Debat

FH: Flere virksomheder skal motiveres til at arbejde mere systematisk med VEU

Vi behøver ikke at finde "den store nøddeknækker" frem for at få flere virksomheder og medarbejdere til gøre brug af AMU- og VEU-systemerne, skriver FH's næstformand, Nanna Højlund, i et svar til DA's Jannik Bay.

<b></b>Flere offentlige og private virksomheder skal motiveres til at arbejde mere systematisk med planlægning af VEU, så man for eksempel får en målsætning om, at årets uddannelsesplanlægning bliver taget lige så alvorligt på alle landets arbejdspladser som årets ferieplanlægning blandt medarbejderne,&nbsp;skriver FH's næstformand, Nanna Højlund.
Flere offentlige og private virksomheder skal motiveres til at arbejde mere systematisk med planlægning af VEU, så man for eksempel får en målsætning om, at årets uddannelsesplanlægning bliver taget lige så alvorligt på alle landets arbejdspladser som årets ferieplanlægning blandt medarbejderne, skriver FH's næstformand, Nanna Højlund.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nanna Højlund
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg er fuldstændig enig med uddannelses- og integrationschef i DA, Jannik Bay, der i sidste uge skrev, at grøn omstilling kræver grøn efteruddannelse, og at det ikke er nok at investere i ny teknologi, hvis vi ikke samtidig sikrer, at de ansatte får de nødvendige evner til at omsætte visionerne om grøn omstilling til virkelighed. Uden massive investering i mennesker, så når vi ikke i mål med den grønne omstilling.

DA foreslår, at de 100 millioner kroner, som i 2021 og 2022 er afsat i den politiske aftale om stimuli og grøn genopretning, blandt andet bør bruges til investeringer i grønt og digitalt undervisningsudstyr og materiale. Samt til at udvikle lærernes tekniske og grønne kompetencer i efteruddannelsessystemet. Det er jeg også fuldstændig enig i. Og vi skriver snart september, så det haster, hvis midlerne for 2021 skal nå at blive udmøntet i år.

For det andet slår DA fast, at der ikke er behov for udvikling af nye kurser og efteruddannelsestilbud, som regeringen ellers har annonceret. Problemet er snarere at få gjort opmærksom på alle de grønne elementer, der allerede er i det samlede katalog af kurser. Og her slår de midler, som er afsat med puljen desværre langt fra til. Det er jeg minsandten også helt enig i. Desværre ophører enigheden så også her.

Behøver ikke den store nøddeknækker

Når det kommer til, hvad der i stedet er behov for, mener DA, at man skal ”tage den store nøddeknækker frem i forhold til voksen- og efteruddannelsessystemet”, for at systemet kan blive tilstrækkeligt ”hurtigt, ubureaukratisk, fleksibelt og målrettet til de enkelte virksomheder og medarbejderes behov”.

Det mener jeg langtfra er den største udfordring. Og det er der ifølge en helt ny undersøgelse fra EVA, heller ikke særligt mange virksomheder, der mener. Kun otte procent af virksomhederne peger på, at det er fordi udbuddet af AMU er for ufleksibelt, med hensyn til hvornår det passer virksomheden, og kun fire procent peger på, at det er fordi udbuddet af AMU er for ufleksibelt med hensyn til hvor det passer virksomheden.

FH’s undersøgelser viser, at der, hvor ledelsen skaber rammer og har en kultur for videre- og efteruddannelse, vil medarbejderne gerne efteruddanne sig.

Nanna Højlund
Næstformand, FH

De dugfriske svar stemmer overens med tidligere års resultater og peger i stedet på, at hvis flere virksomheder skal vælge at benytte sig af AMU, så skal der gøres noget ved deres kendskab til kurserne.

Det stemmer meget godt overens med min egen opfattelse om, at det kort og godt handler om, hvordan virksomheder og medarbejdere kan motiveres til at gøre mere brug af de mange mulighederne, som AMU og hele VEU-systemet allerede i dag rummer.

Det behøver vi ikke at finde "den store nøddeknækker" frem for at løse. Det handler om via opsøgende arbejde at blive bedre til at slå på tromme for de mange gode og grønne efteruddannelsestilbud, der kontinuerligt udvikles af branchespecifikke efteruddannelsesudvalg med fingeren på pulsen.

Desuden handler det om, at man ude på de enkelte arbejdspladser skal blive bedre til at prioritere at benytte sig af det danske VEU-system, for at de ansattes kompetencer kan følge med virksomhedernes behov. Det er såmænd også en væsentlig del af svaret på, hvordan man løser behovet for mere kvalificeret arbejdskraft.

Opfølgning på trepartsaftalen om VEU

Hvordan kan man så motivere flere virksomheder og medarbejdere til at gøre mere brug af VEU? FH’s undersøgelser viser, at der, hvor ledelsen skaber rammer og har en kultur for videre- og efteruddannelse, vil medarbejderne gerne efteruddanne sig.

Og i en tilsvarende undersøgelse blandt offentlige og private arbejdsgivere svarer hovedparten af arbejdsgiverne, at en større systematisering af uddannelsesplanlægningen er det, der skal til for at øge VEU-indsatsen.

På den baggrund skal flere offentlige og private virksomheder motiveres til at arbejde mere systematisk med planlægning af VEU, så man for eksempel får en målsætning om, at årets uddannelsesplanlægning bliver taget lige så alvorligt på alle landets arbejdspladser som årets ferieplanlægning blandt medarbejderne.

Det glæder vi os i FH til blandt andet at drøfte med DA og regeringen i den kommende opfølgning på trepartsaftalen om VEU.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jannik Bay

Uddannelses- og integrationschef, DA
Cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

Nanna Højlund

Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), forkvinde, Sosu H (2018-), medlem, 2030-panelet, formand, Arbejdermuseet
pædagogmedhjælper, Master i public administration (CBS 2013)

0:000:00