
Sebastian Schwarz bliver den nye direktør i Danish Export Association, der er en forening af danske eksportvirksomheder med over 700 medlemmer. Det oplyser Danish Export Association i en pressemeddelelse.
Foreningen har haft behov for at finde en ny person til at indtage direktørstolen, da den nuværende direktør, Annete Galskjøt, til september rykker til Hamborg for at blive Danmarks nye generalkonsul.
Og ifølge bestyrelsesformand Louise Andreasen er Sebastian Schwarz, der i dag er vicedirektør i Danish Export Association og har været 17 år i foreningen, det helt rigtige valg:
”Sebastian er en dygtig leder og har gennem mange år haft nøgleroller i Danish Export og arbejdet tæt sammen med direktør og bestyrelse. Han har desuden et stort netværk og stærke relationer i eksportens verden, og derfor er han den helt rigtige til at tegne foreningen udadtil fremover.”
Selv ser Sebastian Schwarz frem til at trække i arbejdstøjet og komme i gang med sin nye rolle.
”Verden er et omskifteligt sted lige nu, og vi står som eksportforening det helt rigtige sted til at understøtte vores medlemmer i at navigere i denne verden, løse udfordringer og finde nye markeder og muligheder,” siger den kommende direktør.
Sebastian Schwarz starter officielt som direktør 1. juli.
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Nina Smith: Unge uden uddannelse er en bunden opgave for kommende regering
- Børne- og uddannelsesorganisationer: Børn og unge trives bedre i fritidsklubber, men ikke alle har adgang til fællesskabet
- Lærer, højskoleforstander og pædagog: Sådan vil de nye folketingsmedlemmer bruge deres erfaring




























