
Henrik Nevers stopper på posten som formand for Danske Gymnasier med øjeblikkelig virkning.
Det oplyser Danske Gymnasier i en pressemeddelelse.
Maja Bødtcher-Hansen, der er Danske Gymnasiers næstformand i Østdanmark og rektor på Frederiksberg Gymnasium, overtager posten som formand.
"Vi er rigtig kede af at skulle sige farvel til Henrik, men har selvfølgelig fuld forståelse for hans situation," udtaler Maja Bødtcher-Hansen og fortsætter:
"Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Henrik, der i sine mere end to år som formand har gjort en kæmpeindsats for foreningen."
Beslutningen om at fratræde som formand og udtræde af bestyrelsen skyldes, at Henrik Nevers ønsker at have mere tid med sin familie.
Henrik Nevers fortsætter som rektor på Roskilde Gymnasium og vil derfor også fremover være en del af Danske Gymnasier.
Markant stemme i debatten
Med Maja Bødtcher-Hansen får Danske Gymnasier en formand, der de seneste år har kastet sig ud i uddannelsesdebatten med fuld kraft – blandt andet i Altinget.
Hun tiltrådte som rektor for Frederiksberg Gymnasium i august 2016 og gjorde gymnasiet til profilgymnasium med profilen Kompetent Medborgerskab.
Det har på få år vendt udviklingen, så elevsammensætningen ændrerede sig, og gymnasiet i dag er et af landets mest søgte.
51-årige Maja Bødtcher-Hansen har tidligere undervist i dansk og billedkunst på Sankt Annæ Gymnasium i 10 år og været leder af den pædagogiske enhed Teach på Københavns Universitet.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- I Herning har de lagt en plan for overlevelse: "Hvis vi ikke kan fusionere, så har jeg slet ikke forstået den reform"
- Sektor sår tvivl om centrale epx-tal
- Ny DEG-formand frygter, at erhvervsuddannelserne bliver glemt : "Det ville være fatalt"
- Konservativ Ungdom: Vi svigter talenterne i folkeskolen, når faglig udfordring bliver et privilegie for de få


























