Børne- og uddannelsesorganisationer: Børn og unge trives bedre i fritidsklubber, men ikke alle har adgang til fællesskabet

Mistrivslen stiger – hvor er den ægte forebyggelse?

Hver eneste dag er der børn og unge, som går hjem fra skole med ondt i maven, og på ti år har vi set en stigning på næsten 50 procent i børn og unges kontakt med psykiatrien.

Samtidigt er antallet af elever, der næsten aldrig kommer i skole – de fleste fordi, de ikke kan – steget til det dobbelte.

Mange steder har børn helt ned til ti år ikke andre muligheder end at tage hjem efter skole og ingen venner at være sammen med.

Andre steder hænger unge ud ved supermarkeder, på torve og skolegårde i hverdags- og weekendaftner. De gider ikke mere fodbold. Måske røg de af førsteholdet, og så forsvandt det sjove.

Fritids- og ungdomsklubber af høj pædagogisk kvalitet mindsker ungdomskriminalitet, forebygger udsathed, modvirker ulighed og ikke mindst flere venner.

Henrik Hald Krog, Stina Vrang Elias m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen nederst i indlægget

Spejdertruppen overlevede ikke overgangen fra barn til ung. Hjemmet har ikke råd til den musikundervisning, man ellers drømte om. Eksemplerne er mange.

Vi ser kommuner, der i bedste mening sætter en masse tiltag i gang målrettet den stigende gruppe af børn og unge, der ikke trives i folkeskolen og for manges vedkommende heller ikke i det organiserede fritidsliv. Vel og mærke uden at kigge på de betingelser, der skaber mistrivslen.

Det kan sagtens virke på individuelt niveau, men det løser ikke de grundlæggende problemer. Ægte løsninger er ikke vilde nok, ikke sexede nok til at nå nyhedernes sendeflade.

Vi så i valgkampens hede en stor appetit på hurtige løsninger på komplekse samfundsproblemer. Tempoet er højt, og der er ikke altid plads til at dvæle ved, hvad løsningerne betyder på længere sigt.

Ungdomsklubben er rammen for trivsel

Danmark har en helt særlig historie. Vi har siden Anden Verdenskrig tilbudt offentlige, kommunale fritidsaktiviteter til vores børn og unge på tværs af land og by, køn og alder.

Her har de kunnet lære at spille et instrument, lave film, lege, spille teater og måske for første gang møde en anden, der også elsker rollespil eller sværger til koreanske tegneseriefigurer.

Her har altid været en voksen at møde, en anden livsfortælling end den i egen familie – hvad enten den er ressourcestærk eller ej.

Prøv at undersøge, hvor mange af deltagerne i MGP gennem årene, der skrev og øvede i fritidsklubben. Hvor mange udsatte og sårbare børn og unge, der alligevel klarede den gennem uddannelse og voksenliv eller kan nævne den pædagog, der havde hånden i ryggen på dem i ungdomsklubben. For ikke at tale om alle de børn og unge, der fandt flere venner for livet i klubben.

Regeringen skal arbejde for at styrke de pædagogiske fritids- og klubtilbud, så flere børn og unge får adgang til trygge fællesskaber, nærværende professionelle voksne og meningsfulde aktiviteter efter skoletid.

Henrik Hald Krog, Stina Vrang Elias m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen nederst i indlægget

Fritids- og ungdomsklubber af høj pædagogisk kvalitet mindsker ungdomskriminalitet, bidrager til, at flere unge klarer en ungdomsuddannelse, at børn i ufrivilligt skolefravær kommer tilbage til fællesskaberne og skolen, forebygger udsathed og modvirker ulighed.

Og ikke mindst, så giver en fritids- og ungdomsklub flere venner, oftere fritidsjob og ja, faktisk også bedre adgang til foreningslivet.

Politisk vilje til bedre børne- og ungdomsliv

I et kommende regeringsgrundlag vil vi derfor på vegne af alle børn og unge i Danmark, bede jer indskrive:

Regeringen vil arbejde for at styrke de pædagogiske fritids- og klubtilbud, så flere børn og unge får adgang til trygge fællesskaber, nærværende professionelle voksne og meningsfulde aktiviteter efter skoletid.

Regeringen vil endvidere arbejde på en udligning af den geografiske ulighed, så alle børn og unge – uanset hvor i landet de bor – har adgang til et pædagogisk fritidstilbud.