Debat

FGU om KL-melding: Vi har ikke råd til at tage unge som gidsler

REPLIK: KL forlanger kommunalt flertal i FGU-bestyrelser. Det er en trussel mod grundlaget for FGU, og KL tager dermed unge som gidsler, skriver John Skov Hansen, bestyrelsesmedlem i FGU på Fyn.

Uden flertal i bestyrelser truer KL med ikke at bakke op om Forberedende Grunduddannelser (FGU). Det stiller krav til, at Uddannelsesministeriet og partier i aftalekredsen holder øje med, at unge får FGU-tilbud, skriver John Skov Hansen, bestyrelsesmedlem i FGU på Fyn. 
Uden flertal i bestyrelser truer KL med ikke at bakke op om Forberedende Grunduddannelser (FGU). Det stiller krav til, at Uddannelsesministeriet og partier i aftalekredsen holder øje med, at unge får FGU-tilbud, skriver John Skov Hansen, bestyrelsesmedlem i FGU på Fyn. Foto: Preben Madsen/ Ritzau Scanpix
Christoffer Miguel Frendesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af John Skov Hansen
Bestyrelsesmedlem for FGU for Odense, Kerteminde, Nyborg, Assens og Nordfyn

Efter udmeldingerne fra KL er det helt nødvendigt, at ministeriet og den brede aftalekreds nøje følger udviklingen, så de unge reelt får det FGU-tilbud, de har brug for og krav på.

John Skov Hansen
Bestyrelsesmedlem i FGU for Odense, Kerteminde, Nyborg, Assens og Nordfyn

Det er dybt beskæmmende at læse i Altinget 25. september, hvordan Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg, stærkt truende et samlet Folketing, vil modarbejde den endnu ikke fødte Forberedende Grunduddannelse (FGU), hvis ikke kommunerne sikres flertal i de selvejende institutionsbestyrelser.

På den anden side er det befriende, at KL i så klar tekst netop afslører nødvendigheden af, at arbejdsmarkedets parter fik den store aftalekreds af partier til at forstå, at ingen grupperinger og særinteresser må have flertal i en selvejende institutionsbestyrelse, simpelthen fordi selvejets uafhængige fundament dermed vil være en parodi. 

KL forstår eller respekterer ikke uafhængige bestyrelser
En selvejende institution har ingen ejer. En selvejende institution ledes entydigt af en konsensusarbejdende uafhængig bestyrelse, som udelukkende varetager institutionens og kun institutionens interesser, men selvfølgelig både respekterende og styrende i forhold til områdets lovgivning.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Det har KL enten ikke forstået eller, hvad værre er, ikke tænkt sig at respektere.

Det sidste giver grund til en endnu større bekymring. Når KL ligefrem skriver, at man ikke vil bakke op om og bidrage til realiseringen af FGU-institutionerne, hvis ikke man får sit flertal, så truer man jo direkte med ikke at ville sende elever.

Når KL ligefrem skriver, at man ikke vil bakke op om og bidrage til realiseringen af FGU-institutionerne, hvis ikke man får sit flertal, så truer man jo direkte med ikke at ville sende elever.

John Skov Hansen
Bestyrelsesmedlem i FGU for Odense, Kerteminde, Nyborg, Assens og Nordfyn

Den trussel er reel, fordi der ikke er fri adgang til FGU. Unge skal først have en uddannelsesplan og dermed et grønt kommunalt betalingslys for at kunne starte på FGU.

KL-krav tager uafklarede unge som gidsler
FGU er estimeret til 14.000 unge om året og en samfundsomkostning i omegnen af 2 milliarder kroner. Betalingen er fordelt med 35 procent til staten og 65 procent til kommunerne. Den kommunale andel vil imidlertid delvist blive bloktilskudskompenseret af staten. 

KL’s let skjulte trussel ændrer dog ikke det faktum, at der er brug for, at praktisk uafklarede unge får den reelle mulighed for FGU, som KL tilsyneladende ikke er parat til at ville give dem. Der er brug for det for Danmarks skyld, fordi vi i den grad mangler praktisk afklarede unge.

Efter udmeldingerne fra KL er det helt nødvendigt, at ministeriet og den brede aftalekreds nøje følger udviklingen, så de unge reelt får det FGU-tilbud, de har brug for og krav på.

Vi har ikke råd til at lade de unge være gidsler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00