Flere og flere gymnasier kører med underskud

PRES: Knapt 40 procent af landets gymnasier har underskud, viser nye tal. For andet år i træk er det samlede underskud forværret. Der skal geninvesteres i sektoren, hvis skolelukninger skal undgås, lyder det fra gymnasierne.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Niels Frederik Rickers

Besøger du fem tilfældigt udvalgte danske gymnasier, vil gennemsnitligt to af dem fremvise røde tal på bundlinjen.

Når nedadgående søgetal bliver kombineret med dårligere finansiering, så er det en rigtig giftig cocktail, som betyder, at skolerne i sidste ende må lukke.

Birgitte Vedersø
Formand, Danske Gymnasier

Det viser en undersøgelse fra Danske Gymnasier.

Fakta
Gymnasiernes økonomi i tal: 
- 46 skoler (svarende til 39 procent) kom ud af 2018 med et underskud.
- Danske Gymnasiers medlemmer havde i 2018 i gennemsnit et overskud på 0,2 millioner kroner.
- 47 procent af gymnasierne forventer at forlade 2019 med overskud.
- 79 procent af gymnasierne vurderer, at deres økonomi bliver udfordret i de kommende år.

Sådan vil skolerne håndtere den økonomiske situation:
- Reduktion af personale (47 procent)
- Reduktion af egenkapital (31 procent)
- Udskydelse eller aflysning af bygningsvedligehold (29 procent)
- Færre valgfag (23 procent)
- Mindre psykologhjælp til elever (12 procent)
- Færre talentaktiviteter (9 procent)

Kilde: Danske Gymnasier

Interesseorganisationen har spurgt samtlige af landets almene gymnasier til deres økonomiske situation. Og resultatet er klart. Flere skoler opererer med underskud.

Dokumentation

Hvad er omprioriteringsbidraget?

Da Lars Løkke og co. efter valget i 2015 trådte ind i Statsministeriet, vurderede den nye regering, at der var brug for at spare på statens budget. 

Derfor valgte regeringen at indføre det såkaldte omprioriteringsbidrag. 

Det indebar, at en række offentlige områder og institutioner – herunder uddannelsesområdet og kulturområdet – blev pålagt at spare to procent om året på deres driftbudgetter.

Som navnet på disse besparelser indikerer, var regeringens hensigt, at disse sparede midler så kunne blive prioriteret til kernevelfærd såsom ældre og sundhed. 

Omprioriteringsbidraget er siden blev lempet, og i Finansloven for 2019 blev det blandt andet besluttet, at erhvervsuddannelserne blev fritaget for sparekravet.

Et klart flertal af partierne – herunder hele rød blok – har op til folketingsvalget 2019 meldt ud, at de ønsker at sløjfe omprioriteringsbidraget.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00