Flertal åbner for at bruge AUB-milliarder på elever og lærlinge

KRISE: Et flertal i Folketinget efterlyser akut støtte til praktikområdet. De milliarder, der står under Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), bør komme på bordet, lyder det.

Enhedslistens Jakob Sølvhøj foreslog efter Statsrevisorernes kritik af AUB-ordningen, at pengetanken åbnes for at styrke praktikområdet.
Enhedslistens Jakob Sølvhøj foreslog efter Statsrevisorernes kritik af AUB-ordningen, at pengetanken åbnes for at styrke praktikområdet.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Der er behov for at åbne AUB's pengetank på 4,6 milliarder kroner.

Det mener et flertal på Christiansborg.

Det vil bruge AUB-midler til at holde hånden under elever og lærlinges praktikpladser, der potentielt står over for et kæmpe tilbageslag.

Dokumentation

Fakta:

AUB blev oprettet ved lov i 1977 under navnet Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) og skiftede i 2013 navn til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

AUB er en selvejende institution, der administreres af ATP, mens Børne- og Undervisningsministeriet varetager lovopgaver relateret til den.

Alle arbejdsgivere, der betaler ATP-bidrag, er omfattet af AUB. De indbetaler derfor bidrag til ordningen, som finansierer en række refusions- og tilskudsordninger på erhvervsuddannelsesområdet.

Formålet med AUB er således grundlæggende at skaffe flere praktikpladser ved at øge virksomhedernes incitament til at ansætte elever.

AUB udbetaler eksempelvis tilskud til arbejdsgivere, der har udbetalt løn til elever under skoleophold og uddannelse.  

Samtidig kan også elever, skoler og udvalg få økonomisk støtte fra AUB i forbindelse med uddannelse og praktikophold.

Fra 2018 blev der indført et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, som betyder, at virksomheder, der ikke opretter et tilstrækkeligt antal praktikpladser i forhold til virksomhedens faglærte medarbejde, skal betale ekstra.

Arbejdsgivere, der overstiger deres mål for elever, kan omvendt få en økonomisk bonus.

Det skulle efter planen skabe 8.000-10.000 flere praktikpladser årligt.

AUB bygger på et princip om, at indtægter og udgifter så vidt muligt skal balancere, og at ordningen ikke skal samle på midler.

Det har imidlertid langt fra været tilfældet.

Ved udgangen af 2019 lød AUB’s forventede resultat, at egenkapitalen ville udgøre 4,6 milliarder kroner. Det tal forventes at stige yderligere i de kommende år.

I april 2020 udtalte Statsrevisorerne derfor kritik af Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af ordningen.

Den har været utilfredsstillende, ”fordi ministeriet siden 2016 har været bekendt med den nuværende ubalance, hvor indtægterne systematisk overstiger udgifterne, men ikke har håndteret den”, lød det blandt andet.

Ministeriet har således undladt at regulere arbejdsgivernes bidragssats (2.791 kroner per fuldtidsansat i 2020).

Statsrevisorerne kritiserede yderligere, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har fulgt op på, om AUB har opfyldt formålet om at medvirke til at skaffe praktikpladser.

Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet, ATP, FT.dk og Rigsrevisionen.


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00