Debat

AMU-direktører: Finansloven risikerer at føre til massiv tilbagegang i AMU-udbuddet

Regeringen skyder sig selv i foden, hvis den overser arbejdsmarkedsuddannelsesområdet i finansloven. Besparelser kan have store konsekvenser for uddannelsesinstitutioner landet over og undergrave den fremtidssikrende reformkurs, Socialdemokratiet selv har ambitioner om, skriver fire AMU-direktører.

Finanslovsforslaget for 2022 har overset opkvalificering og efteruddannelse, skriver direktørerne&nbsp;for AMU Fyn, Syd, Vest og Nordjylland.<br>
Finanslovsforslaget for 2022 har overset opkvalificering og efteruddannelse, skriver direktørerne for AMU Fyn, Syd, Vest og Nordjylland.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For mindre end et år siden lovede regeringen og finansminister Nicolai Wammen (S), at en ny og "socialdemokratisk reformkurs" skulle styrke beskæftigelsen, og at redskabet hertil skulle være "uddannelse og opkvalificering".

Det klinger en smule hult, efter finansministeren i mandags præsenterede regeringens finanslovsforslag for 2022. Publikationen, som har undertitlen "nu ser vi fremad", rummer intentioner om økonomisk støtte til mange fornuftige initiativer. Men det er dog næppe gået nogens næse forbi, at Finansministeriets bud på en finanslov for næste år ser ud til at have glemt at få afsnittet om opkvalificering og efteruddannelse med.

Således står området for arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) til at miste cirka 110 millioner kroner årligt, fordi trepartsaftalen fra 2017 og aftalen om kvalitetspuljemidlerne udløber i år. I praksis betyder dette, at landets AMU-udbydere rammes meget hårdt. Udover denne "udeladelse", så baserer finanslovsforslaget sig også på en meget negativ forventning om et fortsat faldende elevtal til næste år.

Og for nu at sige det ganske direkte, så vil denne finanslov (alt andet lige - og medmindre der findes en alternativ politisk løsning) medføre en massiv tilbagegang i AMU-udbuddet over hele landet, ligesom risikoen for at uddannelsesinstitutioner må dreje nøglen om er overhængende stor.

En svækkelse af den socialdemokratiske reformkurs

Siden regeringen tiltrådte i 2019, har de politiske budskaber i både Uddannelses-, Beskæftigelses- og Statsministeriet genlydt af toner om uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering.

For den politisk uindviede iagttager kan det godt forekomme lidt ligesom at save den gren over som man selv sidder på.

Lars Thore Jensen, Heino Svenningsen, Torben Pedersen og Peter Thomsen
Hhv. direktører for AMU Fyn, Syd, Vest og Nordjylland

Centralt for denne fornuftige politiske tænkning har været arbejdsmarkedets behov og især behovene hos de mange ufaglærte lønmodtagere, der går en usikker fremtid i møde på et arbejdsmarked, som i stigende grad kræver opdaterede kompetencer. Ikke mindst spiller AMU en nøglerolle i forhold til den grønne omstilling og regeringens klimaplaner. Senest har regeringen nedsat en reformkommission med det eksplicitte formål at sætte en "socialdemokratisk reformkurs" ved brug af uddannelse og opkvalificering.

Det må derfor undre, at Wammens forslag til næste års finanslov rummer en række besparelser på voksen- og efteruddannelsesområdet, der effektivt vil svække netop dét system, som skal hjælpe danskerne ind på arbejdsmarkedet - og derved realisere den nye socialdemokratiske reformkurs.

Nu ligger det selvfølgelig uden for rækkevidden for denne artikel at kloge sig på de politiske ræsonnementer, der ligger bag regeringens reformarbejde, men for den politisk uindviede iagttager kan det godt forekomme lidt ligesom at save den gren over som man selv sidder på. Og det nye finanslovsforslag ligner også ved første øjekast noget, der let kunne fortolkes som en nedbrydning af en af hjørnestenene den danske flexicuritymodel.

Et vitalt område

Men egentlig tror vi slet ikke, at hverken regeringen eller finansministeren ønsker at decimere arbejdsmarkedsuddannelsessystemet. Dertil er mulighederne for efteruddannelse og opkvalificering et alt for vigtigt område for regeringen, arbejdsmarkedet og danskerne. Det forekommer os heller ikke at være i arbejdsmarkedets parters interesse, hverken arbejdsgiverne eller arbejdstagerne, at der skæres på et område af så central betydning for deres medlemmer – og for tilvejebringelsen af kvalificeret arbejdskraft.

Det er derfor vores forhåbning, at finansloven ikke vedtages, som den er lagt frem. Snarere tror vi, at parterne og regeringen i samråd vil finde de midler, som skal til, for at fremtidssikre det system, som gennem de seneste 60 år har sikret arbejdstagere adgang til kompetenceudvikling og virksomhederne adgang til kompetente medarbejdere.

I dag er der derfor behov for indsatser, der ændrer i selve måden, systemet fungerer på, hvis man skal lave et forbedret og langt mere robust AMU-system til fremtidens arbejdsmarked. 

Lars Thore Jensen, Heino Svenningsen, Torben Pedersen og Peter Thomsen
Hhv. direktører for AMU Fyn, Syd, Vest og Nordjylland

Systemet skal fremtidssikres

Men når dette er sagt, er det også på tide, at regeringen og parterne udformer nye tiltag, som imødegår konsekvenserne af et svingende aktivitetsniveau i AMU-programmet. Opgaven handler om at sikre hvorledes institutioner med et bredt AMU-udbud også i fremtiden får et økonomisk og fagligt bæredygtigt grundlag for at hjælpe de danskere med mindst uddannelse til et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Blandt årsagerne til de dramatiske udsving i AMU-aktiviteten, som vi oplever i dag, er nemlig også at den nuværende økonomistyringsmodel ikke i tilstrækkelig grad understøtter AMUs mission som et hurtigt reagerende arbejdsmarkedspolitisk redskab for virksomheder og lønmodtagere.

Gennem tiden har forskellige politiske tiltag søgt at genrejse aktiviteten i det efteruddannelsessystem, der servicerer cirka en tredjedel af den danske arbejdsstyrke, men ingen har indtil videre haft nævneværdig virkning. Brugen af AMU-systemet er fortsat faretruende lav. Især på bagkanten af skolelukningerne under covid-19.

I dag er der derfor behov for indsatser, der ændrer i selve måden, systemet fungerer på, hvis man skal lave et forbedret og langt mere robust AMU-system til fremtidens arbejdsmarked.

Så det er bare med at få arbejdstøjet på.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Thore Jensen

Direktør, AMU-Fyn

Heino Svenningsen

Direktør, Kolding Havn

Torben Pedersen

Forhenværende direktør, AMU Vest
E-MBA (Aarhus Uni. 2008)

0:000:00