Skoleforsker: Krisefortællingen om grundskolen er god nok. Den skyldes manglende systematik

Gennem de sidste 30-40 år er grundskolen og dens lærere blevet til- og påbudt en uendelig strøm af tiltag, der på den ene eller den anden måde skulle gøre undervisningen – og dermed elevernes udbytte af den – bedre.
Alle indsatserne og alle de ressourcer, vi har kastet efter dem, har været forgæves. Med den tidlige læsning og skrivning som eneste undtagelse, har vi intetsteds set en markant og varig forbedring af elevernes faglige udbytte.
Det er forståeligt, at man, som Alexander Gam Østergaard, får det indtryk, at vi har brugt uanede ressourcer gennem årtier på at løse et problem, der slet ikke er der.
Men international forskning og nærstudier af danske læreres praksis og de faktorer, der er bestemmende for denne, peger samlet på, at problemet er, at vi har gjort det forkerte.
Manglende forudsætninger er ikke en naturlov
Der er ingen tvivl om, at store forstyrrelser som skærmproblematikker og corona-tiden har haft en negativ effekt. Men det grundlæggende problem ligger dybere og stammer fra langt tidligere.
Det er ikke en naturlov, at halvdelen af eleverne ikke kan lære at kende forskel på forskellige typer brøker, og problemet dækker nærmest hele matematikfagets indhold.
Selvfølgelig er der en alt for lille andel, der lærer 'det meste,' men vi taler om, at op imod halvdelen ikke har styr på de basale regneregler. Blandt andet er en tredjedel af eleverne efter ni års skolegang ikke engang fortrolige med de fire regningsarter.
Allerede på de tidligste trin begynder vi i vores undervisning at undervise eleverne i viden, de ikke har forudsætninger på at lære.
Dansk undervisning er karakteriseret ved et eklatant fravær af systematik i forhold til at bygge viden op. Eleverne præsenteres for viden, de ikke har de nødvendige forudsætninger for at kunne forstå.
Jacob Bahn
Skoleforsker med speciale i udvikling af matematikundervisning og ph.d. i matematikkens didaktik
Eksempelvis når vi underviser elever, der ikke er fortrolige med at gange, i, hvordan man beregner areal – der netop foregår ved at gange. Det starter fra dag ét.
Ikke underviseren, men undervisningen
For at kunne tale sagligt og konstruktivt om dette, er det vigtigt at skelne mellem underviseren (læreren) og undervisningen (praksissen).
Man kan godt på samme tid kaste et kritisk blik på vores praksis, og hylde vores lærere, der hver dag gør deres bedste for at give vores børn den bedst mulige skolegang
Som alle andre er lærere og deres praksis betinget af nogle omkringliggende forhold. Det gælder især det, de har fået med fra deres uddannelse, de undervisningsmaterialer, de får stillet til rådighed, og ikke mindst professionens 'billede' af, hvordan god undervisning ser ud.
Dansk undervisning er blandt andet karakteriseret ved et eklatant fravær af systematik i forhold til at bygge viden op.
Ud over konsekvent sammenblanding af viden dækker dette blandt andet over, at eleverne i stigende grad præsenteres for viden, de ikke har de forudgående nødvendige forudsætninger for at kunne forstå.
Resultatet er, at en stor del af eleverne i virkeligheden træner i at huske og at anvende den viden de er blevet præsenteret for – uden at forstå den.
Og hvis det drejer sig om, som Alexander Gam Østergaard antyder, at eleverne ikke kan lære dette, for eksempel fordi det er for abstrakt, hvorfor i alverden skal de så undervises i det?
Gennemgående mangel på systematik
Problemet er langt mere fundamentalt, end vi normalt snakker om. Vi har ingen systematik for, hvordan elevernes viden kan bygges op et skridt ad gangen, så alle elever når at opbygge en basal forståelse af ny viden, før de forventes at kaste sig over den næste, mere avancerede viden.
Det er ikke et udtryk for, at lærere (eller læreruddannere og lærebogsforfattere) med vilje undlader systematikken. Det er et udtryk for, at vi som undervisningssystem og profession har udviklet helt andre traditioner og praksisser.
Uden en systematik for, hvordan man kan opbygge elevernes viden, er det utænkeligt, at vi kan lykkes med at skabe markante og varige forbedringer af elevernes udbytte.
Jacob Bahn
Skoleforsker med speciale i udvikling af matematikundervisning og ph.d. i matematikkens didaktik
Læg mærke til, at blandt alle de tiltag, skoler og lærere er blevet udsat for gennem årtierne, er der ingen af dem, der giver lærerne klare svar på, hvad der gør, at eleverne eksempelvis kan forstå, hvad en brøk er og derfor, hvordan det bedst kan undervises.
Eller hvad de kan gøre nu, der kan understøtte elevernes senere læring. Vi har aldrig systematisk studeret dette. Og vi har ikke studeret dem, der har.
Grundskolens faglighed er i krise. Og uden en systematik for, hvordan man kan opbygge elevernes viden og kunnen over årene samt undervisningsmaterialer, der bygger på og understøtte samme systematik, er det utænkeligt at vi kan lykkes med at skabe markante og varige forbedringer af elevernes udbytte.
Systematik var i øvrigt helt centralt i succesen med den tidlige læsning og skrivning.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- VU-formand om mistrivsel blandt unge: Staten kan ikke gøre dig glad. Det kan ansvar
- Efter 15 år stopper DF's skoleordfører: "Jeg fik ingen hjælp"


























