Forsker: Derfor er det vigtigt at justere skolereformen

DEBAT: En lang række panikreaktioner på tvivlsomme undersøgelser af danske børns dygtighed har ført til en folkeskole, der drives som industriproduktion af arbejdstagere til et fremtidens arbejdsmarked, som endnu ikke findes, skriver Brian Degn Mårtensson.

Af Brian Degn Mårtensson
Forfatter og ph.d.-studerende, Aarhus Universitet

I år 2013 vedtog Folketinget en stor reform af folkeskolen. Her blev det definitivt statens og kommunernes opgave at skabe sig nogle egnede borgere, der kunne klare sig i konkurrencen på fremtidens arbejdsmarked.

Beslutningen, som blev fulgt op af en række andre tiltag på børne- og ungeområdet, var dog ikke udtryk for nogen folkelig vilje, da flere af de partier, der stemte for, slet ikke havde forstået beslutningens implikationer.

Som de fleste sikkert også kan regne ud, var beslutningen heller ikke udtryk for en overbevisende logik, da fremtidens arbejdsmarked har den uheldige egenskab, at det endnu ikke eksisterer. Men som med andre af tidens reformer og tiltag afstedkom kombinationen af panik og uvidenhed, at det hele gik igennem.

Panikreaktioner på PISA-undersøgelser
Baggrunden herfor findes i en debat, der startede i 1990'erne, hvor de såkaldte Nordlæs-undersøgelser pegede på, at danske skolebørn slet ikke var så dygtige, som man troede.

Senere PISA-undersøgelser bekræftede tilsyneladende dette billede, og derpå bredte der sig en næsten panisk stemning på Christiansborg og i den danske offentlighed: Hvordan skal vi konkurrere med kineserne, hvis vi ikke læser hurtigere end dem?

I nullerne iværksatte man derfor de første statslige kontrolindsatser i form af nationale test, og i 2010'erne blev et væld af tiltag som nævnt iværksat, der alle havde til formål at strømline dansk uddannelsespolitik fra fødsel til arbejdsmarked.

Først i de senere år er det blevet gjort klart, at de internationale undersøgelser, der afstedkom panikken i første omgang, slet ikke var så pålidelige som antaget. Nu må vi forholde os til konsekvensen.

Folkeskolen bærer præg af industriproduktion
Kort fortalt er vuggestuer og børnehaver blevet til såkaldte ”læringsarenaer”, der skal følge læringsmål og læreplaner, og i de mest revolutionære kommuner arbejdes der med fine engelsksprogede koncepter, der skal dataficere og opmåle slagets gang.

Folkeskolen er blevet reformeret efter samme mønster, og i eksempelvis Skanderborg og Aarhus Kommune målstyres og digitaliseres der i en grad, at det er svært at forestille sig, hvordan i alverden det skulle have noget som helst med frie menneskers tilblivelse at gøre.

Tanken falder snarere på industriproduktion, når man læser de såkaldte visionspapirer og strategiplaner. Også læreruddannelse, universiteter og gymnasier er i de forgangne år blevet rykket i retning af denne form for styret tilpasning til produktive målsætninger.

Målstyring efter fremtidens arbejdsmarked
Det var forhenværende undervisningsminister Christine Antorini, der i et interview med Ugebrevet Mandag Morgen 6. januar 2014 lancerede revolutionsbetegnelsen om de tiltag, hun stod bag. Ideen var, at vi som samfund skulle gøre op med gamle vaner, og i stedet gå en lys og lovende fremtid i møde under statslæringens faner.

Alle vegne var der glæde og begejstring blandt projektmagere og kontraktansatte offentlige ledere, og medierne skrev kontinuerligt og ukritisk om den nye, varierede og spændende skoledag, børnene skulle have.

Det hele lød så smukt: I stedet for at blive undervist på traditionel vis med kundskaber og frihed for øje, skulle opvoksende borgere nu motiveres til at lære lige netop det, udvalgte politikeres og eksperters forestilling om fremtidens arbejdsmarked krævede af dem.

Kan det virkelig passe? tænker du sikkert. Ja, selvfølgelig kan det det! Hvad skulle man ellers målstyre efter, når det handler om fremtiden? Tarotkort? Varsler, afledt af dyreknogler?

Gør op med grundlæggende idioti
Idiotien bag de seneste mange års reformer er skræmmende, og derfor er det velgørende, at regeringen har forsøgt at få udviklingen vendt.

Selv om især Socialdemokratiet har modsat sig forandringer, er det lykkedes at få neddroslet den kontrafaktiske målstyring, og regeringen taler i et aktuelt udspil om en række omfattende justeringer af skolereformen, herunder oprettelsen af frie folkeskoler.

Der skal mere til, hvis dansk skole- og uddannelsespolitik skal tilbage på sporet, men det er helt afgørende, at vi så hurtigt som muligt får gjort op med den grundlæggende idioti, som har præget området i lang tid.

Forrige artikel Højskoleforstander: Unge efterspørger dannelse for dannelsens skyld Højskoleforstander: Unge efterspørger dannelse for dannelsens skyld Næste artikel KL: Tilliden til folkeskolen skal genoprettes KL: Tilliden til folkeskolen skal genoprettes
  • Anmeld

    Christian V

    Undervisningssektoren

    er samme sted som SKAT var for mindre end 10 år siden - konsekvenserne bliver bare endnu større. Vi har allerede en række indikationer:

    https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5545212/Tag-unges-mistrivsel-alvorligt

    https://www.berlingske.dk/samfund/aldrig-foer-er-saa-mange-maend-erklaeret-uegnet-til-vaernepligt-en-saerlig-gruppe

    https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/universiteter-bruger-alle-kraefterne-paa-den-tredjedel-som-slet-ikke-burde-vaere-der

    Ovenstående blot et lille udpluk a´f de mange mange artikler, der har været om mistrivsel, lav faglighed og forkerte studievalg m.m.

  • Anmeld

    wedell christensen · cand. pæd. almen

    Igen en genrel kritik til indforståede.

    Det vil hjælpe på ihvertfald min forståelse af artiklen, hvis der blev nævnt nogle konkrete eksempler på folkeskolens idioti, som ikke bidrager til at få både lærere og elever til at tænke sig om. For det er vel det, læring går ud på - og ikke blot lære at bestå en eksamen?

  • Anmeld

    Søren Rønhede

    Glimrende Brian - Rät på prikken!


    Til Wedell Christensen:

    Der kan gives mange konkrete eksempler på "folkeskolens idioti". Lad mig blot nævne den hysteriske IT-fixering, der bl.a. fører til håndskriftens bortfald - på trods af, at vi ved, at børn og unge lærer bedre, når de noterer med hånden end når de skriver på tastatur.

  • Anmeld

    wedell christensen · cand. pæd. almen

    Godt med eet eksempel - gerne flere.

    Tak for eksemplet med IT-fixering. Jeg ser frem til flere eksempler.

  • Anmeld

    Søren Rønhede

    EKSEMPEL 2

    FS´s grundskavank er ensidigheden. IT-fixering/hysteriet tog sin begyndelse med de store - og spildte - Piccoline-investeringer. Den klassiske ensidighed er bogligheden, der blev forstærket med 1970'ernes fravalg af sang og fortælling. Bogligheden blev de facto forstærket med "reformen".

  • Anmeld

    wedell christensen · cand. pæd. almen

    Uha - måske den nye aftale om erhvervsuddannelse hjælper på ensidig boglighed?

    Ikke underligt så, at der er rigeligt mange unge, der vælger gymnasiet, når de har lært at klare sig i bogligheden - selv om erhvervsuddannelser også kræver en betydelig boglig evne.
    Måske kan den nye aftale "Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser i fremtiden" afhjælpe problemet? Den griber ind i foolkeskolereformen.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger, pens. lærer og psykolog

    Til Wedel Christensen

    Eksemplerne vil fylde for meget her, da der kan skrives flere bøger om temaet. Vil forsøge i en forkortet udgave.
    Hvis du ikke som cand. pæd. almen har fulgt med i den pædagogiske og offentlige debat før, under og efter skolereformen, kan der selvfølgelig henvises til faglitteraturen, men også til de mange indlæg og debatter, der har været alene her på Altinget.
    I min optik startede hele fadæsen, da Antorini, som datter af en folkeskolelærer, fremførte og manipulerede skolereformen igennem alene på baggrund af ikke valide undersøgelser. Kan derfor godt forstå, at hun og også socialdemokratiet nu har gravet sig ned i offentlig tavshed....?!
    ....
    Inden man foretager en reform,...en omfattende ændring,.... er det altid formålstjenligt at foretage en grundig evaluering i samarbejde med de mennesker, der fagligt og erfaringsmæssigt har viden og indsigt. Det vil kunne afklare, hvad der er fungerer, hvad der ikke fungerer, hvilke ændringer, der vil være formålstjenlige,...og frem for alt: HVAD skal der til? Dette skete ikke.
    Reformen og lovgivningen blev politisk manipuleret ned over hovederne på al fagkundskab, som man fra "ansvarligt" politisk hold nægtede at inddrage i overvejelserne. Man ville end ikke tale med dem. Politikerne vidste bedre, for de havde allesammen engang selv gået i skole, og daværende undervisningsminister havde åbenbart stor pædagogisk indsigt og erfaring via sin opvækst hos en lærerindemor !?
    Nogle ideer i ændringerne var værd at afprøve, men de kinesisk motiverede tiltag, bla statskontrollerede tests af børn fra 0 år til 10. klasse var dybt, dybt uprofessionelle, hvilket enhver testlærer og underviser hurtigt kunne have oplyst om.
    At Skolereformen løb af stablen samtidigt med voldsomme nedskæringer og besparelser på alle folkeskolens områder, betød en udhuling af mulighederne for at tilgodese børnenes meget forskellige undevisningsbehov. De store klassekvotienter sammenholdt med, at elever med særlige eller specifikke vanskeligheder og behov blev frataget muligheden for at få tilgodeset deres særlige udfordringer på mindre hold, har været katastrofalt. Eksempelvis har man som ordblind, svagthørende, synshandicappet, autist eller svagt begavet helt specifikke behov for nærhed og undervisning på mindre hold. Men de SKULLE inkluderes dagen lang i en stor, levende gruppe af jævnaldrende.
    Hvordan ville vi voksne reagere, hvis vi i 7-8 timer dagligt i konkurrence skulle være sammen med 26 andre plus en lærer og eventuelt en pædagog,.... med skift og omstilling, når klokken ringer hvert 45. minut?

    ** Hvorfor i alverden har man ikke evalueret Skolereformen? Der er gået 5 år!**
    Tør man ikke ?
    Man har opstillet parametre og målingsmetoder for effektivitet og kvalitet, der er brugbare i industriens samlebånd. De er IKKE brugbare, når det handler om udvikling af børn. For ved samlebåndene kasseres elementer, der er fejlproduceret, samlebåndet kan stanses og renses. Et uhyggeligt perspektiv.
    ....
    Mange børn er pga de høje klassekvotienter og en sammenpresset, lang skoledag, hvor de voksne stresser afsted, blevet overladt til børnemagtens diktatur som i William Goldings filmatiserede bog "Fluernes Herre", samtidigt med, at rigtigt mange af de stærkeste lærere og pædagoger har forladt de synkende skuder. Dee stærkeste forældre har flyttet deres børn til roligere, overskueligere undervisningsmiljøer og tilbud privat.
    ....
    Der er ganske enkelt sket en udhuling af vores Folkeskole. Den skole, hvor man ved læring og nærvær ellers skulle kunne give hvert enkelt barn mulighed for i øjenhøjde at få opmærksomt nærvær,.... at få en differentieret undervisning, hvor underviseren har overblik og indsigt omkring hver enkelt elev samt tid og rum til den opmærksomhed og det nærvær,, som både den dygtigste og den svageste elev har brug for.
    Er det ikke det, man ønsker for sit eget barn, når man sender det i skole?
    ....
    For at kunne teste undervisernes duelighed og effektivitet, foranstaltede man så på kinesisk vis de Statskontrollerede tests.
    Der skulle via konkurrence åbenbart etableres en indstilling hos selv små børn til at føle incitament til at lære? Til at blive nysgerrig? Til at få lyst til og initiativ til at undersøge og at finde ud af. Lyst til at lytte og til at blive gladere? Lyst til at løfte armene i vejret, når noget lykkedes ?
    ....
    Er heldigvis gået på pension efter 43 år, hvor jeg i de sidste mange år var leder af støttecentret på en stor, tresporet forstadsskole. Ellers var jeg søgt væk,...Ganske som min unge, meget velanskrevne svigersøn der var viceinspektør gjorde. Han og en kollega slog næven i bordet og sagde op: "DET kan og vil jeg ikke stå inde for." Han oprettede en privat skole, hvor han som formand bruger sine erfaringer og sin indsigt. Privat etablerede han eget firma, som han lever godt af i dag.
    ....
    Hvorfor i alverden evaluerer man ikke Skolereformen? Ved, at man har nedsat et "hurtigtarbejdende" udvalg, der vist nok skal barsle med viden og indsigt om 3-4 år. Så er der gået 9 år fra Skolereformens igangsætning....lige så lang tid, som et barn har skolepligt....!
    Hvorfor i alverden bruger man ikke den store vidensbank, der findes på skolerne og i kommunerne??
    Hvorfor i alverden tror man, at man kan sætte en meget lille motor i en alt for stor bil og samtidigt forvente, at den skal kunne køre mere drifsikkert, mere effektivt og have mindre behov for tilførsel af brændstof/ressourcer?
    ....
    Håber, at forældre og alle andre tænker sig rigtigt godt om, når de snart skal til valgurnerne. For det er vores allesammens børn og fremtid, der er blevet manipuleret med.
    ....
    Iøvrigt kan jeg henvise til psykologen Howard Gardners undersøgelser og teorier om de mange (forskellige) intelligenser.
    ....




  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger, pens. lærer og psykolog

    Brian Degn Mårtenson

    Tak, fordi du har spidset pennen. Gid flere ville gøre det.
    Vedr. digitaliseringe. Også der helt enig med dig. ....Og har også tænkt tanken:
    Hvad vil der ske, hvis elektriciteten pludseligt svigter i lange perioder?
    Så vil man ikke kunne undervise, kontrollere hinanden, få nyheder, sælge, købe osv osv. Gad vide, om nogen kloge hoveder har tænkt den tanke til ende ??
    (Det var blot et sidespring i debatten. Sorry.)

  • Anmeld

    wedell christensen · cand. pæd. almen

    Tak

    Rart at få uddybet generelle bemærkninger. Bertel...som cand.pæd. kan man jo godt være beskæftiget andre steder end i folkeskolen.

  • Anmeld

    Tom Hansen

    Og det bliver kun værre

    https://www.berlingske.dk/samfund/ny-fremskrivning-flere-end-hver-femte-vil-vaere-indvandrer-eller
    Vil betyde flere med udfordringer, der vil tage tiden, kræfterne og opmærksomheden for alle de andre problemer, der allerede er i dag.

  • Anmeld

    Søren Rønhede

    Fra folkeskole til faglært ?

    Der er godt nok mange ord (og megen varm luft) i "Fra folkeskole til faglært". Grundlæggende kommer indsatsen i skoleforløbet for sent. Det ville være virkningsfuldt, hvis man i hele skoleforløbet - helt fra begyndelsen af - skabte ligevægt mellem bevægelse, det håndværksmæssige, kunstneriske, musiske og boglige. Så kunne man få alle med og afmontere den over/middelklasseetablerede, dybt skadelige gymnasienorm.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger, pens. lærer og psykolog

    Selv tak, Wedell Christensen.

    Enig,...Og derfor har bla mange lærere efter Skolereformen valgt at bruge deres uddannelse andre steder bla andet i det private erhvervsliv som pesonaleansvarlige, konsulenter, forfattere mv. Det samme gør sig selvfølgelig også gældende for cand. pæd.'er og cand. pæd. psyk.'er.
    Vh. I.R.Bertelsen

    .

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger, pens. lærer og psykolog.

    Fra Folkeskole til faglært med stærkt nedsparede ressourcer.

    Tja, Søren Rønhede,..
    ..har lige skimmet Regeringens stort opsatte oplæg med de 12 bud. Må desværre give dig fuldstændigt ret i "den varme luft". Vil næsten tillade mig at sige, at
    ** man har opfundet den dybe tallerken**....
    Man er i hvert fald gjort sig overvejelser.
    Det er fint og ret nytænkende, at der skal etableres et nært samarbejde imellem folkeskole og erhvervsskoler.
    Det lyder da forjættende, at der skal etableres nye lokaler, indretning og udstyr.
    Det er positivt, at der skal ske en intensivering af erhvervsrådgivning i de ældste klasser.
    MEN:
    ??**ER da godt nok spændt på, om der samtidigt bliver bevilget de ekstra, nødvendige ressourcer, så der kan ansættes det fornødne personale både i folkeskolen og på erhvervsskolerne. samt stilles de nødvendige økonomiske midler til rådighed for indretning af særlige lokaliteter, indretning og udstyr,....?? **
    Sker det ikke, er det varm luft i valgballoner. Reklamefidus ?
    ....
    Kan fagligt undre mig stærkt over, at initiativer for de manuelt, kreative og socialt begavede børn først skal begyndes i 7. -8- klasse med kulmination i 10. klasse?
    Skal eleverne, der primært er manuelt, kreativt, musisk, socialt og interpersonelt begavede stilles i en undervisningsmæssig venteposition fra 0. til 8. klasse? Skal de vente så mange år på at få deres evner/talenter respekteret, støttet og videreudviklet? Skal de vente indtil de er kommet i valgfagsalderen? I øvrigt er der allerede nu mulighed og krav til at etablere forskelligartede valgfag i de større klasser? Intet nyt i det.
    Hvorfor skal der ikke sættes ind allerede i 0. klasse, hvor man som lærer hurtigt spotter hver enkelts særlige evner/talenter samt stærke og svage sider?
    ....
    fastholder ministeren, at man skal være god til både dansk og matematik for at kunne blive optaget på erhvervsskolerne. VRØVL. I hvert fald en sandhed med store modifikationer.
    Den dygtige murer, som vi af og til rekvirerer, staver som en brækket arm. Men han er en velbegavet mand, der har sine styrker i det organisatoriske, kreative, manuelle og håndværksmæssige, ligesom han er dygtig til interpersonelt til kundeservise. . Skulle han have været dumpet til optagelse på en erhvervsskole??
    Som supplement til den diskussion kan det fortælles, at en god bekendt, der er en dygtig jurist, ville komme til skade, hvis han skulle klippe hæk eller slå et søm i væggen..
    Alle talenternes mangfoldighed skal og må erkendes, respekteres og indtænkes i den overordnede Folkeskolelov.
    ....
    Men nå. Man har da i ministeriet gjort et begyndende forsøg og en indsats for at løse problemet med den kommende mangel på faglærte. Det er da ok.
    Godt begyndt er halvt fuldendt.....?
    ELLER:
    Ville det ikke være hensigtsmæssigt at sende de 12 bud / forslag til høring hos den store vidensbank, der er til rådighed på området, inden ændringer i loven om Folkeskolen besluttes?

  • Anmeld

    Søren Rønhede

    @ Wedell Christensen & I R Bertelsen


    Fra folkeskole til faglært vil indgå i rækken af knap nok velmenende forsøg på at kompensere for den skævvridende gymnasienorm. Men der mangler både ærlig vilje og indsigt. En model, der først sætter ind sidst i folkeskoleforløbet er - som påpeget af Bertelsen - håbløs. Politikerne - og deres pseudoeksperter - går som vanlig uden om det virkelige problem:
    https://docs.google.com/document/d/1FLSSSsEzTqePjV3fcoYhE-e5GfUhl1fzjdzVQUXAgII/edit

S udpeger en VUC-ordfører

S udpeger en VUC-ordfører

INTERVIEW: Som det første parti udnævner Socialdemokratiet en særskilt VUC-ordfører. Trine Bramsen tager tjansen og vil bryde ”myten” om rige VUC’er.