Forældet struktur svækker erhvervsakademierne
Marie Dissing Sandahl
Udvalgene har 10-12 medlemmer og sammensættes af personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsesområdet og personer med kendskab til arbejdsmarkedet.
Udvalgene skal have repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere fra uddannelsens arbejdsmarked, personer med faglig indsigt, repræsentanter for de adgangsgivende uddannelser, repræsentanter for den for uddannelsen relevante forskningssektor, repræsentanter for uddannelsens praktikområde samt personer med en bredere indgangsvinkel til uddannelsen.
To af medlemmerne udpeges blandt akademiets medarbejdere og nyder tillidsmandsbeskyttelse mod eksempelvis fyring.
To medlemmer udpeges af de studerende.
Men hvis erhvervsakademierne skal blive ved med at sikre relevant arbejdskraft lokalt, så skal akademierne ruppe neglene, lyder advarslen også. Der skal gang i udviklingsarbejdet, og uddannelserne skal i højere grad knyttes sammen med aftagerne, forklarer konsulent i DEA Magnus Balslev Jensen, som har været med til at lave undersøgelsen.
"Virksomhederne har et unikt kendskab til udfordringerne på arbejdsmarkedet, og de ved, at verden ændrer sig utroligt hurtigt, for det er virksomhederne udsat for til daglig. Derfor skal erhvervsakademierne have samme omstillingsparathed," siger han.
Kontakt til erhvervslivet
Og den største hæmsko for samarbejdet med virksomhederne ligger i lovgivningen, forklarer han. Hver uddannelse på erhvervsakademierne skal ifølge loven have et udddannelsesudvalg, og at det skal være sammensat af blandt andet repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og de uddannelsesinstitutioner, som leverer elever. Og de medlemmer tager pladsen fra virksomhederne, som burde spille en langt større rolle, lyder det fra Magnus Balslev Jensen.
Uddannelse
