Flere skal på erhvervsuddannelser trods besparelser
Venstre mener stadig, at det er muligt, at 25 procent af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse, selvom der spares to procent om året. Det vil heller ikke gå ud over kvaliteten. Pernille Schnoor (S) tvivlede imidlertid på den påstand under spørgetiden i Folketingssalen onsdag.
“Er det muligt, at afskedige 2000 medarbejdere, uden at det går ud over kvaliteten af undervisningen og udbudet af uddannelser,” spurgte Pernille Schnoor.
Ellen Trane Nørby mente ikke nødvendigvis, dat er vil ske afskedigelser, men derimod, at det er op til ledelserne at bruge pengene bedre.
“Jeg har en klar forventning om, at ledelserne kigger på, hvordan man kan opretholde kvaliteten på uddannelserne. Jeg har en klar tiltro til, at de stærke ledelser kigger på, hvordan man kan sikre en mere effektiv drift. Vi kan se, der er store forskelle på, hvordan man bruger sine midler og ressourcer i sektoren,” lød det fra Ellen Trane Nørby.
Pernille Schnoor krævede dog et mere klart svar.
“Kan man afskedige uden at svække på kvaliteten,” spurgte Pernille Schnoor.
“Man vil med ekstra elevtal få markant flere penge i taxametertilskud. Der er ingen tvivl om, at nogle af erhvervsskolerne står i en udfordring, fordi der har været nedgang i elevtallet, men målet er jo, at flere skal ind på erhvervsskolerne og dermed skabe en mere rentabel drift,” lød det fra Ellen Trane Nørby.
Undervisningsministeren er yderligere uenig i konsekvenserne af effektiviseringerne:
“Jeg er uenig med ordføreren i, at man ikke kan effektivisere på erhvervsskolerne. Vi har senest set i en rigsrevisionsrapport, hvor Uddannelsesforbundet har peget på, at der er noget at komme efter, hvis pengene skal bruges mere retsmæssigt.
Det er i øjeblikket 18,5 procent af en ungdomsårgang, der starter på en erhvervsudannelse.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl






















