejdsmarked, som lige nu råber på kvalificeret arbejdskraft.

Vores anbefaling til den politiske ønskeseddel er derfor klar: Det er på høje tid – nu midtvejs i den fireårige implementeringsperiode – at FGU-institutionernes økonomiske drift bliver sikret, så de unge kan få den indsats, som var tiltænkt med reformen. Det skylder vi dem.

Skal lytte nøje til Reformkommissionens ord

Vi er i FGU-sektoren meget bekymrede for, om det bredt formulerede spørgsmål om, hvordan pengene skal anvendes, ender med at flere udviklingsskibe bliver sat i søen, i stedet for at sikre, at de skibe, der allerede er i søen, ikke tager vand ind.

Temadebat

I reformudspillet Danmark kan mere I foreslår regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner ekstra årligt på "investeringer i kvalitet i uddannelse".

Med udspillet lægger S-regeringen op til at gå sammen med erhvervslivet, uddannelsesaktørerne og de partier, der ifølge regeringen selv "tager ansvar for finansieringen", for at finde ud af, hvordan investeringerne bedst kan anvendes.

Altinget Uddannelse stiller i forlængelse af regeringens invitation det åbne spørgsmål: Hvordan bruger man bedst 2,5 milliarder kroner ekstra om året på uddannelsesområdet?

Vores budskab er, at der ikke er brug for flere puljer og midlertidige bevillinger.

Vi bør lytte nøje til Reformkommissionens ord, når de fortæller, at målet med deres arbejde ikke er at lave nye reformer, men at det lige så godt kan være, at de nuværende reformer skal justeres og tunes og derved skabe bæredygtige løsninger.

Det er tid til at sætte de unge i centrum og flytte energien fra den megen snak om nye reformer og initiativer til, hvordan vi udvikler og styrker de igangsatte indsatser for de unge og ikke mindst styrker det helt afgørende samarbejde mellem FGU og kommunernes ungeindsatser (KUI).

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion