Michael Bjergsø
Gert MøllerFGU Syd- og Vestsjælland finder ny direktør fra egne rækker
FGU Syd- og Vestsjælland forfremmer kvalitets- og udviklingschef Michael Olesen Bjergsø, der fra maj skal være ny direktør i organisationen. Han overtager posten efter Gert Møller, der i januar annoncerede sin fratrædelse.
Det skriver FGU Syd- og Vestsjælland i en pressemeddelelse.
Michael Olesen Bjergsø har været kvalitets- og udviklingschef i uddannelsesinstitutionen, siden den slog dørene op i 2019, og han har spillet en stor rolle i opbygningen af den forberedende grunduddannelse (FGU). Han er desuden en del af styregruppen for FGU Danmarks videnscenter samt af følgegruppen om FGU-pædagogisk lærerkursus, og så er han medlem af bestyrelsen i Foreningen til fremme af praksislæring.
"Det er kæmpestort for mig," skriver Michael Olesen Bjergsø blandt andet om ansættelsen på LinkedIn.
Michael Olesen Bjergsø er uddannet teolog, har en ph.d. i Søren Kierkegaard samt en master i ledelse. Han har mange års erfaring med ungdomsuddannelsesområdet og har blandt andet tidligere været sekretariatsleder for både Foreningen til fremme af praksislæring og Produktionsskoleforeningen samt projektleder for kommunale ungdomsprojekter i Middelfart og Fredericia.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Store kommunale forskelle på uddannelsesvalg: Forældrebaggrund slår igennem, vurderer eksperter
- HF-formand om epx: "Vi skal holde snuden i sporet"
























