Debat

Gymnasieskolernes Lærerforening: Vi skal værne om uddannelsernes fundament

Den politiske logik kan risikere at diktere, at særlige, nye midler skal bruges på helt særlige, nye indsatser. Men det burde også være klog uddannelsespolitik at bevare og passe på det høje kvalitetsniveau i de uddannelsessucceser, der faktisk er opbygget, skriver Tomas Kepler.

<span>Situationen er gravalvorlig for VUC, og vi burde som samfund ikke have råd til at undlade at bruge nogle af de afsatte midler til at sikre dette unikke ben i vores uddannelsesindsats, skriver Tomas Kepler.<br></span>
Situationen er gravalvorlig for VUC, og vi burde som samfund ikke have råd til at undlade at bruge nogle af de afsatte midler til at sikre dette unikke ben i vores uddannelsesindsats, skriver Tomas Kepler.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tomas Kepler
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Alle elever skal have lov at være en succes," sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale i sidste uge. Det samme kan man sige om uddannelserne. Alle uddannelser skal være en succes.

Både de uddannelser, der i dag er populære, og de uddannelser, som ikke har så stor søgning, skal understøttes af en omkostningsdækkende økonomi. Viden er vores råstof, og god kvalitet koster. Det er derfor klogt, glædeligt og afgørende nødvendigt for en række uddannelser, at regeringen afsætter ekstra 2,5 milliarder kroner til uddannelse om året. 

Det er oplagt at pege på, at særlige midler først skal bruges på uddannelser med særlige udfordringer, og her er der forståeligt stor opmærksomhed på erhvervsuddannelserne. Det er godt, men jeg håber, der samtidig er plads til at anerkende og handle på, at VUC i helt særlig grad også er nødlidende efter flere års voldsomme nedskæringer, begrænsninger og øjeblikkelige konjunkturudsving.

HF-enkeltfag på VUC blev decideret glemt på finansloven for 2021, og fik som eneste uddannelse ikke tilbageført omprioriteringsbidraget for 2019. Det skal der rettes op på i finansloven for 2022. Små VUC-afdelinger og erhvervsgymnasier bør desuden tildeles samme udkantstilskud som små almene gymnasier, så det fintmaskede net af uddannelser kan bevares overalt i landet.

Sudentereksamen er basis for god velfærd

VUC spiller en særlig rolle, når det gælder om at sikre unge voksnes og voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet, foruden almendannelse og kvalifikationer til at deltage aktivt i samfundet. For at få flere voksne til at uddanne sig kan der for eksempel indføres uddannelsesorlov til beskæftigede, rotationsmuligheder for ledige og forhøjet dagpengesats til almen voksenuddannelse.

Temadebat

I reformudspillet Danmark kan mere I foreslår regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner ekstra årligt på "investeringer i kvalitet i uddannelse".

Med udspillet lægger S-regeringen op til at gå sammen med erhvervslivet, uddannelsesaktørerne og de partier, der ifølge regeringen selv "tager ansvar for finansieringen", for at finde ud af, hvordan investeringerne bedst kan anvendes.

Altinget Uddannelse stiller i forlængelse af regeringens invitation det åbne spørgsmål: Hvordan bruger man bedst 2,5 milliarder kroner ekstra om året på uddannelsesområdet?

Situationen er gravalvorlig for VUC, og vi burde som samfund ikke have råd til at undlade at bruge nogle af de afsatte midler til at sikre dette unikke ben i vores uddannelsesindsats. En redningsaktion er nødvendig nu og her!

Dernæst er det også klogt at have det lange lys på i diskussionen om, hvad midlerne kan gå til. På finansloven for 2021 fik de gymnasiale uddannelser omprioriteringsbidraget for 2019 tilbage for en fireårig periode. Det er vigtigt at få gjort dette permanent, så der også er et minimum af ressourcer til at drive gymnasiale uddannelser for i fremtiden.

I de kommende 15 år vil der være meget få unge. Derfor bliver det endnu vigtigere at sikre, at de unge er veluddannede, og at voksne kan opkvalificere sig. Vi lever i et videnssamfund, og desto dygtigere vi kan gøre de unge – og de voksne ved uddannelse gennem hele livet – desto bedre kan såvel den enkelte som landet klare sig.

Med en gymnasial uddannelse har man en god platform for livslang læring og fleksibilitet i arbejdslivet – også for dem, der efter studentereksamen vælger at tage en erhvervsuddannelse. Men studentereksamen er også basis for god velfærd.

Vi skal holde fast i de stærke uddannelsesprofiler

Ifølge en undersøgelse fra Professionshøjskolerne vil vi i 2030 blandt andet mangle 13-14.000 uddannede lærere, 14-17.000 pædagoger, 8-10.000 sygeplejersker og op til 5.000 socialrådgivere.

Vi skal bevare og værne om det, der fungerer.

Tomas Kepler, formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Det er alle uddannelser, som bygger på en gymnasial uddannelse. Og vi ved også, at den erhvervsuddannede med en studentereksamen i baglommen både opnår bedre løn – dermed forøgede skatteindtægter – og bedre jobsikkerhed.

At have en bred faglig viden og almendannelse med fra en ungdomsuddannelse er at være uddannet til fremtiden.

Den politiske logik kan risikere at diktere, at særlige, nye midler skal bruges på helt særlige, nye indsatser, men det burde også være klog uddannelsespolitik at bevare og passe på det høje kvalitetsniveau i de uddannelsessucceser, der faktisk er opbygget.

Vi skal holde fast i de stærke uddannelsesprofiler og sikre de unge velkvalificerede uddannelser med en stor tyngde af almen dannelse. Vi skal bevare og værne om det, der fungerer.

Det handler i øvrigt ikke kun om penge, men også om indstilling til og respekt for det arbejde, som mange dygtige lærere udfører dag efter dag, og som de lige nu knokler for at lappe hullerne i efter en pandemi.

Og så handler det om social lighed. Alle unge, uanset social baggrund, skal have samme mulighed for at blive så dygtige, som de kan. Både i de gymnasiale uddannelser og i erhvervsuddannelserne.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion