Finansministeriet tror, at danskerne får lige så mange børn som i 70'erne. Men det er helt forkert

En central prognose for antallet af fødsler, som Finansministeriet blandt andet bruger til økonomiske fremskrivninger, skyder igen og igen over mål, viser en sammenligning med de faktiske fødselstal. Regnemodellen er slet ikke god nok, siger professor.

DREAM og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger overvurderer systematisk, hvor mange børn der bliver født. En tilpasning til virkeligheden vil få konsekvenser for Finansministeriets økonomiske fremskrivninger.
DREAM og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger overvurderer systematisk, hvor mange børn der bliver født. En tilpasning til virkeligheden vil få konsekvenser for Finansministeriets økonomiske fremskrivninger.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Chris LehmannKim Rosenkilde

Om få år forventer Finansministeriet, at antallet af nyfødte i Danmark vil vokse ret betragteligt - op mod 10.000 flere fødsler om året end i dag.

Men de forventninger kommer ikke til at blive virkelige, siger en professor i demografi. For befolkningsprognosen, ministeriet bruger til at kigge ud i fremtiden, skyder ved siden af. 

Et eksempel: I 2022 forventede Danmarks Statistik, at der ville blive født 64.475 børn i Danmark i løbet af året. Der blev født 58.740.

Sammenligner man de seneste ti års befolkningsfremskrivninger med de faktiske antal fødsler i Danmark, kan man se, at modellen overordnet set overvurderer, hvor mange børn der kommer til verden. Det samme gælder, når de nyeste prognoser ser ud i fremtiden.

Det fastslår Rune Lindahl-Jacobsen, der er professor i demografi på Syddansk Universitets Center for befolkningsdynamik.

"Det er et meget højt antal, som fremskrivningen giver. Det er simpelthen ikke muligt, for når man ser på hver generation, så kan man se, at fødselstallene bliver mindre og mindre. Hver enkelt borger får i gennemsnit færre og færre børn. Det tager modellen ikke højde for."

Modellen forventer, at danskerne frem mod 2030 får samme antal børn som for 50 år siden - lige knap to børn pr. kvinde. Men tallet er overordnet set faldet lige siden. I 2022 blev der født 1,55 barn per kvinde i Danmark.

Læs også

Flere penge til finansministeren

Det er Danmarks Statistik, der sammen med DREAM laver befolkningsfremskrivningerne, som blandt andet Finansministeriet bruger til at lave prognoser for behovet for arbejdskraft og økonomisk holdbarhed. 

Hvis befolkningsfremskrivninger fortsætter med at overvurdere antallet af fødsler, betyder det rent faktisk, at Danmarks økonomi potentielt er bedre stillet på både på den korte og den meget lang bane, end Finansministeriet aktuelt forventer.

 

Ifølge De Økonomiske Råd skyldes det, at en gennemsnitlig nyfødt over hele livet forventes at koste mere i offentlige udgifter, end han eller hun kommer til at betale i skat.

Det forklarer Mette Ejrnæs, der er professor i økonomi og medlems af De Økonomiske Råds formandskab.

Samtidig vil det også betyde, at behovet for pædagoger i fremtiden ikke er så højt, som Finansministeriets fremskrivning ellers har vist forud for opstarten af trepartsforhandlingerne om et lønløft til udvalgte offentligt ansatte.

”Det er klart, at det billede vil ændre sig, hvis fødselstallet ikke følger den prognose, som er lagt frem. Og hvis fødselstallet bliver lavere, så vil behovet jo blive mindre,” siger Mette Ejrnæs.

 

Prognosemagere klar til at sænke forventningerne

Finansministeriet skriver i en mail til Altinget, at data fra DREAM ”generelt har høj troværdighed”, men henviser i øvrigt til DREAM selv i forhold til de ”underliggende forudsætninger”.

