Finanslov: Det trækker folk ud af arbejdsmarkedet at droppe loft over uddannelser

DOKUMENTATION: Regeringen lægger nu beregninger frem, der viser, hvad de enkelte tiltag på næste års finanslov kan betyde for arbejdsudbuddet. Se listen her.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Albert Birk MorgenKristine Korsgaard

Den aftale, som regeringen og støttepartierne netop har indgået, vil på papiret mindske udbuddet af arbejdskraft i Danmark. Det viser beregninger, som Finansministeriet har lagt frem torsdag. 

Radikale har ellers haft som en af sine mærkesager, at arbejdsudbuddet skal øges i de kommende år. Partiets ambition er at øge det med 30.000 fuldtidspersoner. Men finanslovsaftalen mindsker i stedet – teoretisk set – arbejdsudbuddet med omkring 1.300 personer på lidt længere sigt, viser Finansministeriets beregninger.

Se tabellen nederst.

Her er initiativet om at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft dog ikke regnet med, fordi den endelige ordning ikke er på plads endnu.*

Det kunne jo tænkes, at de studerende lærer noget nyttigt i den ekstra tid, de studerer

Søren Hove Ravn
Lektor i økonomi

Det er især afskaffelsen af det såkaldte uddannelsesloft, som forventes at trække folk ud af arbejdsmarkedet, fordi de så i stedet bruger tid på at studere.

Det forventes også at trække 350 personer ned i arbejdsudbuddet, at man afskaffer kravet om, at man skal have opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af 12 år for at beholde retten til dagpenge.

Østergaard: Det bliver opvejet af udenlandsk arbejdskraft
I sommer blev regeringen og dens støttepartier enige om, at initiativer, der mindsker beskæftigelsen, skal modsvares af andre, ”der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende”. Det lever aftalen om finansloven op til, siger Radikales leder, Morten Østergaard, til Information:

”Vores forventning er, at den ordning om udenlandsk arbejdskraft, vi har lavet, kommer til at virke. Derfor vurderer vi, at finanslovsaftalen lever op til de krav, vi havde i sommer,” siger han blandt andet.

Selv om afskaffelsen af uddannelsesloftet mindsker arbejdsudbuddet, er det ikke nødvendigvis kun skidt for samfundsøkonomien. Det forklarer lektor i økonomi ved Københavns Universitet Søren Hove Ravn:

”Det kunne jo tænkes, at de studerende lærer noget nyttigt i den ekstra tid, de studerer, som for eksempel gør dem mere produktive efter endt uddannelse. Så det behøver ikke være dårligt for samfundsøkonomien. Man kan ikke i alle sammenhænge sætte lighedstegn mellem højere arbejdsudbud og bedre samfundsøkonomi,” siger han.

 

*Artiklen er ændret 5.12.19 klokken 15.40: Det fremgik tidligere, at den endelige model skal forhandles med arbejdsmarkedets parter, men den skal ifølge aftaleteksten "drøftes".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

Søren Hove Ravn

Lektor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
ph.d. i økonomi (Københavns Uni. 2013), cand.polit. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00