DREAMs model lægger til grund, at en gennemsnitlig danskfødt kvinde i 2030 vil få 1,9 børn. Men man erkender også, at det tal formentligt er for højt.

”Det er noget, vi er i færd med at kigge på. Og med den udvikling, der har været de seneste år, så skal det skøn med overvejende sandsynlighed nedjusteres i kommende fremskrivninger,” siger Marianne Frank Hansen, der er souschef med ansvar for befolkningsfremskrivning i DREAM.

Hvor meget den såkaldte fertilitetsrate vil blive nedsat, har DREAM endnu ikke lagt sig fast på.

Spørger man Rune Lindahl-Jacobsen, så er et mere realistisk bud, at fertilitetsraten vil blive på omkring 1,6 i 2030. Herefter vil den falde i takt med, at ikke mindst gennemsnitsalderen for førstegangsfødende må forventes at stige.

”Ud fra de seneste 30 års udvikling ser det ud til, at det er det niveau, vi vil lande på,” siger han.

Tusindvis af færre nyfødte

Forskellen til DREAMS udgangspunkt kan lyde lille. Men DREAM har foretaget beregninger, som viser, at selv mindre ændringer i fertilitetsraten vil få mærkbare konsekvenser få det forventede børnetal.

Som eksempel har DREAM beregnet fødselstallet i et alternativt scenarie, hvor fertilitetsraten sættes til 1,7. Isoleret set vil det betyde, at der forventes at blive født knap 6.000 færre børn om året.

I stedet for en stigning på 69.000 0-6-årige frem mod 2035, så vil det alternative bud være, at der bliver knap 30.000 flere.

Overfører man DREAMS beregning til Rune Lindahl-Jacobsens skøn for en fertilitetsrate på 1,6, så bliver stigningen i antallet af 0-6-årige reduceret yderligt til knap 10.000.

 

Ifølge Rune Lindahl-Jacobsen giver forskningen ikke noget klart svar på, hvorfor der bliver født færre børn.

"Vi har nogle ideer om årsagerne. Men hvad der kan forklare det, ved vi ikke. Og det vil vi gerne vil undersøge," siger han.

Mangler forklaringer på dalende fertilitet

Forskerne ved, at der konkrete samfundsmæssige forhold, som kan få borgere til at få færre børn:

"I de fleste af de lande, vi sammenligner os med, udskyder befolkningen af forskellige grunde, hvornår de får børn. Og det nedsætter fertiliteten for både kvinder og mænd, det ved vi."

Det er eksempelvis vist i forskning, at når kvinder generelt tager længere og længere uddannelser, får de typisk også børn senere i livet, og dermed også færre børn.

Og dernæst er der en række sundhedsfaktorer, som spiller ind:

"Næsten alt vi omgiver os med, er lavet af en form for petrokemikalier, som er byggestenen i vores kemiske industri. Vi bruger det i tøj, vi bruger det i vores teknologi og til alt af plastik, vi omgiver os med. Og vi kan se i små forsøg, at de hormonforstyrrende stoffer fra petrokemikalier påvirker menneskers evne til at få børn," siger Rune Lindahl-Jacobsen.

"Men vi kan ikke uden videre overføre de resultater til hele befolkningen. Det er en plausibel forklaring, som vi som forskere må undersøge rigtigheden af."

Her kan du se fødselstallene fra 1980 til 2013 holdt op imod de seneste ti års befolkningsfremskrivninger. Du kan fjerne fremskrivninger fra grafikken ved at trykke på deres ikon nederst i artiklen. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Ejrnæs

Vismand, Det Økonomiske Råd, Professor, Økonomisk Institut
ph.d. i økonomi (Københavns Uni. 2000), cand.scient.oecon. (Københavns Uni. 1996)

Rune Lindahl-Jacobsen

Professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet
Cand.scient., Ph.d. i biologi, (Københavns Uni. 2004)

Marianne Frank Hansen

Souschef, Dream
cand.polit (Københavns Universitet, 2005)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024